Europaministeren besøger Rom for at tale om migration og konkurrenceevne
Besøget i Italien er en del af europaministerens EU-turné, hvor ministeren samler inspiration fra andre EU-lande og får deres syn på fælles europæiske udfordringer, inden Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli.
Europaminister Marie Bjerre er i dag i Rom for at tale med den italienske europaminister, Tomasso Foti, om blandt andet migration. Italien har været frontløbere på migrationsdagsordenen i forhold til at lave en aftale med Albanien om modtagecentre, der skal huse asylansøgere fra sikre oprindelseslande under deres asylsagsbehandling.
”Europa har en kæmpe udfordring i forhold til at få nedbragt antallet af irregulære migranter, som strømmer hertil - størstedelen af dem uden et behov for asyl. Derfor vil jeg gerne rose Italiens innovative tilgang til at løse problemet og mod til at tænke ud af boksen. Danmark har, sammen med et flertal af EU-medlemslande, opfordret Kommissionen til at afsøge nye veje i forhold til at håndtere irregulær migration. Og Italiens Albanien-model er et spændende eksempel,” siger europaminister Marie Bjerre.
EU’s udfordrede konkurrenceevne er også på dagsordenen. Den danske europaminister vil dele Danmarks syn på, hvordan en bedre konkurrenceevne og grøn omstilling kan gå hånd i hånd.
”Danmark og Italien er meget enige om, at vi skal forbedre Europas konkurrenceevne. Og vi er enige om, at det kræver, at det bliver nemmere at drive virksomhed og tiltrække investeringer i EU. Unødige byrder og regler skal fjernes, så virksomhederne kan fokusere på at innovere og vækste til gavn for vores fælles konkurrenceevne,” siger europaministeren.
Danmarks kommende EU-formandskab, EU’s centrale prioriteter og udvidelse af EU er også på programmet.
For yderligere pressespørgsmål, kontakt pressechef Cecilie Rex Selmer +45 23728949, cecsel@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum