Ledige pladser i bibliotekets Tegneserieklub
22.1.2025 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Sidste år startede Næstved Bibliotek med succes en populær læsekreds for voksentegneserier. Nu udvides Tegneserieklubben med få ekstra pladser, inden læsekredsen atter mødes fire onsdage i foråret.

Næstved Biblioteks kulturformidlere Erik og Martin er ivrige tegneserielæsere og startede i efteråret 2024 en læseklub, hvor fokus er på tegnede fortællinger. Nu vender konceptet tilbage med fire mødegange i foråret, alle onsdage kl. 19:00-20:30. Til hver gang har alle læsekredsens tilmeldte medlemmer læst samme tegneserie, som der så er en fælles snak om.
Hvordan var oplevelsen af det læste? Hvad gjorde særligt indtryk? Hvilke temaer synes vi tegneserien kredser om? Hvad synes vi om stregen, og dén måde historien blev fortalt visuelt? Der vil helt sikkert være masser at tale om.
Som deltager i læseklubben behøver du ikke være ekspert eller garvet tegneserielæser for at kunne bidrage til snakken eller opdage nye facetter ved det læste. Du skal blot have lyst til at dykke ned i tegneseriernes farverige, visuelle univers sammen med andre og indgå i et hyggeligt fællesskab, hvor vi beriger hinandens læseoplevelse med vores holdninger og tanker om det læste.
Hygge og inspiration
Erik og Martin går efter at udvælge værker med gode historier og gerne noget, der overrasker eller udfordrer, hvad man sædvanligvis forventer af en tegneserie.
Nogle gange bruger vi måske hele tiden på at snakke om det læste, andre gange kan vi have tid til overs til en hyggesnak om, hvad vi hver især ellers læser. Her kan vi inspirere hinanden med anbefalinger medbragt hjemme fra reolen.
Og måske fortæller Erik eller Martin også om nogle af bibliotekets nye tegneserie-indkøb, som kan lånes med hjem.
Et begrænset antal pladser
Deltagelse er i Tegneserieklubben er gratis, men kræver forudgående tilmelding via bibliotekets hjemmeside, naesbib.dk. Tilmelding gælder for alle fire mødegange, d. 19/2, 19/3, 9/4 og 7/5.
Der er et meget begrænset antal ledige pladser.
Er der ikke flere ledige pladser tilbage, kan du sende en mail til mrojen@naestved.dk, hvis du håber på en plads senere hen. Vi vil så vurdere om der er nok forhåndsinteresse til at vi på sigt kan søsætte endnu en læsekreds for voksentegneserier. Med en mail kommer du på venteliste for det tilfældes skyld, at dette bliver til noget.
Kontakter
Erik SølvsteenKulturformidler
Tlf:5588 4147erisol@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø byder på spændende, historisk drama.16.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bog, Bøf & Bif er Glumsøs populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf, hvor hyggelig fællesspisning kombineres med filmatiserede romaner. På forårets anden Bog, Bøf & Bif-aften tirsdag d. 14. april skal vi tilbage til 1500-tallet og opleve William Shakespeare og hans familie i en historie om kærlighed og tab.
Den gode læseoplevelse: Foredrag med Lea Fløe Christensen9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få tips til den gode bogsnak, når litteraturformidler, litterat og forfatter Lea Fløe Christensen besøger Næstved Bibliotek onsdag d. 25. marts kl. 19:00-21:00. Arrangementet er gratis og primært henvendt læsere som er del af en læsekreds, men alle er velkomne.
Fra stressramt til strikker5.3.2026 10:49:44 CET | Pressemeddelelse
Få en introduktion til craft-psykologi når Maria Bjerg, kvinden bag det populære strikkeunivers Skaberglæde, besøger Næstved Bibliotek torsdag den 26. marts kl. 19.00-21.00.
Børnevalg 20264.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til Børnevalget kan børnene stemme på deres favorit blandt kendte figurer fra børnelitteraturen. Det foregår på alle biblioteker i Næstved Kommune i perioden 10. marts til 24. marts.
Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum