Afgørende at børn får en central plads i ny beredskabsaftale

Del

Et særskilt fokus på børn og unge i den nye beredskabsaftale er et vigtigt skridt på vejen til bedre hjælp til børn i Danmarks nationale beredskaber, mener Red Barnet. Der også hæfter sig ved, at civilsamfundet ser ud til at få en vigtig rolle i fremtidens beredskaber. 

Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale har netop præsenteret en ny beredskabsaftale.

I aftalen, der har fem forskellige fokusområder, er Red Barnet glade for, at der er fokus på den borgernære kommunikation og rådgivning, hvor kommunikationen til børn og unge nævnes som et særskilt fokusområde. Ligesom civilsamfundet fremhæves som en central aktør.

– Når katastrofer eller store kriser rammer, er børn i særdeleshed udsatte. De er en særligt udsat gruppe, fordi de er dybt afhængige af, at voksne hjælper dem til at forstå, hvad der sker, og hvordan de kan handle i overensstemmelse med beredskabet. Men det skinner desværre ikke igennem i vores nuværende kriseberedskaber, siger psykolog og chef for Red Barnets team for beskyttelse mod overgreb Pernille Spitz og tilføjer:

– Men børnenes perspektiv har ikke fyldt nok i beredskaberne, og derfor er det helt afgørende, at denne aftale slår fast, at børn og unge skal være et særligt fokusområde i vores beredskaber. De har brug for særskilt kommunikation og målrettede indsatser, og der er vi klar til at dele vores mange erfaringer fra bl.a. vores internationale arbejde.

Red Barnet er for nylig gået sammen med foreningen Østifterne for at kortlægge, hvordan det egentligt ser ud med børn i landets samlede beredskaber. Herunder i hvilken grad der er lagt planer for særskilt kommunikation til børn, og hvordan vi samlet set forsøger at tilgodese deres behov.

– Vi har på det seneste set en lang række eksempler, hvor den voldsomme kriseretorik efterlader børn bange og usikre på fremtiden. Vi hører om børn, der ikke kan sove, fordi de er bange for krig. Statsministerens seneste udmelding og Trumps trusler er gode eksempler på, hvordan det ændrede trusselsbillede kræver en oversættelse til børn, siger psykologen fra Red Barnet.

Foruden en styrket kommunikation ønsker Red Barnet også, at der laves planer for, hvordan man kan hjælpe børn, hvis en krise rammer, eller en katastrofe aktiverer landets beredskaber. Og her skal der fokus på børn i udsatte positioner. Under coronakrisen så vi blandt andet, at børn i udsatte positioner og udsatte familier blev påvirket meget af nedlukningen.

 – Hvis børn ikke får hjælp, og forældrene ikke er klædt på eller har overskud til at hjælpe børnene, så vil en krise kunne få store konsekvenser for børnene. For børn har brug for hjælp til både at forstå, hvad krigstrusler betyder, og hvad de gør i en situation med oversvømmelse eller en anden klimakatastrofe eller en anden form for krise. Her skal vi huske, at børn har brug for hjælp til at få brudt de store ting ned og få dem oversat, siger Pernille Spitz.

Kontakter

Om Red Barnet

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

23 organisationer i fælles opråb til kommunerne: Afhjælp konsekvenserne af børnefattigdom og stigende fødevarepriser9.10.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Fødevarepriserne er på himmelflugt, og antallet af fattige børnefamilier er steget. Derfor skal det kommende kommunalvalg også handle om, hvordan vi hjælper de 49.500 børn, der vokser op i fattigdom, mener 23 organisationer. I dag præsenterer de 10 anbefalinger til kommunerne, der skal sikre, at færre børn – uanset postnummer – lider under de vidtrækkende konsekvenser af børnefattigdom.

Mange danske kommuner har styrket beredskabet mod digitale overgreb mod børn og unge23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mens det for få år siden kun var hver fjerde danske kommune, som tog højde for digitale overgreb i deres beredskabsplaner ved overgreb mod børn og unge, er billedet i dag vendt helt på hovedet. Det viser en ny kortlægning af de 98 danske kommuners beredskaber foretaget af Red Barnet og TrygFonden. Udviklingen er meget positiv, lyder det fra Red Barnet, som opfordrer de 32 kommuner, som fortsat ikke behandler digitale overgreb i deres beredskaber, til at styrke børnebeskyttelsen.

H.M. Kongen spillede naturbingo og fangede frøer med børn21.9.2025 16:47:23 CEST | Pressemeddelelse

Smilene var store og spørgsmålene mange, da H.M. Kongen i dag kom på besøg i Red Barnets oplevelsesklub i Nykøbing Falster. Børn, forældre og frivillige hyggede sig sammen med Kongen, mens de samlede bænkebidere i skoven, fangede frøer i søen og lavede mad over bål. Det var første gang, Red Barnets mangeårige protektor oplevede børnerettighedsorganisationens aktiviteter på tæt hold efter at være blevet konge.

Ny ‘vuggevise’ skal hjælpe unge med at få ro i hovedet før sengetid: “Vi er blevet for vant til at opleve ubehagelige ting online”19.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De to unge kunstnere Josef og Sira Jovina udgiver sammen med stjerneproduceren Anton Westerlin i dag en ny sang, der sætter fokus på udbredte problemer med unges ubehagelige oplevelser online. Sangen udgives også i en live-version med Det Danske Drengekor og Det Danske Pigekor. Begge udgivelser sker i et samarbejde med On, der er den nationale indsats for digital dannelse af børn og unge.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye