DI-topchef efter Trumps tale: Europa skal ruste sig til en turbulent tid
20.1.2025 19:11:42 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Donald J. Trump er netop blevet indsat som USA’s 47. præsident. I sin indsættelsestale varslede han igen ’America First’. Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, udtaler som reaktion på Præsident Trumps indsættelse og tale:

- Vi lever i en turbulent tid med en del uforudsigelighed for Danmark og danske interesser. Men allerede nu kan vi slå fast, at Europa skal stå sammen som aldrig før.
- Aldrig har det været vigtigere med et handlekraftigt og sammentømret Europa, og der kan nu ikke længere herske nogen tvivl om, at vi populært sagt er mere ’alene hjemme’ og i højere grad skal tage ansvar for egne interesser.
- Talen viste en amerikansk præsident med enorm selvtillid, og som tydeligvis besidder en stor magt. Han sætter Amerika først, og det må vi forholde os til.
- Vi skal holde fast i USA som vores vigtigste allierede og samhandelspartner, men vores europæiske skuldre skal løfte mere, siger Lars Sandahl Sørensen.
Præsidenten nævnte i sin tale, at han ville bruge told og skatter rettet mod fremmede lande til at berige amerikanerne, uden at han konkretisere det yderligere.
- Vi skal ikke drage forhastede konklusioner, og ingen er tjent med en handelskrig – hverken Europa eller USA. Europa har brug for USA, ligesom USA har brug for Europa, og vi har en fælles interesse i at udvikle vores samarbejde. Det er også en forretningsmand, som er vant til at forhandle, der taler, så lad os se, hvor det lander. Men hvis Trump ikke vælger dialogens vej, skal Europa stå samlet og respondere i fællesskab, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
- Situationen kalder på køligt overblik og rettidig omhu. Dansk erhvervsliv er vant til at navigere i omskiftelige farvande og vilkår, og det kan vi også de næste fire år, selvom bølgerne med garanti kommer til at gå højt. Trump har været præsident tidligere, hvor både dansk, europæisk og amerikansk erhvervsliv klarede sig godt, så vi sætter os ikke over i hjørnet med hænderne i skødet, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Frihandlen globalt er under forandring. Det har stor betydning for danske virksomheder, for de handler overalt på kloden til stor gavn for alle os danskere. Vi skal forberede os på forskellige scenarier både som virksomheder og som samfund, og vi skal som lille og åben økonomi altid sørge for at holde os spilbare, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressechef, underdirektør Søren Langelund, tlf. 20919335, e-mail slan@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum