Mere end 10 millioner nye biler i EU i 2024 - men elbilerne mødte modvind
21.1.2025 06:00:00 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Der blev igen i 2024 solgt over 10 millioner biler i EU i løbet af året, og årets salg fastholdt niveauet fra 2023 med en marginal stigning på 0,8 procent. Til gengæld faldt elbilsalget.

I løbet af 2024 blev der solgt 10,6 millioner biler i EU, og det er 0,8 procent flere end sidste år. Dermed var salgsniveauet i EU stabilt. Tendensen var den samme i Danmark, hvor salget for 2024 var marginalt højere end markedet i 2023.
"Flere europæiske bilmarkeder har været præget af udfordringer i år, og det samlede bilmarked i EU har oplevet en del månedlige op- og nedture i 2024. Det er meget flot, at niveauet fra sidste år kan fastholdes – både i Danmark og samlet i EU," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
På trods af det samlede bilsalgs stabilitet er salget af elbiler faldet i 2024. Igennem året er der i alt blevet registreret 1,4 millioner elbiler i EU, hvilket er knap 6 procent færre end i 2023. Dermed udgjorde elbilerne 13,6 procent af nyregistreringerne i EU i 2024. Udviklingen blev særligt drevet af store fald på både det tyske marked, hvor interessen for elbiler er faldet i takt med, at tidligere incitamenter til at købe elbil er blevet udfaset. Udviklingen var helt anderledes i Danmark, hvor elbilerne slog igennem og udgjorde over halvdelen af de nyregistrerede biler. I Danmark blev der solgt 89.128 elbiler i løbet af året.
"Selvom vi er meget tilfredse med den danske udvikling, er vi ærgerlige over, at udviklingen er gået den anden vej i EU. Den grønne omstilling er vigtig for hele regionen, og derfor er det afgørende, at der igen kommer tempo på det europæiske elbilsalg. Resultaterne i EU viser tydeligt, at udviklingen er tæt knyttet til politiske initiativer og økonomiske incitamenter, og det er derfor en nødvendighed, at der er politisk opbakning til omstillingen af transporten," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.



Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum