Kom med helt ind bag kulissen på Kongeparrets første nytårskure
15.1.2025 17:29:44 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Kongeparret har for første gang været værter ved de traditionsrige nytårskure på Christiansborg Slot. Frem til 19. januar kan besøgende følge i de kongeliges fodspor og opleve steder, der normalt er lukket for offentligheden. Rundvisningerne giver et indblik i Kongeparrets første nytårskur som værter og de traditioner og etiketter, der knytter sig til begivenheden.

På Christiansborg Slot kan man frem til den 19. januar få et helt særligt indblik Kongeparrets første nytårskur som værter og blive klogere på oplevelsen som kurgæst og de regler og den etikette, der knytter sig til de traditionsrige nytårskure, som i århundreder har været dansk skik og bevaret de samme grundelementer.
På særrundvisningerne tager slotsværter, der var på arbejde under nytårskurene, gæsterne med på kurgæsternes rute gennem slottet: op ad den ikoniske Dronningetrappe og gennem de storslåede, kongelige sale, hvor Kongen og Dronningen modtog kurgæsterne.
Her kommer man blandt andet forbi Tronsalen, hvorfra Kong Frederik 10. sidste år blev udråbt til konge fra balkonen, samt den store Riddersal med Bjørn Nørgaards gobeliner, der gennem tiden har lagt sted til utallige officielle statsmiddage ved modtagelsen af udenlandske statsoverhovedet såvel som Kronprins Christians 18-års fødselsdag med unge festdeltagere fra alle landets kommuner.
Undervejs på særrundvisningen er det også muligt at opleve steder og rum på slottet, der normalt er lukket for offentligheden.
Ved dette års nytårskure kørte Kong Frederik 10. og Dronning Mary deres første karettur gennem Københavns gader i den historiske guldkaret, der er kendt som den fineste karet i Kongehuset. Guldkareten er belagt med 24 karat bladguld og blev oprindeligt leveret til Kongehuset omkring 1840 af den anerkendte karetmager Henry Fife. Den blev hurtigt populær hos det danske folk grundet dens store vinduer og lave højde, da det gav byens borgere frit udsyn til kongen og dronningen, når de kørte gennem Københavns gader.
Netop denne guldkaret får man mulighed for at komme helt tæt på, når særrundvisningen går forbi De Kongelige Stalde, hvor både de kongelige kareter og de kongelige heste befinder sig.
Praktisk information
De særlige nytårskurrundvisninger kan opleves frem til søndag 19. januar 2025 to gange dagligt. Særrundvisningen tager 90-120 minutter. Pris: 180 kr.
Læs mere her: https://www.christiansborgslot.dk/nytarskur-rundvisninger/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder


Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Christiansborg Slot, Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet, Eremitageslottet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse
22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.
Sådan bevares historiske tekstiler – oplev det live på Koldinghus29.5.2026 14:52:15 CEST | Pressemeddelelse
30. og 31. maj inviterer Koldinghus publikum indenfor i et arbejdsrum, som normalt er lukket for offentligheden. I Det Historiske Værksted kan gæster komme helt tæt på konserveringen af historiske tekstiler og møde fagfolkene bag arbejdet.
Koldinghus inviterer til gratis aftenfestival 4. juni29.5.2026 08:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 4. juni kan gæster komme gratis til Koldinghus by Night og opleve det historiske slot fra et nyt perspektiv. Denne aften sættes der i forbindelse med særudstillingen Vævede mesterværker fokus på gobelinen som kunstform, og aftenen byder blandt andet på koncert, danseperformance, talk, DJ og drinks i de historiske rammer.
Kongelig historie foldet i papir19.5.2026 10:37:02 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling og Livingly præsenterer en ny serie eventyrlige papirornamenter og -figurer, der omsætter fortællinger om dansk historie og kulturarv til nutidig papirkunst. Serien er inspireret af de historiske genstande og slotte, som Den Kongelige Samling har ansvaret for at formidle – herunder Rosenborg Slot, Christiansborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum