Nu kan forsøg på genoplivning ved hjertestop fravælges
15.1.2025 06:00:00 CET | sundhed.dk | Pressemeddelelse
Borgere over 60 år får onsdag 15. januar ret til at fravælge forsøg på genoplivning ved hjertestop af sundhedspersonale.

Habile borgere over 60 år kan nu vælge, at de ikke ønsker at blive forsøgt genoplivet ved hjertestop af ambulancereddere, læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.
Fravalget skal registreres på sundhed.dk eller ved at indsende en papirblanket til Sundhedsdatastyrelsen, og man vil til hver en tid kunne trække sit fravalg tilbage
Der går syv kalenderdage, fra man har registreret sit fravalg på sundhed.dk, til det gælder, og sundhedspersonalet kan se oplysningen i it-systemerne. Denne løsning er valgt for at sikre, at der er tale om en velovervejet beslutning.
Det er vigtigt at understrege, at borgere, der fx er vidne til et hjertestop, fortsat skal forsøge genoplivning og tilkalde hjælp. Som lægmand skal man altså ikke tage stilling til, om en person eventuelt har frabedt sig genoplivningsforsøg.
Retten til fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop har været efterlyst af flere aktører, herunder Ældre Sagen, Lægeforeningen og Etisk Råd.
De nye regler om fravalg af genoplivningsforsøg blev vedtaget af Folketinget i december 2023.
For at sikre, at sundhedspersonalet kender til den nye rettighed, har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført en kommunikationsindsats rettet mod sundhedspersonalet.
Se mere her: Bliv klædt på til de nye regler
I den kommende tid iværksætter Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Regioner en kampagne, som skal oplyse borgerne om muligheden for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Se mere her: Spørgsmål om fravalg af forsøg på genoplivning ved hjertestop
FAKTA om forsøg på genoplivning ved hjertestop
Med den nye rettighed er der nu seks situationer, hvor borgere med hjertestop ikke skal forsøges genoplivet:
- Når døden er helt åbenbar eller den var forventet af lægen.
- Når en læge i situationen fravælger genoplivningsforsøg.
- Når en læge på forhånd har fravalgt genoplivningsforsøg.
- Når borgeren selv har fravalgt genoplivningsforsøg i den aktuelle sygdomssituation.
- Når borgeren selv har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
- Når det er besluttet i et behandlings- eller livstestamente, og borgeren er vurderet varigt inhabil.
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkLinks
Om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk’s direktør takker af2.9.2026 12:46:37 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk’s direktør Morten Elbæk Petersen har valgt at takke af med udgangen af 2026. Han har været direktør for sundhed.dk siden organisationen blev dannet i 2002.
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 08:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2.500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Nu bliver gravides vandrejournal endelig digital23.6.2026 14:07:31 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har gravide fået deres vandrejournal på papir og haft den med til læge, jordemoder og scanninger. Men nu er vandrejournalen blevet digital med appen Min Graviditet. Det betyder bedre overblik, mindre papirarbejde og bedre sammenhæng.
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet27.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet anno 2026 løber af stablen, deltager vi som Digital Sundhed Danmark med et fælles telt og en række debatter om digital sundhed, sundhedsdata og løsninger, der skal virke i praksis.
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum