DANVAs Initiativpris 2024 går til Jens Andersen
16.1.2025 13:15:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
Ved DANVAs nytårstaffel 2025 blev Jens Andersen hædret som modtager af DANVAs Initiativpris 2024. Prisen blev overrakt af DANVAs formandskab, som på vegne af DANVAs bestyrelse havde glæden af at overrække både prisen og en rejsecheck på 40.000 kroner.

I sin tale ved prisoverrækkelsen understregede Ellen Trane Nørby betydningen af nytænkning og engagement i vandsektoren:
"Med DANVAs Initiativpris ønsker vi at anerkende dem, der har ydet en indsats ud over det sædvanlige – hvad enten det er i deres egen virksomhed, i lokalsamfundet eller på nationalt plan. Jens Andersen har med sin utrættelige indsats og evne til at skabe samarbejde sat et varigt præg på bæredygtig forvaltning og beskyttelse af Danmarks vandressourcer."
Jens Andersens visionære arbejde
Jens Andersen modtog prisen for sit mangeårige arbejde med grundvandsbeskyttelse og bæredygtig vandforsyning.
Hans seneste initiativ, etableringen af grundvandsparker, er et eksempel på hans innovative tilgang til at beskytte grundvandet mod forurening, samtidig med at naturområder skabes til gavn for offentligheden.
Som mangeårigt medlem af DANVA har Jens Andersen også i sit tidligere virke haft betydelig indflydelse på vandsektoren gennem sine bidrag i foreningens tekniske råd og udvalg.
Især hans arbejde som formand for Grundvandskomiteen har været centralt i udviklingen af strategier for implementeringen af Vandrammedirektivet og andre miljøinitiativer.
Jens Andersen har også været en markant stemme i debatten om grundvandsbeskyttelse, og hans utrættelige arbejde, både som ansat hos HOFOR og senest som en aktiv pensionist, afspejler en livsmission om at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer. Vi ønsker Jens Andersen tillykke med prisen.
Om DANVAs Initiativpris
DANVAs Initiativpris anerkender årligt enestående bidrag til vandsektoren. Prisen lægger vægt på initiativer, der har skabt vækst og øget synligheden af sektoren gennem innovation, formidling eller uddannelse.
Initiativprisen er blevet uddelt siden 2016. Tidligere vindere har været:
- 2016: Trine Stausgaard Munk
- 2017: Jens Frederik Bastrup
- 2018: Jan Michael Blum
- 2019: Bo Laden
- 2020: Freya Mosbæk
- 2021: Jacob Andersen, Jes Clauson-Kaas, Ida Marie Knudsen
- 2022: Inês Breda
- 2023: Arne Koch og Søren Duch-Hennings
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkDANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
Om DANVA
DANVA er den samlende kraft i vandsektoren.
Gennem stærke alliancer og klare budskaber taler DANVA vandets sag, som vigtig ressource for den grønne omstilling og grundlaget for alt liv.
DANVA ER VANDETS KLARE STEMME.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Giv renseanlæg mulighed for at sikre vandmiljøet mod medicinrester26.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om13.8.2026 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
19 spildevandsselskaber er meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
DANVA opfordrer alle til at bruge vandet med omtanke29.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme, tørre vejr får os til at bruge mere vand, og typisk på samme tid. DANVA, der er brancheorganisation for Danmarks vandselskaber, opfordrer til at bruge vandet med omtanke, så der er nok til alle.
Grøn klimatilpasning kan styrke naturen men reglerne spænder ben11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum