Betaling for apps sikrer ikke dine børns private data
En ny analyse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at du ikke kan vide dig sikker på, om der indsamles data fra tredjeparter, selvom du betaler for dine apps.
Kan du betale dig fra at blive sporet, når du bruger apps? En ny analyse af 40 populære læringsapps, foretaget af Digitaliseringsstyrelsen, viser, at det ikke er helt så simpelt.
Digitaliseringsstyrelsen har undersøgt omfanget af dataindsamling fra tredjepartstjenester i populære læringsapps til børn og unge, som man betaler for. 20 apps er blevet undersøgt i både Android og iOSudgaven.
Undersøgelen viser, at der fra lige under halvdelen af de analyserede apps (47,5 pct.) indsamles data fra tredjepartstjenester til marketing eller statistik.
Undersøgelsen viser også, at ingen af de analyserede apps har en samtykkeløsning, et såkaldt cookiebanner, som skal oplyse brugerne om, hvordan deres data bliver brugt samt give dem mulighed for at afvise denne brug.
Betal før du downloader
Digitaliseringsstyrelsen har undersøgt apps, hvor man betaler før downloads samt apps, hvor man downloader gratis og efterfølgende betaler for fuld adgang med enten en engangsbetaling eller et abonnement.
Generelt set indsamles der i mindre omfang data fra tredjepartstjenester i de apps, der betales for inden download. Hele 94 pct. af de data der blev indsamlet til markedsføringsformål, blev indsamlet fra apps der blev betalt for efter download.
Betaler du eksempelvis for et abonnement hos DuoLingo, kan du stå i en situation, hvor data om dig alligevel indsamles fra tredjepartstjenester med henblik på at skræddersy reklamer til lige præcis dig.
Overordnet set ser dataindsamlingsbilledet mindre omfangsrigt ud, end hvad der gjorde sig gældende i rapporten ’Hvad koster et gratis mobilspil?’, som Digitaliseringsstyrelsen udgav i marts 2024. Her blev der indsamlet data til statistik og markedsføring fra tredjeparter i samtlige 24 mobilspil, der blev analyseret.
På baggrund af de resultater, der fremstilles i rapporten, har Digitaliseringsstyrelsen påbegyndt tilsyn med de danske apps, der indgår i analysen.
Oversigt over analyserede apps
Følgende apps er blevet analyseret i hhv. iOS og Android-udgaven, og danner grundlag for rapporten:
- Knæk Læsekoden
- King of Math: Hele spillet
- Lær ABC Alfons Åberg – Fulde
- Letrakid Pro Lær ABS Skolespil
- Babblarna
- Dr. Panda Handyman
- Arkæolog Istid Dinosaur
- Toca Boca Hair Salon 2
- Grow Garden: Børnespil
- Pettson’s Inventions Deluxe
- Sjove Børnespil: spil for børn (BimiBoo)
- PAW Patrol Academy
- Thinkrolls 2
- Sjove læringsspil for børn (SKIDOS)
- Miniklub Lite
- DuoLingo
- Maneno
- Lingokids – Play and Learn
- LEGO DUPLO World
- Albert Junior: spil for børn
Kontakter
Digitaliseringsstyrelsens pressevagt
Tlf:41786060presse@digst.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen
Forbrugere vil betale for at undgå sporing online7.10.2024 11:56:59 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danske forbrugere er opmærksomme på virksomheders brug af deres data. Forbrugerne både fravælger nogle tjenester og er parat til at betale for, at der indsamles mindre data om dem.
MitID får ekstra antisvindel-mekanisme13.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu styrkes sikkerheden i MitID yderligere ved at indføre et såkaldt integritetstjek, der forhindrer, at brugere kan installere falske versioner af MitID appen og derved risikerer at blive udsat for svindel.
Pas på snyd med festivalbilletter31.5.2024 12:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Svindlere udnytter enhver mulighed for at franarre borgere deres penge, og snyd med festivalbilletter er ingen undtagelse. Vær kritisk, når du handler billetter online og følg nogle enkle råd for at mindske risikoen for at blive snydt.
Pas på snyd med festivalbilletter31.5.2024 12:48:36 CEST | Pressemeddelelse
Svindlere udnytter enhver mulighed for at franarre borgere deres penge, og snyd med festivalbilletter er ingen undtagelse. Vær kritisk, når du handler billetter online og følg nogle enkle råd for at mindske risikoen for at blive snydt.
Pas på snyd med festivalbilletter31.5.2024 12:35:07 CEST | Pressemeddelelse
Svindlere udnytter enhver mulighed for at franarre borgere deres penge, og snyd med festivalbilletter er ingen undtagelse. Vær kritisk, når du handler billetter online og følg nogle enkle råd for at mindske risikoen for at blive snydt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum