Millionbevilling skal sikre et nyt banebrydende forskningsmiljø inden for bio- og life science
21.1.2025 10:16:44 CET | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har bevilliget ca. 40 millioner kroner til etableringen af et såkaldt fyrtårnsmiljø, der skal være et førende forskningsmiljø på Københavns Universitet inden for bio- og life science.
Fyrtårnsmiljøet, kaldet Colloids and Interfaces in Food and Pharma (CaIFF), skal specifikt til at beskæftige sig med bio- og life science inden for fødevarer og pharma. Derudover skal CaIFF også samle eksisterende forskningsmiljøer med ekspertise i neutronforskning inden for bio- og life science.
Danmark har en unik styrkeposition inden for bio- og life science, og med etableringen af CaiFF bliver den kun forstærket yderligere, hvilket dansk erhvervsliv også kan få udbytte af.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Dansk bio- og life science er i rivende udvikling, og vi ser derfor løbende på, hvordan vi kan understøtte vores konkurrencedygtighed med ny forskning på området. Jeg har store forventninger til, at der med det nye fyrtårnsmiljø bliver skabt forskning i verdensklasse, som kan være med til at opbygge kapaciteten på et område, der har strategisk betydning for både dansk forskning og erhvervsliv, og som samtidig kan være med til at tiltrække udenlandske topforskere og talenter.
Fyrtårnsmiljøet skal understøtte en styrket dansk udnyttelse af European Spallation Source (ESS), der er en europæisk forskningsfacilitet, som Danmark leder sammen med Sverige. ESS er et stort, højteknologisk mikroskop, der gør det muligt at undersøge nye avancerede materialer. Dette er helt afgørende inden for bio- og life science, hvor man blandt andet udvikler fremtidens lægemidler, ingredienser og fødevarer.
Fakta
- Det nye fyrtårnsmiljø på Københavns Universitet inden for bio- og life science er det fjerde ESS-fyrtårnsmiljø, der bliver etableret. De tre andre fyrtårne fokuserer på udviklingen af ny materialeteknologi inden for alt fra bæredygtighed og energi til IT og sundhed.
- Den centrale ESS-facilitet består primært af et stort mikroskop, som kan ”fotografere” og ”filme” enkelte materialers atomiske opbygning – det kan være alt fra metaller, magneter og fødevarer.
- Mikroskopet er etableret i Lund, Sverige, mens et tilhørende datacenter er etableret på DTU i Lyngby. Forskningsfaciliteten er et fælles europæisk projekt med 13 deltagende lande og koster ca. 22 milliarder danske kroner, når det det står klar i 2028.
- Der er bevilliget i alt ca. 80 mio. kr. til fyrtårnsmiljøet - 50 procent kommer fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på baggrund af den politiske aftale om forskningsreserven for 2024, mens de resterende 50 procent kommer fra Københavns Universitet.
- Fyrtårnsmiljøet kommer som et led i den danske ESS-strategi, der blandt andet går ud på at etablere forskningsmiljøer, som kan drage nytte af de muligheder, som ESS skaber for dansk forskning. Ambitionen er, at fyrtårnsmiljøerne bliver førende på hvert deres forskningsområde.
Læs mere om den danske ESS-strategi og de andre fyrtårnsmiljøer.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på 7231 9000 eller POK-press@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202617.9.2026 08:13:57 CEST | Pressemeddelelse
Syv dygtige undervisere fra landets videregående uddannelser hædres tirsdag den 22. september 2026 i Operaen i København. Det sker, når H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund overrækker årets Undervisningspris.
Christina Egelund er rejst til Paris for at deltage i internationalt rumtopmøde9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund deltager, når den franske regering samler regeringsledere, toppolitikere, virksomheder og forskere til internationalt rumtopmøde i Paris.
Nu kommer aldersgrænse: Regering og aftalepartier sætter hårdt ind mod sociale medier7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark går forrest i kampen for at beskytte børn og unge. Derfor vil man fra dansk side indføre en aldersgrænse på 15 år på sociale medier. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum