
DI: Styrket fokus på cybersikkerhed i ny beredskabsaftale er et vigtigt første skridt
15.1.2025 09:32:00 CET | DI Digital | Pressemeddelelse
Dansk Industri ser positivt på den nye beredskabsaftale, men påpeger behovet for yderligere politiske initiativer og ser frem til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed i lyset af det stigende trusselsniveau.

Dansk Industri (DI) byder den nye beredskabsaftale velkommen og understreger vigtigheden af øget fokus på cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
- Den seneste tid viser med al tydelighed, at man ikke kan tale om dansk beredskab anno 2025 uden også at adressere behovet for cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Derfor er det positivt, at beredskabsaftalen også berører disse vigtige områder, men samtidig er aftalen kun et første skridt på vejen, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.
Aftalen inkluderer midler til implementeringen af NIS2- og CER-direktiverne, som vil styrke cybersikkerheden på tværs af EU.
- I DI er vi glade for, at der i aftalen følger midler med til implementeringen af NIS2- og CER-direktiverne, som bliver en afgørende forudsætning for at styrke cybersikkerheden på tværs af hele EU i de kommende år. Her har erhvervslivet brug for en stærk og koordineret indsats fra myndighedernes side for at nå i mål, fortsætter Andreas Holbak Espersen.
Der er dog behov for yderligere initiativer for at imødegå de stadigt skiftende trusler.
- Trusselsbilledet er i konstant bevægelse, og derfor skal ambitionsniveauet helt i top, hvis vi skal gøre os nogen forhåbning om at følge med udviklingen. I DI havde vi gerne set, at der var endnu flere konkrete initiativer på cyberområdet i beredskabsaftalen, og derfor ser vi frem til flere politiske initiativer på området, siger Andreas Holbak Espersen og fortsætter:
- Vi står bl.a. i 2025 uden en national strategi for cyber- og informationssikkerhed, da den seneste udløb ved årsskiftet. Derfor glæder vi os til at se regeringens kommende udspil til en ny strategi, der forhåbentligt vil afspejle, at vi står over for et hidtil uset højt trusselsniveau, siger han.
DI tager aktivt del i at finde løsninger på cybersikkerhedsudfordringerne.
- I DI er vi meget optaget af ikke kun at tale om udfordringerne, men også at pege på løsningerne. Derfor tog vi i går initiativ til at samle de største danske leverandører af cybersikkerhed i ”Managed Security Service provider” (MSSP)-kategorien for at drøfte de næste store skridt på området. Det var første gang nogensinde, at deltagerne blev samlet i denne kreds. De kender cybertruslerne – og løsningerne på dem – bedre end nogen andre, og derfor er de for os at se helt oplagte at samle for at få input til DI’s kommende cyberudspil, som vi glæder os til at præsentere, afslutter Andreas Holbak Espersen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
Erhvervslivet i Norden i fælles front: digital lovgivning spænder ben for konkurrenceevnen3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
EU vil gerne være i front på digitalisering og kunstig intelligens. Men i dag spænder EU’s egne regler ben for både innovation og konkurrenceevne. Det mener Dansk Industri (DI) og søsterorganisationerne i Sverige og Finland, som nu er gået sammen for at opfordre til en markant forenkling af EU’s digitale lovgivning.
DI: Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder19.2.2026 10:15:05 CET | Pressemeddelelse
Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et nyt udspil investeringer i milliardklassen for at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet.
DI og KPMG: Behov for et markant gearskifte i kampen mod cyberkriminalitet28.10.2025 12:01:40 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra DI Digital og KPMG viser, at truslen fra cyberkriminalitet presser danske virksomheder på flere fronter. Resultaterne peger på behovet for en massiv oprustning hos både myndighederne og i erhvervslivet, hvis Danmark skal stå stærkere mod de digitale trusler.
Hvordan styrker vi indsatsen mod cyberkriminalitet i Danmark?21.10.2025 09:10:23 CEST | Presseinvitation
Cyberkriminalitet udgør en stigende trussel mod det danske erhvervsliv. Derfor er det afgørende med et tæt samarbejde om at beskytte vores virksomheder og samfund bedre. Dansk Industri og KPMG præsenterer nu et nyt initiativ, som skal styrke Danmarks evne til effektivt at imødegå truslen fra cyberkriminelle.
DI: Brug for massive investeringer i digitale motorveje20.10.2025 09:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Europa befinder sig i en kritisk situation i den globale magtkamp om fremtidens teknologier. En ny analyse fra Dansk Industri og Boston Consulting Group(BCG) viser, at det europæiske investeringsgab i telekommunikation er alarmerende: Vi mangler investeringer for hele 270 milliarder euro frem mod 2040, hvis regionen skal matche tempoet og ambitionsniveauet i den digitale globale konkurrence.