Minoritetspatienter får oftere beroligende medicin givet med tvang
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at sandsynligheden for at få beroligende medicin med tvang er 49% højere for patienter fra etniske minoriteter indlagt i voksenpsykiatrien, end majoriteten i befolkningen. Hvorfor ved forskerne endnu ikke.
Beroligende medicin givet ved tvang er en akut foranstaltning, som bliver brugt til behandling af patienter, som er svært urolige. Det kan være nødvendigt i situationer, hvor læger og plejepersonale ikke kan berolige patienten på andre, mindre indgribende måder.
- Der har været studier, som tydede på, at etniciteten har betydning for, om patienterne vil få beroligende medicin med tvang. Med vores studie har vi vist, at der er en signifikant, højere sandsynlighed, hvis patientens etnicitet er en minoritet i samfundet, siger Martin Locht Pedersen, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, og Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, og uddyber:
- Vi fandt, at patienter med minoritetsetnisk baggrund, som er indlagt i voksenpsykiatrien, næsten halvanden gang så ofte får beroligende medicin med tvang, som de med majoritetsetnisk baggrund.
På verdensplan er det omkring 10% af voksne med psykiatriske lidelser, som i løbet af deres sygdomsforløb modtager beroligende medicin med tvang. For de indlagte på psykiatriske afdelinger, er tallet 25,6%.
Det kan være en meget voldsom og indgribende oplevelse for patienten, men også for personalet, de pårørende og medpatienterne, når patienten får beroligende medicin med tvang, så derfor er det så vigtigt at have prøvet andre metoder af inden. Vi ved, at det kan føre til traumer at være udsat for tvang, forklarer Martin Locht Pedersen.
Ole Schjerning er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling i Middelfart. Her er det ham, der er med til at træffe beslutningen om beroligende medicin med tvang. Han uddyber:
–Omvendt kan det også være meget lidelsesfuldt for patienten at være i en tilstand af svær angst eller uro. Der kan endda opstå farlige situationer, hvis patienten ikke kan beroliges. Her vil beroligende medicin med tvang være mindre indgribende end for eksempel fiksering med et bælte.
Vigtigt at undersøge, hvorfor der er ulighed
Studiet fra SDU viser altså, at personer med minoritetsetnisk baggrund oftere får beroligende medicin med tvang på de voksenpsykiatriske afdelinger, end personer med majoritetsetnisk baggrund, men giver ikke tydelige forklaringer på, hvorfor der er denne etniske ulighed. Det skal undersøges nærmere.
- Der kan være forskellige forklaringer på forskellen. Måske er patienterne mere syge, før de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan også være en kulturel forskel i udtrykket af følelser, som gør at vi tolker patienternes adfærd som udtryk for, at de er forpinte eller svært urolige, siger Ole Schjerning.
Ole Schjerning og Martin Locht Pedersen er enige om, at det er godt, at der er kommet opmærksomhed på uligheden.
- Vi skal kunne tage højde for patienternes kulturelle og etniske forskelligheder og perspektiver på sundhed og sygdom. Vi som sundhedsprofessionelle skal vide mere, og vi skal være kritisk bevidste om det ulige magtforhold, der er mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle, siger Martin Locht Pedersen.
Han mener, der er behov for yderligere forskning på området med det formål at fremme lighed i sundhedsvæsenet og reducere brugen af beroligende medicin med tvang. Dette studie er første del af hans ph.d. Resten af ph.d.-forløbet skal bruges på at undersøge området nærmere.
Om studiet
15 studier med i alt 38.622 individer er inkluderet i en systematisk litteraturgennemgang og meta-analyse. Studiet er udført på baggrund af 15 internationale studier, det vil sige, at de ikke siger noget specifikt om en dansk kontekst. En rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2020, viser dog at tvangsforanstaltninger bliver brugt 45% oftere ved ikke-vestlige indvandrere end etniske danskere.
Der var 49% højere sandsynlighed for brug af beroligende medicin med tvang ved personer med minoritetsetnisk baggrund. Det vil sige, at hvis én person i den majoritetsetniske gruppe, modtager beroligende medicin med tvang, så vil der for de minoritetsetniske patienter være halvanden gang så stor sandsynlighed.
Læs studiet
Studiet: Ethnic disparities in rapid tranquillisation use and justifications in adult mental health inpatient settings: a systematic review and meta-analysis er udgivet i BMJ Mental Health.
Faktaboks: Tvangsbehandling og beroligende medicin med tvang
Tvangsbehandling: Omfatter for eksempel tvangsmedicinering. Må kun anvendes, hvis personen opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse. Det vil sige er sindssyg og enten er til fare for sig selv eller andre eller har et så betydeligt behandlingsbehov, at det vil være uforsvarligt ikke at behandle.
Beroligende medicin med tvang: Kan gives også til patienter, der ikke er sindssyge, hvis en læge vurderer, at det er nødvendigt for at håndtere en meget urolig tilstand (for eksempel uro eller angst.
Sindssyg: Er en samlebetegnelse for en række alvorlige psykiske tilstande, hvor ens opfattelse af virkeligheden er forstyrret. Symptomer kan være: Hallucinationer, paranoide tanker og forvirring.
Samtykke: Som udgangspunkt skal der altid være samtykke fra patienten til den behandling, der gives. Der kan dog være situationer, hvor patienten ikke er i stand til at samtykke.
Psykiatriloven: I Danmark er både tvangsbehandling og beroligende medicin med tvang reguleret via Psykiatriloven. Det betyder, at der er specifikke kriterier, som skal være opfyldt og der skal ske en lægelig vurdering inden.
Sidste udvej: Må kun bruges som sidste udvej. Man skal først forsøge at tale patienten til ro eller tilbyde frivillig medicin.
Kontakter
Nana Olejank HansenKommunikationsmedarbejder Klinisk Institut/Institut for Regional Sundhedsforskning
Tlf:65 50 30 64nolejank@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Her scanner de børnene uden bedøvelse16.1.2025 14:35:27 CET | Pressemeddelelse
En lille brun trold ved navn Rumle er sammen med en app og et børnevenligt miljø omkring scanneren med til at gøre det muligt at MR-scanne selv små børn helt uden bedøvelse
Kan gulerødder bruges til behandling af diabetes?8.1.2025 10:07:37 CET | Pressemeddelelse
Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at gulerødder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen – en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.
Snart kan flyvende værktøjskasse vedligeholde danske elledninger19.12.2024 09:13:25 CET | Pressemeddelelse
Med den grønne omstilling er der behov for et toptunet elnet. I et nyt projekt på Syddansk Universitet vil forskere og en række virksomheder udvikle IoT-sensor- og robotsystemer, der kan gøre vedligehold af højspændingsledninger nemmere, billigere og grønnere.
Dansk diabetesmedicin øger risikoen for svært invaliderende øjensygdom16.12.2024 08:24:11 CET | Pressemeddelelse
To uafhængige studier fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at patienter med type 2 diabetes, som er i behandling med lægemidlet Ozempic, har øget risiko for at udvikle skader på øjets synsnerve, som kan medføre svært og varigt synstab. Begge studier tager udgangspunkt i danske registre og er de største i verden.
Britt Borregaard udnævnt til professor i hjertesygdomme med særligt fokus på forskning i helbredstilstand efter hjertesygdom13.12.2024 09:03:58 CET | Pressemeddelelse
Britt Borregaard, sygeplejerske, ph.d., er ny professor i hjertesygdomme ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet (SDU) og ved Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Professoratet har særligt fokus på Cardiac Health Outcomes Research.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum