To lokale projekter får støtte fra borgernes klimapulje
16.1.2025 11:49:29 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Borgernes klimapulje gik i 2024 til to lokale projekter, der bidrager til et mere klimavenligt lokalsamfund. Støtten går dels til ”Grøn strøm i Naturrum Sdr. Omme” og til en klimaworkshop, der afholdes lørdag den 22. februar kl. 10.00-12.00 på Billund Bibliotek. Alle interesserede er velkomne, men husk at tilmelde dig via denne Facebookbegivenhed.

Billund Kommune ønsker at understøtte borgernes lokale klimahandlinger. Kommunen åbnede derfor i september 2024 en klimapulje, hvorfra der kan søges støtte til klimaaktiviteter afholdt af foreninger, fællesskaber og borgergrupper.
De første penge er nu uddelt til to projekter, som understøtter borgerne i at skabe et mere klimavenligt lokalsamfund.
”Vi arbejder for en grøn og klimavenlig fremtid, og vi når kun i mål ved at stå sammen med borgerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med klimapuljen kan understøtte og bakke op om borgernes lokale klimainitiativer, så vi sammen finder de rigtige løsninger,” fortæller borgmester Stephanie Storbank, som håber, at endnu flere i 2025 vil søge penge til deres klimaprojekter.
Solcelleanlæg i Sdr. Omme
Fra puljen uddeles 25.000kr. til ”Grøn strøm i Naturrum Sdr. Omme”, som er et projekt, der skal gøre det lokale mødested Naturrum mere eller mindre uafhængigt af elnettet ved at installere et solcelleanlæg med en batteripakke.
Anlægget vil minimere Naturrums udgifter til strøm fra nettet og i stedet frigive økonomi til aktiviteter for Naturrums mange brugere. Projektets fokus på aktiviteter og fællesskaber gør, at det falder inden for klimapuljens formål.
”Vi er meget taknemmelige for støtten fra Billund Kommune, som sammen med støtten fra Ole Kirk’s Fond og Inger & K.G. Hansens Fond, betyder, at vores fælles mødested Naturrum Sdr. Omme, kan blive selvforsynende med strøm. På den måde kan vi spare penge, og bruge dem på aktiviteter, der understøtter fællesskab og dermed giver mening for Naturrums brugere,” siger Lisbeth Arvad fra Naturrum, Sdr. Omme.
Lisbeth Arvad fortæller desuden, at det generelt går godt med indsamling af økonomiske midler til projektet. Ja faktisk så godt, at de formentlig kan øge batterikapaciteten på det nye solcelleanlæg i forhold til først planlagt, hvilket afklares i februar måned. Hvis alt går efter planen, er projekt "Grøn strøm i Naturrum Sdr.Omme" færdigudbygget i løbet af marts måned.
Åben klimaworkshop for alle interesserede
Derudover er der afsat 4.200 kroner til en kommende klimaworkshop, der er åben for alle interesserede.
Bag workshoppen står Elisabeth McClure, som bor i Billund og er optaget af bæredygtighed. Hun har søgt om penge til at afholde workshoppen for borgere, som har lyst til at sætte aktiviteter i gang i deres egne omgivelser eller netværk.
”Jeg håber på at samle en masse borgere til workshoppen, som bliver motiveret til at lave klimahandlinger, når de hører om mulighederne ved borgernes klimapulje. Det kan for eksempel være borgere, som har lyst til at gøre en forskel, men som ikke helt ved, hvad der er muligt, ligesom det kan være borgere, som savner nogen at lave klimaaktiviteter sammen med. Jeg vil meget gerne hjælpe dem godt i gang med at udvikle projekter, som de kan søge om støtte fra puljen til at realisere,” siger Elisabeth McClure.
Under workshoppen vil Billund Kommunes klimakoordinator fortælle om klimapuljen, og derefter vil Elisabeth McClure og Sara Peterman facilitere en brainstorm og idéudvikling i en kreativ proces, som måske ender med skitser til projektansøgninger til klimapuljens næste ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 31. marts 2025.
Husk at tilmelde dig
Workshoppen er åben for alle, så husk at sætte kryds i kalenderen og tilmelde dig via denne Facebookbegivenhed, hvis du planlægger at deltage (tilmelding er nødvendigt af hensyn til forplejningen).
- Afholdes lørdag den 22. februar kl. 10.00-12.00 på Billund Bibliotek, og workshoppen afsluttes med frokost
- Sprog: Dansk og engelsk
Fakta om Borgernes klimapulje
- Borgernes klimapulje støtter foreninger, fællesskaber og borgergruppers lokale klimaaktiviteter.
- For at få støtte til et projekt skal det gøre godt for mennesker, natur og lokalsamfund og derigennem bidrage til en mere klimavenlig livsstil.
- Der kan søges op til 25.000 kr. fra puljen.
- Næste ansøgningsfrist er den 31. marts 2025.
- Se mere på Billund Kommunes hjemmeside.
Kontakt
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen på mjos@billund.dk eller tlf. 20252086
- Lisbeth Arvad kan kontaktes på la.naturrum@gmail.com eller tlf. 51 74 96 71.
- Elisabeth McClure kan kontaktes på nabo.denmark@gmail.com
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum