Kender du Årets Hjerteredder 2025?
22.1.2025 07:15:00 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.

Hjerteforeningen ønsker at sætte fokus på, at det nytter at træde til, når et menneske falder om med hjertestop. Derfor opfordrer vi i samarbejde med Østifterne igen i år danskerne til at indstille hverdagens helte, som har bidraget til at redde et medmenneske, der har fået hjertestop.
Kåringen af Årets Hjerteredder finder igen i år sted under Årets Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play i september.
Hvert år falder 5.000 danskere om med hjertestop uden for de danske hospitaler. Hver og en er dybt afhængige af, at medmennesker træder til og yder hurtig og effektiv genoplivning, hvis de skal have nogen chance for at overleve.
- Tid er helt afgørende, når det kommer til hjertestop. For hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka 10 procent. Selv en lille indsats kan gøre en stor forskel, og det fejrer og hylder vi hvert år, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Har du selv eller en af dine bekendte haft hjertestop og ønsker at indstille redningspersonerne til Årets Hjerteredder, kan det gøres her: https://hjerteforeningen.dk/hjertegalla//indstil
Prisen som Årets Hjerteredder 2024 gik til 12-årige Alma Skov Poulsen fra Ålsgårde, som reddede sin far, Henrik, da han faldt om med hjertestop i hjemmet. Alma fik ringet 1-1-2 og hentet hjælp fra naboen, inden hun stak af sted i løb på strømpesokker for at hente den nærmeste hjertestarter.
Fristen for at indstille til Årets Hjerteredder 2025 er 1. marts.
Nøgleord
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Hvis vi ikke lige svarer, så send gerne en mail i stedet. (Nummeret kan ikke modtage sms)
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
Pris til hjertelæge bag international forskning i megastudier1.6.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag blev Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningens Forskerpris overrakt til professor og speciallæge i kardiologi Tor Biering-Sørensen.
Genvalg til Hjerteforeningens formand30.5.2026 16:19:34 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag var det store fokus rettet mod fremtidens frivillighed. Mange frivillige var samlet for at lytte og give deres besyv med. Og så var der genvalg til formand Lars Vinge Frederiksen.
Ny analyse: Mange danskere dyrker alt for lidt motion30.4.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap 1 mio. voksne danskere bevæger sig mindre end 30 minutter om ugen af moderat til hård intensitet. Det svarer til, at de i gennemsnit kun bevæger sig lidt over 4 minutter om dagen. Samtidig bevæger yderligere over 1 mio. danskere sig mellem 30 og 90 minutter om ugen - stadig langt fra anbefalingerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum