Advarsel: Falske sms’er og hjemmeside udgiver sig for at være sundhed.dk
Sundhed.dk advarer mod en bølge af falske sms’er, der henviser til en falsk hjemmeside, som udgiver sig for at være sundhed.dk og beder folk om at udlevere deres personlige oplysninger.

Sundhed.dk får i øjeblikket mange henvendelser fra borgere, der har fået en sms med et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse. På hjemmesiden bliver de opfordret til at forny deres sundhedskort og indtaste deres personoplysninger.
Det er et velkendt problem, at kriminelle misbruger sundhed.dk’s navn. I dette tilfælde er omfanget dog større end normalt, fordi hjemmesiden både bruger logo og adresse.
En god rettesnor er, at sundhed.dk aldrig beder borgere om at udlevere personlige oplysninger via sms eller mail. Så hvis man bliver bedt om det er det svindel.
Sådan spotter du svindlen
- Sundhed.dk beder aldrig borgere om at udlevere personlige oplysninger via sms eller mail.
- Du skal kun logge ind på sundhed.dk via den officielle adresse: www.sundhed.dk.
- Hvis du modtager en sms eller mail, der virker mistænkelig, skal du slette den.
Har du indtastet oplysninger?
Har du allerede videregivet dine oplysninger, så sørg for at standse skaden:
- Få spærret dit betalingskort eller dit MitID.
- Kontakt din bank med henblik på at stoppe en eventuel overførsel.
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:+45 31 71 99 74hde@sundhed.dkOm sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
Millioner har deres sundhedsdata i lommen: Danskerne har taget MinSundhed-appen til sig8.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet endnu lettere at finde sine sundhedsdata med seneste opdatering af ”Min Side” i MinSundhed-appen. Sammen med et bedre medicinoverblik og adgang til flere sundhedsoplysninger har det været med til at gøre appen til en fast del af hverdagen for millioner af danskere. Den præsenterer borgernes sundhedsdata på tværs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har 36 millioner besøg om året.
Gode råd: Undgå at blive snydt af falske mails og SMS’er8.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Slet beskederne og del aldrig dine personlige oplysninger via mail eller sms. Sådan lyder rådet til de mange borgere, der hver dag kontakter sundhed.dk, fordi de har modtaget falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk.
Ny funktion i MinSundhed giver borgere bedre overblik over deres medicin26.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det også muligt at se oplysninger om den medicin, lægen har ordineret – blandt andet bivirkninger, priser og brugsvejledninger - i MinSundhed-appen.
Ny bølge af falske sms’er i omløb – udgiver sig for at være sundhed.dk23.10.2025 11:57:55 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk advarer mod en ny bølge af falske sms’er, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk. Beskederne beder modtagerne om at forny deres sundhedskort eller oplyse persondata via et falsk link. Sundhed.dk opfordrer til at slette beskederne og aldrig dele personlige oplysninger via sms eller mail.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum