Mange udsatte har ikke råd til kriseberedskab
15.1.2025 16:50:47 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse
Alle danskere skal, ifølge myndighederne, opbygge et kriseberedskab, men blandt de mest udsatte borgere er der ofte ikke råd, og tilliden til myndighederne er lav. Det viser en ny undersøgelse af udsatte borgeres syn på kriseberedskab foretaget af Røde Kors

Dagens politiske aftale om fremtidens kriseberedskab indtænker både civilsamfundet og sårbare grupper i befolkningen. Det er positivt, for erfaringerne fra Corona-tiden viste, at det er langt sværere for sårbare og udsatte borgere at klare sig godt gennem en samfundskrise.
Langt fra alle borgere har i dag overskud og råd til at følge myndighedernes anbefalinger om, at alle husstande skal opbygge et hjemmelager, så de kan klare sig i tre dage med fx ekstra dåsemad, batterier og medicin.
Det viser en stor undersøgelse fra Røde Kors baseret på svar fra mere end 3.400 økonomisk trængte borgere.
Undersøgelsen viser, at mange udsatte borgere ikke er klar til krisen. To ud af tre svarer, at de ikke har et kriseberedskab. Af dem er det næsten tre ud af fire (73 procent), der har undladt at forberede sig, fordi de ikke har råd til det.
”Vi kan ikke forberede os på noget, der ikke kommer til at ske inden for den samme uge, som jeg har købt ind til. Jeg tæller bleer, så vi har nok til slutningen af ugen, så jeg har ikke råd til at have ekstra dåsemad eller vand stående”, bliver der blandt andet svaret i undersøgelsen.
Særligt kriseberedskab til udsatte borgere
Den nye politiske aftale sætter penge af til særlige kommunikationsindsatser over for sårbare borgere samt rådgivning til myndighederne som fx kommuner i forhold til også at hjælpe sårbare grupper under en krise. Det er et rigtig godt udgangspunkt i det videre arbejde med Danmarks beredskab, hvor der på sigt bør laves et særligt kriseberedskab til de mest udsatte borgere, mener Røde Kors.
"Kommuner og andre myndigheder skal gå ind med hjælp til udsatte borgere, der vil have særligt svært ved at klare sig i en krisesituation. Der er brug for, at kommunerne hjælper med at skabe tryghed og fortæller, hvilken hjælp man kan forvente som udsat, hvis krisen rammer. Og der er også brug for, at kommunerne overvejer at hjælpe de borgere, der har ikke selv har råd og overskud, med at opbygge hjemmelagre og blive kriseklar”, siger beredskabschef i Røde Kors, Louise Paulsen.
Undersøgelsen fra Røde Kors viser også, at en stor del af de adspurgte ikke har tillid til, at myndighederne træder til med hjælp, hvis der opstår en krisesituation. Mere end fire ud af ti (42 procent) svarer i undersøgelsen, at de ikke har tillid til, at myndighederne vil hjælpe i tilfælde af krise. Blandt den generelle befolkning er tallet kun 25 procent.
Blandt andet derfor mener Røde Kors´ beredskabschef Louise Paulsen, at civilsamfundsorganisationerne kan og bør spille en rolle, når der skal skabes et kriseberedskab til de mest udsatte borgere.
”Røde Kors og andre organisationer fra civilsamfundet har en helt særlig adgang til denne gruppe borgere. Men det handler ikke kun om, at vi har nemmere ved at få kontakt. Vi oplever også, at der er en stor tillid til, at vi vil og kan hjælpe, når der opstår en krise. Det oplevede vi blandt andet under Corona-krisen, hvor civilsamfundet kom til at spille en nøglerolle i forhold til at informere og hjælpe mennesker, der var i en særligt udsat position. Det er vi klar til at gøre igen, hvis krisen rammer”, siger Louise Paulsen.
OM UNDERSØGELSEN
Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i efteråret 2024 og er baseret på svar fra 3.415 borgere, der har modtaget julehjælp fra Røde Kors i december 2023. Alle borgerne har hjemmeboende børn under 18 år og har et begrænset økonomisk råderum. Udover at være økonomisk trængte står mange i udsatte positioner. F.eks. oplever 48 procent svær ensomhed, mod 10 procent af befolkningen; 78 procent er enlige forældre og 37 procent modtager kontanthjælp.
Find undersøgelsen her: Ny undersøgelse af hjemmeberedskab og bekymringer blandt udsatte borgere | Røde Kors
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Links
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors om civilsamfundet i det nationale beredskab: Et vigtigt skridt for Danmarks samlede robusthed25.9.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
En formel rolle til civilsamfundets organisationer i Danmarks totalberedskab anerkender, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks samlede totalberedskab, siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel
Røde Kors-frivillige lægger 75.000 timer om ugen: Potentialet er endnu større24.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver uge lægger Røde Kors-frivillige tilsammen mere end 75.000 timers frivilligt arbejde. Og to ud af tre er klar til at engagere sig endnu mere. Det enorme frivillige engagement kan blive en vigtig ressource i et samfund med flere ældre, voksende ensomhed, mistrivsel blandt unge og behov for et stærkere beredskab
I den gode sags tjeneste: Jaxstyle fortalte nordjyske gymnasieelever om sin tur til Ukraine og opfordrede til at melde sig som indsamler for Røde Kors23.9.2026 14:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Turen til det krigsramte land sammen med Røde Kors i foråret har gjort stort indtryk på den nordjyske youtuber og streamer Jacob ”Jaxstyle” Krull, der oplevede daglige luftalarmer og nætter i beskyttelsesrum
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 12:01:09 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 09:56:35 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum