Hver 5. boligejer vil bruge nyt håndværkerfradrag
Motivation: Ejerne af 250.000 boliger vil bruge ’grønt fradrag’, ca. dobbelt så mange overvejer. Se her hvilke forbedringer, der er mest populære i ny spørgeundersøgelse
Håndværkerfradraget er genindført fra 1. januar 2025 som et 'grønt håndværkerfradrag', der kan bruges på istandsættelse, fx energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Det er der mange boligejere, som har planer om at benytte sig af, viser en ny spørgeundersøgelse, som analysevirksomheden YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home op til jul.
Her svarer næsten hver femte boligejer – 19 % - at de har planer om at gøre brug af håndværkerfradraget i 2025 til forbedringer på deres ejerbolig. Og ca. 42 % svarer dertil ’ måske’ i undersøgelsen blandt 1.070 boligejere.
- Det vil sige, at 250.000 boliger har udsigt til et løft i det nye år, når man spørger ejerne.
- Mens andre 530.000 ejere af landets cirka 1,3 mio. ejerboliger er i overvejelse.
”Det er nok langt fra alle boligejere, der har haft tid og lejlighed til at sætte sig ind i detaljerne i det nye håndværkerfradrag, men meget tyder på, at det nye fradrag kan motivere en del til at sætte gang i forbedringer,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Boligejere vil kunne trække udgifter på op til 8.600 kr. fra i skat næste år. Fradraget kan kun bruges på arbejdsløn, ikke materialer. Det svarer til en skattebesparelse på i snit ca. 2.250 kroner i 2025, oplyser Danske Bank.
Ægtefæller og samlevende har hvert sit fradrag uanset hvem af dem, der har betalt regningen.
”Det er måske ikke de helt store summer, men det lader alligevel til, at fradraget kan have en motiverende effekt,” konstaterer Homes analytiker.
Her er de mest populære forbedringer, der er på boligejernes ønskeseddel
Nye vinduer og døre er en sikker topscorer blandt boligejerne, når de fortæller, hvad de vil bruge det nye håndværkerfradrag til.
Udskiftning af vinduer/ruder er helt i top på boligejernes ønskeseddel for deres bolig i 2025.
”Det er typisk en meget populær forbedring, da det ud over en lavere varmeregning og bedre komfort i boligen også hæver det visuelle udtryk,” vurderer Homes analytiker.
1/ 28 % af dem, der har planer om at gøre brug af det nye grønne håndværkerfradrag, vil sætte ind her, viser undersøgelsen, hvor man gerne må vælge flere forbedringer i sin besvarelse.
2/ Isolering af ydervægge følger tæt efter med 22 %
3/ Udskiftning af yderdøre eller terrassedøre er nr. 3 med 18 %.
Arbejde på varmeanlæg (fx varmepumper, fjernvarmeunits, el-vandvarmere) kommer ind som nr. 4 på ønskesedlen til boligforbedringer i 2025.
”Der er ingen tvivl om, at energieffektiviteten af vores hjem er blevet vigtigere de seneste år, hvor mange på egen krop - eller i hvert fald egen pengepung - har mærket, hvor ondt det gør, når energipriserne stikker helt af. Ud over bedre vaner, når det kommer til ens el- og varmeforbrug, så er energirenoveringer et sted, hvor mange boligejere vælger at sætte ind,” udtaler Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.
Forbedring mod vand langt nede
Først på en 5. plads kommer installation eller forbedring af afløbsinstallationer eller dræn (fx kloak, dræn, regnvandsfaskiner, højvandslukkere).
”Det kan undre lidt, at den type forbedringer først kommer ind her, for øgede regnmængder og højtstående grundvand er på dagsorden mange steder, og vi kan se i andre målinger, at det er en bekymring hos mange boligejere,” siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.
17 % svarer ’ved ikke’ i undersøgelsen fra YouGov og Home.
Fradraget kan trækkes fra i kommuneskatten, og hvor meget man præcis sparer afhænger dermed af, hvad kommuneskatten er, der hvor man bor, oplyser Realkredit Danmark.
Besparelsen er størst i de kommuner, hvor skatten er højest, hvilket i 2025 er Brønderslev, Haderslev, Langeland, Lolland, Læsø, Nyborg, Odsherered, Sorø, Svendborg, Vesthimmerland og Vordingborg Kommune, hvor skatten er 26,3 %, og mindst i Vejle Kommune, hvor skatten er 23,4 %.
FAKTA: Hvilke typer forbedringer har du (måske) planer om? |
|
Base: Har ejerbolig og vil (måske) udnytte håndværkerfradrag |
650 |
|
22% |
Isolering af ydervægge (fx hulmursisolering) |
10% |
Isolering af gulv (fx krybekælder, terrændæk) |
6% |
Udskiftning af vinduer/ruder |
28% |
|
|
Udskiftning af yderdøre eller terrassedøre |
18% |
Arbejde på varmeanlæg (fx varmepumper, fjernvarmeunits, el-vandvarmere) |
15% |
Installation eller forbedring af husstandssolceller/-vindmøller (inkl. batteri) |
9% |
Arbejde på solfanger |
7% |
Installation eller forbedring af ventilation |
12% |
Radonsikring |
5% |
Installation eller forbedring af afløbsinstallationer eller dræn (fx kloak, dræn, regnvandsfaskiner, højvandslukkere) |
13% |
Afmontering af brændeovn |
3% |
Reparation eller forbedring af skorsten |
4% |
Andet |
7% |
Ved ikke |
17% |
Total |
176 % |
Kilde: YouGov for Home, uge 50 2024 – 1070 boligere har deltaget i undersøgelsen (summen af svar er over 100 %, da man kan afgive flere svar)
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 126 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligåret 2024 blev en overraskende god årgang8.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Året sluttede godt af med flere handler og højere priser end for et år siden, viser Home Boligbrief. Tegner til bedre års-salg end i de fem år op til corona :: Se tal for regionerne
Flere huse og sommerhuse til salg – men færre lejligheder: Se boligmarkedet i din region ved indgangen til 20257.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
I det jyske er der flere huse at vælge imellem, mens udvalget af lejligheder skrumper i hovedstaden. Sommerhuse går sæsonen imøde med flere muligheder til køberne
Hjem til jul: Københavnere og nordjyder har længst23.12.2024 08:08:43 CET | Pressemeddelelse
68 kilometer kører folk i snit hvis de skal på julevisit - hør hvor mange danskere der helst holder jul hjemme i ny undersøgelse fra Home og YouGov
Juletrafik: Så langt har familierne 'hjem til jul' i din region20.12.2024 06:04:03 CET | Pressemeddelelse
Jul i mandtal: Transporten sker mest i egen bil, men toget haler lidt ind – københavnere og nordjyder skal længst, mens østjyder har kortest hjem til jul, viser rundspørge fra Home og YouGov
En åben dør juleaften: Hver 5. dansker er klar til at invitere fremmede indenfor19.12.2024 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Julevenner i rekord: I ny undersøgelse fra Home og YouGov melder mange sig klar til at dele juleaften med en fremmed. Hør hvordan du kan blive 'juleven'
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum