Nye tal: Varmepumpesalget på niveau med 2018
Efter et år med historisk lave salgstal viser varmepumpemarkedet spirende tegn på bedring, men det er stadig banket tilbage til niveauet i 2018, viser nye tal fra Energistyrelsen. Der er brug for klare politiske signaler og en målrettet indsats for at få den grønne omstilling på skinner igen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det samlede salg af vandbårne varmepumper faldt i 2024 med 60 procent i forhold til året før. Så selvom varmepumperne har fået deres folkelige gennembrud i løbet af de seneste ti år, så skal vi helt tilbage til 2018 for at finde samme lave salgstal, viser nye salgstal fra Energistyrelsen.
- Hvis vi skal sikre, at Danmarks grønne omstilling fortsætter, skal der være et vedvarende fokus på at gøre det attraktivt for forbrugerne at vælge grønne løsninger som varmepumper frem for fossile alternativer, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Efter en gedigen nedtur i salget af varmepumper de seneste par år, begyndte udviklingen at vende i sidste halvår af 2024. Det var dog langtfra nok til at undgå et stort fald, når man sammenligner over hele året.
Boligejere har krav på klar besked
I dag er der cirka 200.000 luft/vand og jordvarmeanlæg installeret i Danmark, men hvis der skal leveres på den politiske ambition fra 2022 om, at danske bygninger ikke skal opvarmes med gasfyr i 2035, så er der behov for ekstra fart på konverteringerne. Der er fortsat mere end 300.000 bygninger, der opvarmes med gasfyr.
Samtidig opleves gas stadig som en attraktiv opvarmningsform. I 2024 blev der i gennemsnit installeret 11 gaskedler hver eneste dag i Danmark. Af samme grund har TEKNIQ netop lanceret et fælles udspil med SYNERGI, hvor der bliver lagt op til at give boligejerne klar politisk besked om, hvad der skal ske med gas til boligopvarmning. Derudover er der behov for at målrette støtten til de områder, hvor det giver bedst mening i forhold til konverteringer til for eksempel varmepumper. Det gælder blandt andet landdistrikterne.
- Boligejerne har krav på at vide, hvad de kan forvente, hvis de skal kunne træffe et valg, der ikke kun giver økonomisk god mening her og nu men også på den lange bane, siger Troels Hartung.
Yderlig information, kontakt:
Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ: 28 73 73 39 / trh@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder



Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Tårnhøj elpris: Sådan undgår du de dyre timer1.7.2025 15:44:02 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen topper i aften, men med få tiltag og moderne løsninger kan danskerne nemt undgå at betale for meget, lyder det fra TEKNIQ.
TEKNIQ: Odsherred-sag bør føre til eftertanke1.7.2025 11:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Rekonstruktionsplanen for Odsherred Varme er netop blevet godkendt, hvilket betyder, at det er virksomheder og borgerne, der står tilbage med konsekvenserne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Virksomhederne har brug for flere udenlandske kolleger30.6.2025 11:21:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale er et vigtigt skridt på vejen mod at få flere internationale kolleger til danske virksomheder. Ikke mindst i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Det tekniske erhvervsliv står sammen om mangfoldighed25.6.2025 10:12:08 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund står sammen om at fremme mangfoldighed i elbranchen. Det sker med afsæt i den overenskomstaftale, der blev indgået i foråret – som er i skarp kontrast til de politiske strømninger i USA, der udråber diversitet som skadelig.
TEKNIQ: Godt første skridt mod en slankere administration18.6.2025 12:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om at reducere med 6.500 årsværk i den offentlige administration sender et vigtigt signal. Det er begyndelsen på det nødvendige opgør med bureaukrati, der dræner velfærd og initiativ, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum