Vurdering er en stor sejr for Danmark
14.1.2025 13:19:10 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Det er virkelig gode nyheder, at generaladvokaten deler Dansk Metals opfattelse af, at mindstelønsdirektivet annulleres.

EU’s generaladvokat Emiliou har i dag givet sin vurdering i sagen om Danmarks annullationssøgsmål i sagen om EU-direktivet om passende mindsteløn. Efter generaladvokatens opfattelse bør direktivet annulleres i sin helhed. Det er virkelig gode nyheder, siger Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen:
”I Dansk Metal har vi fra start af sagt, at det her direktiv bryder med Lissabontrakaten, hvor der står med flammeskrift, at EU ikke må blande sig i lønforhold. Derfor er vi også virkelig glade for, at generaladvokaten kommer med den her vurdering, som giver os ret i vores kritik,” siger Johan Moesgaard.
Efter EU’s generaladvokats opfattelse bryder direktivet om passende mindstelønninger sig mod Lissabontraktatens artikel 153 stk. 5, hvorfor direktivet i sin helhed bør annulleres. EU-Domstolen har bedt generaladvokaten komme med en udtalelse i sagen, men det er først senere på året, at EU-Domstolen afsiger sin endelige dom i sagen.
Vurderingen er dog et godt første skridt, siger Johan Moesgaard Andersen:
”Det her er en kæmpe sejr for den danske model og for Danmark. Kampen er dog ikke vundet endnu. Vi afventer stadig den endelige dom i EU, men vi er foran ved pausen, og det er jo altid en fordel. Nu håber vi blot, at EU-Domstolen vil følge generaladvokatens vurdering og sparker bolden helt i mål,” siger Johan Moesgaard Andersen.
EU-Domstolen forventes at afsige endelig dom i sagen i første halvår 2025.
Kontakter
Jeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkJohan Moesgaard AndersenEU-chef i Dansk Metal
Tlf:60 60 06 06joma@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Godt med løft af Arne-pensionen – men seniorpensionen skal ikke forringes9.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens forslag om at forbedre tidlig pension, men advarer mod at stramme reglerne for seniorpension. Samtidig understreger Dansk Metal, at de historisk store investeringer i materiel til Forsvaret også skal føre til arbejdspladser i Danmark.
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum