Varmepumpebranchen ender med at gå helt i stå
22.1.2025 09:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Kommentar: Der skal skabes klarhed om fjernvarme, og så skal tilskudsordningerne tilrettelægges på en måde, så de i højere grad bidrager til et forudsigeligt marked. Det er afgørende for at lykkes med en effektiv og realistisk udfasning af fossilt gas i den danske opvarmning, lyder det fra energiselskabet OK.

Af Michael Lamberth, OK’s CCO
Det danske marked for varmepumper har det svært. Det viser de nyeste tal fra den årlige brancherapport, der er landet i denne uge. Tallene er nedslående og understreger et presserende behov for politisk handling, hvis målsætningen om at udfase fossilt gas inden 2035 skal realiseres.
I rapporten fremgår det, at branchen igen har oplevet knap en halvering i salget af varmepumper – og det er en nedgang, som særligt kan tilskrives den usikkerhed, forbrugerne oplever i et marked, der også er påvirket af krig, inflation og svingende gaspriser.
Derfor appellerer vi i OK til, at der skal skabes langt bedre betingelser for at udskifte olie- eller gasfyret med et mere miljøvenligt alternativ. Det kræver klar besked om fjernvarme og øget fokus på tilskudsordninger.
Manglende klarhed om fjernvarme
Mange borgere tøver med at skifte til en varmepumpe, fordi de fortsat mangler klarhed om fjernvarmetilslutning i deres område. Den langsomme afklaring skaber usikkerhed og udskyder grønne investeringer.
Flere kommuner udpeger såkaldte "potentielle" fjernvarmeområder, ofte på grund af manglende afklaring eller beslutningsvilje. Det skal der gøres noget ved, for det gavner hverken borgerne eller omstillingen. Tværtimod efterlader det borgerne i en usikker og fastlåst situation, hvor de må vente på en afklaring, der ofte lader vente på sig.
Der er brug for, at kommunerne hurtigt eksekverer på Energistyrelsens nye beskrivelser for frigivelse af boligområder. Når et fjernvarmeprojekt ikke kan eller ikke ønskes gennemført, skal boligområdet straks skifte status til individuel varmeforsyning, så borgerne kan benytte sig af støtteordningerne til varmepumper.
Ufleksible tilskudsordninger
Snart åbner tilskudspuljerne for en ny ansøgningsrunde – skrotningsordningen den 27. januar og varmepumpepuljen den 25. februar. Det er i og for sig godt nyt, men det ændrer ikke på, at deres korte ansøgningsvinduer skaber en unødvendig barriere for både borgere og branchen. Der er behov for en langsigtet løsning, som kan fremme stabilitet og kontinuitet i den grønne omstilling.
I OK har vi et stort ønske om, at tilskudspuljerne tilrettelægges på en måde, der bidrager til et forudsigeligt marked - eksempelvis ved at holde dem åbne hele året, så borgerne kan konvertere til en grønnere løsning, når timingen er rigtig hos den enkelte.
På den måde undgår vi, at der sker en ”stop and go”-effekt i markedet, som skaber usikkerhed og forsinkelser.
Find den fulde brancherapport her
Yderligere info
OK's CCO, Michael Lamberth, uddyber gerne ovenstående. Kontakt i så fald kommunikationskonsulent Rikke Bue Laumark på 20 10 07 29 eller ribl@ok.dk
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
Undgå dyr opladning på kør-selv-ferien i elbil25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store prisforskelle på opladning af elbilen, når du kører på ferie i Europa. Danske bilister skal derfor være opmærksomme, inden turen går sydpå denne sommer. Lidt planlægning kan gøre ferien en hel del billigere.
Hedebølge giver usædvanligt store udsving: Elprisen mere end femdobles i dag23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisforskellen mellem dagens billigste og dagens dyreste time er næsten 5 kr. pr. kWh. Det er meget sjældent, at elprisen svinger så meget inden for et døgn. Årsagen skal især findes i hedebølgen i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
