Trumps sats på sort energi vil ikke bringe USA på vinderkurs
20.1.2025 19:24:35 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Præsident Trump vil øge produktionen af dyr og forurenende olie og naturgas. Men forretningsmanden Trump vil opdage, at det på længere sigt langt fra vil gøre USA til en vindernation, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
USA er allerede verdens største producent af både olie og gas. Produktionen er steget år for år – også under den tidligere præsident Joe Biden. Trump har flere gange varslet, at han vil øge udvindingen yderligere. Og det slog han igen fast i sin indsættelsestale, hvor han erklærede nødretstilstand på energiområdet.
- USA er på relativt få år blevet selvforsynende med primært sort energi, og det har stor betydning både økonomisk og sikkerhedspolitisk. En yderligere produktion af olie vil de skulle afsætte på verdensmarkedet, hvor prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Med den nuværende oliepris er det ikke sikkert, at det vil kunne betale sig at udvinde så meget olie, som Trump ønsker, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Præsident Trump sagde ikke noget konkret, om han vil svække Inflation Reduction Act. Men han sagde, at han ville trække Green New Deal tilbage - herunder tiltag til at fremme omstillingen til elbiler. Inflation Reduction Act er et gigantisk økonomisk støtteprogram til grønne virksomheder, som for eksempel vil producere brint og grønne brændstoffer.
Dermed var der heller ikke nogen direkte fortsættelse af Trumps hidtidige kamp mod vindmøller. Et lille grønt lysglimt i en ellers oliesort indsættelsestale, bemærker Kristian Jensen;
- Vindmøller er den billigste energiteknologi på markedet, og hvis det amerikanske fokus er at bekæmpe inflation og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, skal de opføre mange flere vindmøller. Derfor regner jeg med, at USA – på trods af præsidentens tidligere bekymrende udtalelser – vil indrette sig efter de økonomiske kræfter.
- Men der er ingen tvivl om, at USA på det føderale niveau vil prioritere fossile brændsler. Det vil gøre USA til en sort ø i et grønt hav. Kina, Europa og store dele af resten af verden har sat en grøn kurs, så på længere sigt vil det ikke gøre USA til en vindernation, siger Kristian Jensen.
Under Trumps første periode som præsident meldte han USA ud af Paris-aftalen om reduktion af klimagasser. Det sker igen, skriver Reuters, som har fået adgang til listen med executive orders.
- Det er ærgerligt, at USA dropper det internationale samarbejde om den største udfordring, som verden står over for. Det er også uforståeligt, da USA – senest med orkanen i Florida og brandene i Californien – er hårdt ramt af klimaforandringerne. Men det ser ud til, at vi andre må klare os uden USA i de kommende fire år, siger Kristian Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum