Rekordmange udsatte børn i Aalborg fik stjernestunder i 2024
16.1.2025 09:35:42 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
I Aalborg fik flere udsatte børn end nogensinde før gode oplevelser og nye venskaber med andre børn og frivillige voksne gennem Blå Kors’ tilbud Stjernestunder i 2024.

For børn, der vokser op i familier med fx alkohol- og stofmisbrug, fattigdom, psykisk sygdom eller andre sociale problemer, kan hverdagen være svær, og der kan nogle gange være brug for et pusterum.
Med tilbuddet Stjernestunder giver den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark disse børn netop det, og i 2024 har 37 børn i alderen syv til 13 år fra Aalborg og omegn deltaget i Stjernestunder. Det er 37 procent flere børn end året før.
”I Stjernestunder oplever børnene fællesskab og nærvær med andre børn og frivillige voksne. Gennem aktiviteter og udflugter får de gode oplevelser med andre børn, og de oplever at blive set og anerkendt af voksne, der er der frivilligt,” lyder det fra Lise Søndergård Thomsen, der er projektleder for Stjernestunder.
”Vi er taknemmelige for, at vi i 2024 har kunnet gøre en forskel for så mange børn,” fortsætter hun.
Lise Søndergård Thomsen understreger, at det i høj grad kan lade sig gøre takket være gode frivillige kræfter og gavmilde donerer.
Bedre selvværd og livsmod
I Stjernestunder i Aalborg mødes børnene sammen med de frivillige voksne tre gange i foråret og tre gange i efteråret, og det er gratis at deltage i aktiviteterne.
Det er et hold af frivillige, som står for at planlægge og afvikle forskellige endagsture. Det kan være alt fra snobrødsbagning og sightseeing i egen by til en tur i forlystelsespark og funpark, og første tur er i begyndelsen af februar.
”Nogle af børnene kan fx have svært ved at knytte venskaber, fordi de føler sig anderledes, ligesom nogle har dårlige oplevelser med voksne med i bagagen. Det er derfor helt fantastisk, når forældre eller andre pårørende til børnene fortæller om, hvordan deres børn er blevet mere okay med at være den, de er, fordi de kan spejle sig i andre børn, eller hvordan Stjernestunder er månedens højdepunkt, fordi der er voksne, som helt frivilligt bruger deres tid på at være der for dem,” siger Lise Søndergård Thomsen, som tror på, at Stjernestunder kan være med til at give børnene et bedre selvværd, livsmod og håb for fremtiden.
På landsplan har rekordmange børn og unge været en del af fællesskabet i Stjernestunder. Der har været 314 deltagere fordelt på otte grupper i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Herning, Odense og København. I 2023 var 244 børn og unge med i Stjernestunder.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef og chef for partnerskaber i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkOm Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum