Ny analyse: Markante kommunale forskelle i om danskere og ikke-vestlige indvandrere får førtidspension
Ny analyse fra SMVdanmark viser store og umiddelbart uforklarlige forskelle i tilkendelsen af førtidspension mellem borgere med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig indvandrebaggrund. I større bykommuner som København og Aarhus tilkendes ikke-vestlige indvandrere op til tre gange så ofte førtidspension som personer med dansk oprindelse. SMVdanmark foreslår konkrete tiltag for at sikre mere retfærdige og ensartede kriterier.

SMVdanmark har netop offentliggjort en ny analyse, der dokumenterer væsentlige forskelle i tilgangen til førtidspension mellem borgere med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere på tværs af kommuner. Analysen viser også, at ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 18-59 år i gennemsnit tilkendes førtidspension 1,5 gange så ofte som etniske danskere.
Forskellen er særlig markant i større bykommuner som København og Aarhus, hvor op imod tre gange så mange personer med ikke-vestlig indvandrebaggrund som etniske danskere får tilkendt førtidspension. I flere kommuner særligt udefor de store byer er billedet det modsatte: Her får færre personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund tilkendt førtidspension end personer af dansk oprindelse.
Analysen påpeger, at forskelle i socioøkonomiske faktorer og demografiske forhold kun delvist forklarer de store variationer.
“Tallene tegner et tydeligt billede af, at vores nuværende system ikke i tilstrækkelig grad formår at aktivere alle dele af befolkningen. Vi mister potentialet hos tusindvis af mennesker, som kunne bidrage til samfundet,” udtaler Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark.
Konsekvenser og løsninger
SMVdanmark foreslår en reform af tildelingsprocessen for førtidspension, herunder at flytte ansvaret fra kommunerne til en national myndighed for at sikre ensartet og professionel sagsbehandling.
“De store og umiddelbart uforklarlige kommunale forskelle i tilkendelserne tyder på, at der er behov for en mere ensartet tilgang. Det er afgørende, at alle borgere behandles retfærdigt og efter samme kriterier, uanset hvor i landet de bor. Det må ikke være dit postnummer, der afgør, om du får tilkendt førtidspension eller ej,” siger Thomas Gress.
SMVdanmark anbefaler også en omfattende genvurdering af førtidspensionssager og en reform af ydelsernes struktur, så dækningsgraderne ikke overstiger 90 procent af den tidligere lønindkomst. Dog med en værdig, men hensigtsmæssig minimumssats.
“Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skabe incitamenter for flere til at blive en del af arbejdsmarkedet. Det vil både gavne borgerne selv, vores virksomheder og samfundet som helhed,” siger Thomas Gress.
---
Fakta:
Tilkendelsesmønstre for førtidspension varierer markant på tværs af kommuner. I store bykommuner som København, Odense og Aarhus ligger tilgangsindekset på mellem 207 og 290. Dvs. ikke-vestlige indvandrere i disse kommuner tilkendes førtidspension 2,1-2,9 gange så ofte som borgere med dansk oprindelse.
Derimod ses en helt anden tendens i bl.a. flere nord- og vestjyske kommuner. I kommuner som bl.a. Ringkøbing-Skjern, Brønderslev og Vesthimmerland er det borgere med dansk oprindelse, der i højere grad får tilkendt førtidspension sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere.
I hele 11 kommuner var der ingen ikke-vestlige indvandrere, som fik tilkendt førtidspension i 2024. Det gælder bl.a. ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Det kan forklares med, at der nærmest ingen ikke-vestlige indvandrere er. Men Dragør, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Rebild, Solrød og Stevns er også at finde på listen.
Hvor ofte personer med ikke-vestlig indvandrebaggrund tildelels førtidspension på tværs af kommuner (2024)
Kommune | Ikke vestlige indvandrere der tildeles førtidspension ift etniske danskere (indeks 100) |
København | 290 |
Aarhus | 273 |
Frederiksberg | 271 |
Allerød | 240 |
Odder | 226 |
Odense | 207 |
Roskilde | 191 |
Hvidovre | 188 |
Hørsholm | 184 |
Ballerup | 178 |
Fredensborg | 173 |
Kolding | 172 |
Furesø | 168 |
Helsingør | 168 |
Hjørring | 167 |
Middelfart | 167 |
Silkeborg | 167 |
Haderslev | 165 |
Lejre | 164 |
Svendborg | 163 |
Esbjerg | 159 |
Høje-Taastrup | 157 |
Tårnby | 150 |
Ringsted | 149 |
Guldborgsund | 148 |
Rudersdal | 146 |
Herlev | 145 |
Holstebro | 139 |
Frederikshavn | 138 |
Aalborg | 138 |
Greve | 137 |
Køge | 136 |
Lyngby-Taarbæk | 136 |
Gribskov | 135 |
Egedal | 134 |
Ikast-Brande | 134 |
Glostrup | 128 |
Hillerød | 128 |
Nordfyns | 128 |
Randers | 126 |
Syddjurs | 122 |
Fredericia | 121 |
Albertslund | 119 |
Brøndby | 117 |
Aabenraa | 116 |
Herning | 115 |
Næstved | 114 |
Varde | 114 |
Skive | 112 |
Viborg | 109 |
Holbæk | 108 |
Assens | 107 |
Morsø | 107 |
Faaborg-Midtfyn | 105 |
Gladsaxe | 105 |
Ishøj | 105 |
Vejle | 105 |
Frederikssund | 104 |
Horsens | 104 |
Hedensted | 102 |
Vejen | 102 |
Rødovre | 101 |
Odsherred | 99 |
Mariagerfjord | 98 |
Struer | 97 |
Skanderborg | 95 |
Slagelse | 95 |
Sorø | 95 |
Kerteminde | 94 |
Gentofte | 93 |
Thisted | 91 |
Kalundborg | 89 |
Lolland | 87 |
Billund | 86 |
Vallensbæk | 85 |
Halsnæs | 83 |
Favrskov | 82 |
Tønder | 69 |
Sønderborg | 68 |
Norddjurs | 59 |
Vesthimmerlands | 59 |
Brønderslev | 58 |
Nyborg | 56 |
Vordingborg | 56 |
Bornholm | 50 |
Faxe | 41 |
Ringkøbing-Skjern | 34 |
Dragør | 0 |
Fanø | 0 |
Jammerbugt | 0 |
Langeland | 0 |
Lemvig | 0 |
Læsø | 0 |
Rebild | 0 |
Samsø | 0 |
Solrød | 0 |
Stevns | 0 |
Ærø | 0 |
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkLinks
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny aftale fremtidssikrer Dankortet – og det er godt nyt for tusindvis af små virksomheder26.6.2025 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dankortet bliver nu bedre rustet til den digitale fremtid med mere konkurrence. SMVdanmark har spillet en nøglerolle i aftalen til gavn for mange små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark: Formandskabet skal bruges til at forenkle regler – ellers har vi ikke råd til øget konkurrenceevne og forsvar19.6.2025 13:34:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks EU-formandskab skal bruges til at sikre mindre bureaukrati og enklere regler, hvis vi vil styrke Europas konkurrenceevne og finansiere et robust fælles forsvar. SMVdanmark ser formandskabet som en historisk chance for at sætte regelforenkling øverst på EU’s dagsorden – til gavn for de millioner af små og mellemstore virksomheder over hele Europa.
Aktindsigt viser store forskelle i brugen af juniormesterlære: Flere kommuner løfter ikke ansvaret10.6.2025 10:33:25 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har søgt aktindsigt i brugen af den nye juniormesterlæreordning hos landets kommuner. Resultatet viser store geografiske forskelle. I nogle kommuner deltager over 10 procent af eleverne, mens andre ikke har én eneste tilmeldt. SMVdanmark opfordrer til, at alle kommuner kommer i gang med at bruge ordningen, som kan gøre en stor forskel for unge.
SMVdanmark: EU-strategi har potentiale – men iværksætterne har brug for mere end gode hensigter28.5.2025 14:39:40 CEST | Pressemeddelelse
EU lancerer ny strategi for at fastholde vækstvirksomheder i Europa med fokus på bedre adgang til kapital og talent og på enklere regler. SMVdanmark roser ambitionerne, men understreger, at iværksætterne har brug for konkret handling, ikke blot hensigter i en strategi.
Frisører, tandlæger og transportbranchen har de dårligste oplevelser i mødet med det offentlige28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvordan SMV’er i forskellige brancher oplever samarbejdet med offentlige myndigheder, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Det samlede billede er dog, at der alle steder er plads til forbedring. SMVdanmark opfordrer til politisk handling og til opgør med skrankepavekultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum