Stor succes for plantebaseret madfestival i Jylland
20.1.2025 07:43:00 CET | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse
Tusindvis af glade besøgende gæstede i weekenden Plant Food Festival i Aarhus. Arrangøren Dansk Vegetarisk Forening ser nu frem til et lignende arrangement i København senere på året.

Over 3.000 besøgende var i denne weekend forbi Savværket i Aarhus for at smage på fremtidens plantebaserede fødevarer og blive inspireret til grønnere madlavning, da messen Plant Food Festival blev afholdt.
Det var første gang, at messen fandt sted uden for København. Arrangøren, Dansk Vegetarisk Forening, er positivt overrasket over interessen og betegner den plantebaserede messe som "en succes".
"Interessen for Plant Food Festival i Aarhus har været enorm med stor opbakning. Samtidig har der været virkelig god stemning, de besøgende har været glade, og udstillerne har meldt meget positivt tilbage. Alt i alt kunne vi ikke have ønsket os en bedre afvikling, og vi håber, at alle er gået inspirerede herfra," siger Mie Nordly, der er erhvervschef i Dansk Vegetarisk Forening (DVF).
Takket være projektet Plant2Food, som har til formål at støtte udviklingen mod en mere plantebaseret kost, kunne DVF tilbyde gratis adgang for alle gæster.
Messen kommer også til København
På messen kunne de besøgende bl.a. høre oplæg fra scenen om plantebaseret kost og fødevarer, spise sig mætte i smagsprøver fra de cirka 35 udstillere, besøge workshops og tage gode tilbud med hjem.
DVF håber på baggrund af succesen, at Plant Food Festival på et senere tidspunkt igen vil komme til Jylland. Først gælder det dog den 1.-2. november 2025, hvor Plant Food Festival – i stil med tidligere år – vil blive afholdt i Øksnehallen i København.
"Vi håber naturligvis på mindst lige så stor opbakning i København og glæder os til igen at inspirere og gå forrest i omstillingen til en mere plantebaseret kost, som vi er i gang med i Danmark," siger Mie Nordly.
Plant Food Festival i Aarhus er blevet til med Plantebranchen som samarbejdspartner og er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer, Organic Plant Protein, Norsan og Plant2Food.
Nøgleord
Kontakter
Berit Ertmann
Kommunikationschef, Dansk Vegetarisk Forening
berit.ertmann (at) vegetarisk.dk
Billeder
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Vegetarisk Forening opruster på sundhedsområdet og styrker ledelsen11.8.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et stort behov for saglig og korrekt information om plantebaseret kost og ernæring, lyder det fra DVF’s nye sundhedschef. Hun drømmer om en fremtid, hvor “sund mad bliver forbundet med glæde og velsmag”.
Kan et enkelt plantebaseret måltid påvirke mænds seksuelle sundhed?17.6.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe mænd fik registreret flere og længere natlige erektioner efter et plantebaseret aftensmåltid end efter et måltid med kød. Holdet bag eksperimentet peger på behovet for mere viden om sammenhængen mellem kost, kredsløb og mænds seksuelle sundhed.
Topforsker bag verdens største studier om plantebaseret kost gæster Danmark5.6.2026 11:05:21 CEST | Presseinvitation
Dr. Gary E. Fraser har i årtier undersøgt sammenhængen mellem plantebaseret kost, sygdomsrisiko og levealder. I juni gæster han Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København med foredrag om, hvad forskningen viser, samtidig med at den nye regering lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt.
Vegetarisk Forening: Den nye sunde moms på frugt og grønt kan give milliardgevinst2.6.2026 11:58:38 CEST | Pressemeddelelse
Det er klogt af landets kommende regering at fjerne momsen på frugt og grønt. Tiltaget vil både gavne folkesundheden og statskassen, lyder det fra Dansk Vegetarisk Forening.
Situationen er alvorlig: Danmark har brug for en national kostrådsstrategi19.3.2026 08:08:54 CET | Pressemeddelelse
Vi er for langt væk fra anbefalingerne i de nationale kostråd. Situationen er efterhånden så alvorlig, at der må øjeblikkelig politisk handling til. Ét greb kan benyttes som et naturligt første skridt, mener Danmarks centrale plantebaserede aktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

