Sundhedsstyrelsen præsenterer fagligt oplæg til Kræftplan V
Sundhedsstyrelsen præsenterer i dag et nyt fagligt oplæg med
11 anbefalinger, der særligt har fokus på at sikre et godt liv med
og efter kræft. Oplægget skal danne grundlag for regeringens
videre arbejde med Kræftplan V.
I dag overlever langt flere danskere kræft end for 25 år siden, da den første kræftplan blev
lanceret. Det er en stor sundhedsmæssig milepæl, men det stiller også nye krav til sundhedsvæsenet, og hvordan vi hjælper kræftpatienter bedst muligt.
”Mange flere lever med og efter en kræftdiagnose. Samtidig vil antallet af kræfttilfælde stige
fremover, fordi vi er blevet bedre til at stille kræftdiagnoser og behandle dem, og fordi vi bliver
ældre. Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder
også andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen
skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient,” siger Jonas Egebart,
direktør i Sundhedsstyrelsen.
For at imødekomme de ændrede behov kommer Sundhedsstyrelsen nu med anbefalinger
til, hvordan en kommende kræftplan kan videreudvikle kræftområdet i forlængelse af de
fremskridt, der er sket de seneste årtier.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fagligt oplæg med 11 konkrete anbefalinger til Kræftplan
V, hvor der blandt andet er anbefalinger til mere individuelt tilrettelagte patientforløb,
styrkede sundhedstilbud og øget kvalitet ved brug af ny viden og teknologi til gavn for den
enkelte patient.
Tre hovedtemaer for fremtidens kræftindsats
Det faglige oplæg har fokus på en styrket kræftindsats inden for tre centrale temaer:
1. Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene
Sundhedsstyrelsen anbefaler en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for
rammerne af kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Tilgangen baseres på faglig
viden om, hvilke patientgrupper der kan have helbredsmæssig gavn af differentierede
forløb. Og hvor borgerne inddrages mere aktivt i beslutninger om deres forløb. Det skal
forbedre både behandlingen og livskvaliteten – også efter kræftsygdom.
2. Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene
Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten og tilgængeligheden af opfølgende
indsatser, fx senfølge- og rehabiliteringstilbud, samt at opfølgningen efter kræftforløb i
højere grad foregår tæt på borgeren hos egen læge.
3. Udvikling af kvalitet i indsatsen
Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten i kræftbehandlingen ved at udnytte nye
teknologiske og behandlingsmæssige muligheder. Samtidig bruges sundhedsdata til at
højne kvaliteten i indsatsen overfor borgeren. Det gælder både i forhold til tidlig opsporing
og behandling, hvor bl.a. brugen af kunstig intelligens rummer et stort potentiale.
Hjælp til livet med og efter kræft
Med kræftoverlevelsen på et højt niveau oplever flere mennesker også de udfordringer, der
kan følge med livet med og efter kræft. Godt seks ud af ti tidligere kræftpatienter oplever
senfølger såsom træthed, søvnbesvær, smerter eller koncentrationsbesvær. Men det er
desværre ikke alle kræftpatienter med senfølger, der får den hjælp, de har brug for.
”Flere vil leve med senfølger til kræft og har brug for hjælp til at håndtere dem i hverdagen.
Det kan være gennem egen læge eller specialiserede tilbud, som hjælper med både fysiske
og mentale udfordringer. Vi lægger op til, at de indsatser styrkes, så der etableres ensartede
tilbud i alle regioner, og at det bliver gjort klart, hvem der har ansvar for behandlingen mellem
regioner, kommuner og praktiserende læger. På den måde kan vi øge livskvaliteten hos de
kræftpatienter, der lever med senfølger,” siger Jonas Egebart.
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg bygger ovenpå erfaringerne og resultaterne fra de
tidligere nationale kræftplaner ved at supplere og forstærke indsatser på udvalgte områder,
hvor der er sket en udvikling i befolkningens behov.
Oplægget, som i alt indeholder 11 anbefalinger, er nu overleveret til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde på et pressemøde i Sundhedsstyrelsen, så det kan indgå i det videre politiske arbejde i regeringen.
Læs det faglige oplæg til Kræftplan V på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkVedhæftede filer
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Influenzaen er over os, men heldigvis er de fleste ældre vaccineret5.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Influenzasæsonen er i gang, og det betyder, at mange bliver syge med influenza. Heldigvis er rigtig mange, der er fyldt 65 år, blevet vaccineret mod influenza og covid-19, og den store opbakning til at blive vaccineret ses i alle dele af landet. Det viser Sundhedsstyrelsens status over vaccinationsindsatsen, der udkommer i dag
Befolkningens sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 danskere bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
Sundhedsstyrelsen advarer om puff bars, som kan indeholde skadelige euforiserende stoffer30.1.2025 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den seneste uge har der været flere omtaler i medierne af unge, der er blevet indlagt med alvorlig forgiftning efter brug af vapes og puff bars. Sundhedsstyrelsen har tidligere advaret om, at der kan være farlige sundhedsskadelige stoffer i vapes og puff bars, men de seneste hændelser understreger et behov for at gentage advarslen og opfordre til, at forældre taler med deres teenagere om risikoen ved e-cigaretter og puff bars.
10 år med Demensrejseholdet30.1.2025 10:19:40 CET | Pressemeddelelse
For 10 år siden gik startskuddet til Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Siden har rejseholdet gennemført 162 læringsforløb, der har styrket plejen og omsorgen for mennesker, der modtager ældrepleje, i store dele af landet. Med nye midler kan plejeenheder snart søge om støtte fra Demensrejseholdet til at implementere ældrereformen og forebygge forråelse og omsorgstræthed.
Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjerne for håndtering af sygdommen mpox23.1.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne til sundhedspersonale om håndtering af mpox. De nye retningslinjer beskriver den nyeste viden om sygdommen, og vaccinationsanbefalingen udvides til udsendte sundhedspersoner og nødhjælpsarbejdere, som har en særlig risiko for at blive udsat for sygdommen i lande med udbrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum