Line Groes og Dea Forchhammer træder ind i Roskilde Universitets bestyrelse
Direktør for Ungdomsøen Dea Forchhammer og selvstændig rådgiver Line Groes er nye bestyrelsesmedlemmer på Roskilde Universitet pr. 1. april 2025. De skal være med til at udvikle universitetets relation til erhvervslivet, styrke dets politiske gennemslagskraft og brande universitetet i omverdenen.

Det er to stærke kapaciteter, der træder ind i Roskilde Universitets bestyrelse til foråret. De har begge solid erfaring fra erhvervslivet og bestyrelser og kommer med høje ambitioner og store visioner på universitetets vegne.
”Jeg er meget glad for at kunne byde Line Groes og Dea Forchhammer velkommen i Roskilde Universitets bestyrelse. Med den forestående reform af universitetsuddannelserne, faldende ungdomsårgange og øget konkurrence om de unge skal de være med til at sikre, at RUC fortsat står stærkt og tydeligt placeret og profileret i universitetslandskabet,” siger Roskilde Universitets bestyrelsesformand Carsten Toft Boesen.
Line Groes er selvstændig rådgiver og hjælper danske og internationale virksomheder og organisationer med at forløse deres strategiske og kommercielle potentiale. Hun kender Roskilde Universitet indgående som både tidligere studerende, medarbejder, aftager, policymaker og rådgiver.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at sætte min erfaring i spil og bidrage til at sikre Roskilde Universitets placering i fremtiden. Det er en kompleks og vigtig samfundsopgave, der kræver, at universitetets oprindelige stærke ideer om at ændre samfundet bliver sat i spil på nye måder. Som jeg ser det, er der mere end nogensinde brug for det, Roskilde Universitet står for,” siger Line Groes.
Dea Forchhammer er direktør for Ungdomsøen. Tidligere har hun været ansat i A.P. Møller-Mærsk og kommer fra en baggrund i politisk interessevaretagelse. Hun er stærkt inspireret af RUC’s tværfaglige tilgang og modet til at adressere nogle af samfundets største udfordringer.
”Jeg ser frem til at træde ind i RUC’s bestyrelse og bidrage til at styrke relationer og partnerskaber – mellem universitetet, erhvervslivet, offentlige institutioner og civilsamfundet. Og være en del af at positionere RUC som en endnu mere visionær og handlekraftig aktør,” siger Dea Forchhammer.
De hidtidige bestyrelsesmedlemmer Mikkel Aarø-Hansen og Rasmus Kjeldahl udtræder af bestyrelsen d. 31. marts 2025 efter en solid indsats.
”De to afgående bestyrelsesmedlemmer har ydet en uvurderlig indsats for Roskilde Universitet. De har været med til at styre universitetet sikkert igennem nogle udfordrende år med corona og svingende studenteroptag, og de har begge sat deres tydelige præg på universitetets strategiske udvikling,” siger Carsten Toft Boesen.
Kort om Line Groes
- Founder og selvstændig rådgiver i virksomheden 18. November
- Founder og CEO i Hera&Me
- Founder og CEO i IS IT A BIRD
- Projektleder i Innovation Center Copenhagen og Erhvervs- og Byggestyrelsen
- Bestyrelsesposter i Blox Hub og Game
- Medlem af RUC’s Advisory Board
- Tidl. ekstern lektor i CSR på RUC
- Tidl. medlem af ekspert- og aftagerpaneler på Københavns Universitet
- Tidl., medlem af rådgiverpaneler og advisory boards i DJØF og Dansk Erhverv
- Tidl. medlem af Københavns Kommunes Erhvervsråd
Kort om Dea Forchhammer
- Direktør for Fonden Ungdomsøen og Middelgrundsfonden
- Bestyrelsesmedlem i Tænketanken Hav
- Medlem af SAMF Advisory Board på Københavns Universitet
- Tidl. Seniorrådgiver hos A.P. Møller Mærsk og Mærsk Oil Trading
- Tidl. Rådgiver & Healthcare ansvarlig hos Geelmuyden Kiese
- Tidl. Public Affairs Consultant hos Rud Pedersen
- Tidl. Energipolitisk medarbejder i Forbrugerrådet
- Tidl. medlem af Børns Vilkårs Advisory Board
Roskilde Universitets nye bestyrelse pr. 1. april 2025
Fra d. 1. april er der følgende medlemmer af RUC’s bestyrelse:
Carsten Toft Boesen (formand)
Henric Johnson
Marie Stærke
Dea Forchhammer
Line Groes
Eline Bjerrum Brandrup
Kristian Nagel Delica
Mille Ottesen
Sofie Würtz
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Billeder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
RUC-forsker skal undersøge ny alvorlig resistenstype30.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lektor Lotte Jelsbak modtager millionbevilling til at undersøge en ny resistenstype, der truer effektiv behandling af infektioner.
Samfundsvidenskabelige forskere på RUC får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond23.10.2025 09:51:39 CEST | Pressemeddelelse
To forskere fra Roskilde Universitet modtager tilsammen ca. 6 mio. kr. til nye projekter om henholdsvis arbejdsmigration og oprindelige folks rettigheder i den grønne omstilling.
Roskilde Universitet tager yderligere skridt for at sikre kvalitet og relevans15.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har udfordringer med optag af et større antal studerende uden for Europa, som ikke har kunnet leve op til gængse krav til studieaktivitet og fagligt niveau, hvilket har haft en betydning for kvaliteten af visse uddannelser. Derfor indfører universitetet nu yderligere tiltag.
Ny forskning: Sømænds mentale sundhed under pres af digitalisering til søs14.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Feltarbejde ombord på skibe viser, hvordan teknostress antager særlige former i det maritime miljø. Forskeren bag studiet peger på mulige løsninger.
Ny millionbevilling skal kortlægge omkostninger og kvalitet for udsatte borgere på socialområdet10.10.2025 08:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt ledet af Roskilde Universitet og VIVE modtager 8 millioner af Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, om de stigende udgifter til socialområdet faktisk giver bedre kvalitet og forløb for borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

