Store forskelle i danskernes gæld på tværs af kommuner

Der er markante forskelle på, hvor meget gæld vi danskere har i banker og realkreditinstitutter. Bor man i ejerbolig i en dyr kommune, har man sandsynligvis langt højere gæld, end hvis man fx bor til leje og ikke har lånt til en bil.

På baggrund af data fra Danmarks Statistik om danskernes gæld på kommune- og regionalplan stiller Mybankers gældsundersøgelse skarpt på, hvor meget gæld hver indbygger over 18 år i de danske kommuner i gennemsnit havde i 2023, og i hvilke kommuner gælden steg eller faldt mest det år.

"Gældsniveauerne hænger tæt sammen med kommunernes boligpriser, og hvor mange der bor i ejer- eller andelsboliger frem for i lejebolig. Høj gæld hænger nemlig ofte sammen med store værdier, som boligen ofte er", siger cheføkonom i Mybanker, Jens Hjarsbech.

Undersøgelsen viser, at de 5 kommuner, hvor indbyggerne i gennemsnit har mest gæld, alle ligger i Region Hovedstaden, ligesom 3 ud af de 5 kommuner med mindst gæld ligeledes er placeret i Region Hovedstaden.

Den gennemsnitlige gæld i Gentofte kommune er mere end fem gange så stor som den gennemsnitlige gæld for indbyggerne i Brøndby kommune. Dette hænger bl.a. tæt sammen med, at der i kommunerne med lavest gæld er en langt større andel af indbyggerne, der bor til leje, sammenlignet med kommunerne med den højeste gæld (bortset fra Ærø). Disse kommuner er samtidig kommuner, hvor boligpriserne generelt ligger højt sammenlignet med hele landet.

Indbyggernes gennemsnitlige gæld i alle landets kommuner kan ses her: https://www.mybanker.dk/undersoegelser/gaeld/

Ser vi på udviklingerne fra 2022 til 2023, var det også i 5 hovedstadskommuner, at den gennemsnitlige gæld pr. indbygger steg mest, med Frederiksberg kommune i toppen med en stigning på 5,4% efterfulgt af Københavns kommune med en stigning på 5,1%.

Omvendt lå kommunerne med de største fald uden for hovedstaden. Største fald skete i Lemvig, hvor den gennemsnitlige gæld faldt med 4,6%.

”2023 bød på kraftige rentestigninger, der betød, at det blev ekstra attraktivt at afvikle gæld. Samtidig kan udsving i boligpriserne have betydet, at nogle har belånt friværdien i boligen med mere bankgæld, mens andre ikke har haft denne mulighed. Så flere ting spiller ind - herunder udviklingen på det lokale boligmarked. Men man skal også være opmærksom på, at få personer med høj gæld kan skubbe til tallene på kommuneniveau, så der er også en grad af tilfældighed i udviklingerne”, siger Jens Hjarsbech.