40 år i GF Forsikring: Teknologisk udvikling, fællesskaber – og ægte kærlighed!
OTTERUP: 62-årige Gitte Holm Banke har siden 1985 været fast inventar i GF Forsikring. I dag kan hun se tilbage på 40 år med en enorm teknologisk udvikling, fællesskaber for livet og – nå ja – en romantisk historie, der endte med familie og børn.

Det lå ikke lige i kortene, at Gitte Holm Banke skulle arbejde fire årtier i forsikringsbranchen, da hun midt i 80’erne efter endt kontoruddannelse hos et advokatfirma helt tilfældigt faldt over en annonce for et job hos GF Forsikring. Hun søgte stillingen – og kom til samtale.
- Dengang var der kun omkring 50 medarbejdere på kontoret på Karlavej, hvor GF’s administration lå dengang. Så jeg var til samtale hos kontorchefen for GF – og efter blot en enkelt samtale blev jeg tilbudt et job i afdelingen for bilskade, siger hun.
Det er indtil videre blevet til 40 år i den grønne GF-trøje – efter en kort afstikker til police-afdelingen har hun alle årene været i afdelingen for bilskade. Og det er der flere grunde til.
- Jeg har altid holdt meget af mit arbejde – især fordi jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for medlemmer, der har fået en skade og skal have hjælp. Og så kan jeg godt lide at være i dialog med andre selskaber i forhold til skyldsspørgsmålet – jeg kan godt lide at fremføre argumenter, og så er det selvfølgelig særlig fedt, når jeg får ret. Så får jeg den der ”yes”-følelse, siger hun og fortsætter:
- Men en mindst lige så vigtig del af min arbejdsglæde har været kollegaerne og fællesskabet. Det har været fantastisk igennem alle årene – og rigtig mange af de gamle kolleger ses jeg stadig med.
Fra håndskrift og larmende maskiner til moderne teknologi
Gitte Holm Banke fortæller, at hverdagen i GF har ændret sig meget igennem de seneste 40 år.
- Vi havde kun én pc til hele afdelingen, så alle breve til medlemmerne blev skrevet i hånden, hvorefter skrivestuen renskrev det på maskine. Derudover havde vi en stor telefax, vi brugte, når vi skulle finde ud af, hvor modparten var forsikret. Vi skulle taste nummerpladen ind, og så stod maskinen ellers og stønnede og prustede, indtil den til sidst spyttede en strimmel ud. Og hvis vi kom til at taste forkert, måtte vi starte forfra, siger hun og fortsætter:
- Og så gjaldt det om ikke at tabe boksen med kartotekskort på gulvet, så der gik uorden i datoerne. Jeg ved, at den er røget på gulvet nogle gange, dog er det aldrig sket for mig. Så der er sket rigtig meget fra dengang til i dag, hvor meget er blevet nemmere med den moderne teknologi.
Mødte kærligheden i GF
Og så til den romantiske historie: For efter kort tid i GF fik Gitte en ny mandlig kollega, og så blev hverdagen ellers med lidt mere glød.
- I starten syntes jeg, at det var dejligt med et friskt mandligt pust, men efterhånden kunne jeg godt mærke, at vi var lidt mere end kolleger. Vi blev kærester, men vi skiltede dog ikke med det så meget i starten. For det kan jo hurtigt blive indviklet, siger hun.
I 1996 blev Gitte og hendes mandlige kollega, Carsten, gift. I dag bor de i Otterup og har sammen børnene Pernille på 31 og Kristoffer på 21.
I fritiden er Gitte bl.a. medlem af flere ”pigegrupper”, der går i biografen, går til koncerter og opsøger forskellige kulturelle arrangementer.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring advarer: Mange ved ikke, at de kører ulovligt på elcykel, og det kan blive dyrt8.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elcykler er blevet et populært alternativ til bilen – men mange danskere risikerer at køre rundt på en ulovlig model uden at vide det. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
GF Forsikring melder om relativt få skader efter Amy5.10.2025 08:29:46 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Lidt mere end 100 anmeldte skader. Sådan lyder status fra GF Forsikring, der gør skaderne op efter det seneste meget blæsende og regnfulde døgn i Danmark.
Stormende og våd weekend i vente: GF Forsikring giver gode råd til at forebygge skader3.10.2025 12:52:13 CEST | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Sæsonens første efterårsstorm er på vej. DMI varsler nemlig stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet hen over weekenden. Forebyggelse er vejen frem, lyder det fra GF Forsikring, der følger situationen nøje.
Når kulden kommer, rykker skadedyrene ind: Dette dyr frygtes af flest danskere30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De kolde måneder står for døren, og det betyder mus, rotter og andet utøj, som søger ind i dit hjem i ly for kulden udenfor. Ifølge ny undersøgelse har tæt på hver femte dansker fået synlige skader på deres ejendom forårsaget af skadedyr det seneste år. GF Forsikring anbefaler forebyggende tiltag.
Samme afdeling, vild udvikling: Claus runder 40 år i GF Forsikring30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ÅLØKKE: 64-årige Claus Thorup kan 1. oktober fejre sit 40-årsjubilæum i GF Forsikring. Checks i pallevis og ét fælles password til hele afdelingen er bare noget af det, Claus har været vidne til igennem fire årtier i det medlemsejede forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum