Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 7
15.1.2025 13:25:08 CET | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.

En betydelig mængde fribilletter til Copenhagen Gaming Week 2025 øremærkes nu børn og unge i skoler, fritidsklubber og foreninger i København, omegnskommunerne og resten af landet. Det sker for at styrke inkluderende og meningsfulde fællesskaber for børn og unge gennem spilkultur.
Tilbuddet gælder for én af de to hverdage under festivalen: torsdag den 13. eller fredag den 14. februar, hvor mange forældre typisk efterspørger aktiviteter til børn og unge grundet kombinationen af arbejde og vinterferielukkede skoler. I flere københavnske omegnskommuner falder vinterferien dog først i uge 8, hvorfor det vil være oplagt for hele skoleklasser at ansøge.
Grupper kan inden 31. januar 2025 ansøge om billetter via en simpel formular, som kan findes ved at klikke her.
Ansøgninger vurderes primært ud fra forholdet mellem antal børn og voksne deltagere for at sikre, at flest mulige børn og unge kan få glæde af festivalen. Dertil er det et krav, at alle grupper - både i ansøgningen og på dagen - ledsages af en eller flere voksne over 18 år med tilknytning til en skole, klub, forening eller fritidsordning.
Om Copenhagen Gaming Week
Copenhagen Gaming Week er Danmarks ultimative spilfestival for hele familien. Fra den 13.-15. februar 2025 i Bella Center Copenhagen kan besøgende opleve en bred palette af aktiviteter, der favner alt fra e-sport og brætspil til gadesport og parkour – alt sammen med fokus på festivalens kerneværdier: inkluderende, inspirerende og interagerende.
Festivalen er udviklet i et partnerskab mellem Bellagroup, Wonderful Copenhagen og Blackbox Media og modtager tre-årig støtte fra Københavns Kommunes megaeventpulje, heraf med et bidrag på 2,5 mio. kr. i 2025.
Læs mere om Copenhagen Gaming Week på festivalens hjemmeside: www.copenhagengamingweek.dk
Det siger Copenhagen Gaming Week og Københavns Kommune:
Jakob Næsager (C), Børne- og ungdomsborgmester:
”I København kan vi meget, og jeg er glad for, at vi også kan åbne dørene til den fantastiske og fantasifulde verden, som gaming og spil indeholder. Børn og unge leger og er sammen på andre måder, end vi voksne gjorde, da vi var børn. Det glæder mig, at vi med Copenhagen Gaming Week kan skabe rammerne for, at det er børnene, der er på hjemmebane og kan fortælle og lære de voksne og hinanden om deres online passioner og interesser.”
Andreas Bjerrum Larsen, Head of Copenhagen Gaming Week:
”Med tiltaget ønsker vi at give endnu flere børn og unge muligheden for at opleve glæden ved gaming og spil i en bred forstand. Festivalen er en oplagt ramme til at mødes om noget, man brænder for, og vi ser frem til at byde alle velkommen.”
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkAndreas Bjerrum LarsenHead of Copenhagen Gaming Week
anla@copenhagengamingweek.dkBørne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum