Ny viden om sundhed på Harboøre Tange
Region Midtjylland inviterer i februar til borgermøde om forskning i øget sygdomsforekomst i Thyborøn og på Harboøre Tange.
I 2021 viste forskning øget forekomst af kræft - særligt nyre- og blærekræft - for borgere bosat i Thyborøn og Harboøre i 1968-1970. Nu har forskerne bag publiceret en artikel med fokus på dødelighed og hospitalskontakter.
Artiklen finder en overdødelighed på cirka 6 pct. for borgere bosat i Thyborøn og Harboøre i 1968-1970, sammenlignet med Hanstholm og Holmsland. Overdødeligheden skyldes primært den øgede forekomst af kræft i området, særlig nyre- og blærekræft. Forskerne finder ikke en overdødelighed grundet andre sygdomme for borgere bosat i Thyborøn og Harboøre i 1968-1970. Samtidig har forskerne set på beboere og tilflyttere i perioden 1990-2006 i Thyborøn og Harboøre, her finder de en større overdødelighed i forhold til Hanstholm og Holmsland. Dette skyldes øget forekomst både af kræft, hjertekar- og luftvejssygdomme. Den øgede dødelighed ses dog primært hos tilflyttere, som kan have været syge, før de flyttede til Thyborøn og Harboøre.
På baggrund af de nye resultater inviterer Region Midtjylland til borgermøde den 5. februar klokken 17.00 på Wærket i Thyborøn.
- Region Midtjylland har siden sin oprettelse arbejdet målrettet for at inddæmme og fjerne de store forureninger på Harboøre Tange – og sidste år kunne vi heldigvis sætte gang i processen med at rense op på Høfde 42. Samtidig skaber de store forureninger naturlig bekymring for, om menneskers sundhed har været påvirket. Det er komplekst at svare på, og derfor er det godt, at der forskes på området. Som region følger vi naturligvis med i den forskning, og jeg ser frem til at tale mere om de nyeste resultater med borgerne i Harboøre og Thyborøn den 5. februar, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Ingen akut risiko
Den nye forskning giver ikke anledning til at ændre adfærd for borgere bosat i området i dag.
- Der er generelt et godt sundhedstilbud til borgerne i det pågældende område, og derfor er anbefalingen som altid: søg læge, hvis man oplever symptomer på sygdom, siger formand for regionsrådets hospitalsudvalg, Purnima Erichsen (K).
Hun understreger samtidig, at forskningen bidrager med vigtig viden.
- Vi ved, at der er noget særligt på spil i Thyborøn og på Harboøre Tange med de store generationsforureninger, der desværre har præget området i årtier. Derfor ønsker vi også at komme til bunds i, hvad der er af øget risiko, og hvad den skyldes. Der er stadig forskning i gang, og vi har ikke det fulde billede endnu. Men forskernes seneste resultater bidrager med ny viden, og den skal vi naturligvis dele. Derfor håber jeg, at mange vil bakke op om borgermødet, som jeg glæder mig til at deltage i, siger Purnima Erichsen.
Mød forskerne bag
På borgermødet vil forskerne professor Elsebeth Lynge og statistiker Søren Lophaven præsentere deres seneste resultater. Derudover medvirker politikere og fagfolk fra Region Midtjylland, samt læger fra området.
Udover en præsentation og diskussion af den seneste forskning på området, vil fremmødte også få viden om det forskningsprojekt, Regionsrådet kort før jul besluttede at samfinansiere med Kræftens Bekæmpelse. Her kommer Elsebeth Lynge, Søren Lophaven og en række andre forskere til at undersøge, om der kan dokumenteres sammenhæng mellem forureningen i området og den øgede forekomst af nyre-og blærekræft.
- Vi ved, at beboere i Thyborøn-Harboøre, som har boet der under perioder med betydelig miljøforurening i 1968-1970, havde forhøjet dødelighed og kræftforekomst, særligt nyre- og blærekræft. For tilflyttere i perioden 1990-2006 var der ligeledes forhøjet dødelighed, der dog muligvis kan skyldes, at eksisterende sundhedsproblemer er flyttet med. Uanset hvad er der god grund til yderligere at undersøge sundhedstilstanden i området og de mulige årsager til den øgede forekomst af nyre-og blærekræft, siger professor Elsebeth Lynge.
Fakta
- Beboere, som var bosat i Thyborøn-Harboøre 1968-1970, havde forhøjet dødelighed og kræftforekomst. Særligt for nyre- og blærekræft var forekomsten dobbelt så høj som i Hanstholm og Holmsland.
- Beboere og tilflyttere i perioden 1990-2006 i Thyborøn og Harboøre har en overdødelighed på 26 pct. i forhold til Hanstholm og Holmsland. Dette skyldes øget forekomst både af kræft, hjertekar- og luftvejssygdomme. Den øgede dødelighed ses dog primært hos tilflyttere, som kan have været syge, før de flyttede til Thyborøn og Harboøre.
- Der er tale om små tal, da hele gruppen af borgere fra 1990-2006 udgør 2.933 personer og opfølgningstiden er forholdsvis kort. Frem til 2023 er 302 af personerne i denne gruppe døde. Af de 302 døde er det kun syv, som er født i Thyborøn og Harboøre, mens de øvrige er tilflyttere.
- Undersøgelsen sammenligner dødelighed og hospitalskontakter i Thyborøn-Harboøre med andre vestkyst-fiskersamfund (Hanstholm og Holmsland) i Danmark.
- Resultaterne af den nye undersøgelse er offentliggjort i Scientific Reports, og artiklen kan hentes på dette link:
DOI: 10.1038/s41598-024-82307-9
- Region Midtjylland inviterer til borgermøde i Thyborøn om forskningsresultaterne og det igangværende forskningsprojekt. På mødet deltager bl.a. formand for regionsrådet Anders Kühnau og udvalgsformand for regionsrådets Hospitalsudvalg Purnima Erichsen.
- Mødet finder sted på Wærket den 5. februar 2025 klokken 17.00.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Purnima Erichsen (K)
Formand for Hospitalsudvalget og medlem af Udvalg for lighed i sundhed
Elsebeth LyngeProfessor
Tlf:20421863elsebeth@sund.ku.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerLinks
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny visionsplan balancerer det nære og det svære på Aarhus Universitetshospital8.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitetshospitals rolle som spydspids for sundhedsvæsnet i Vestdanmark cementeres med ny visionsplan.
Ny lægefaglig direktør til Regionshospitalet Horsens20.12.2024 11:39:27 CET | Pressemeddelelse
Kim Houlind bliver lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens fra 1. februar 2025.
Region Midtjylland støtter partnerskaber i kulturlivet med 6 mio. kroner19.12.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
14 forskellige kulturprojekter modtager i alt seks mio. kroner fra Region Midtjyllands kulturudviklingspulje. Fælles for dem alle er, at de skabes i samarbejde mellem kulturinstitutioner på tværs af kommunegrænser.
Borgere får hurtigere genoptræning efter hjertesygdom19.12.2024 07:29:54 CET | Pressemeddelelse
Aftale mellem Region og kommuner sikrer flere borgere med hjertesygdom hurtigere start på fysisk genoptræning.
Ekstra kræftpenge skal bruges på kvalitet, kapacitet og nyt udstyr19.12.2024 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Regionsråd fordeler 24 mio. statslige kr. til at løfte kræftbehandlingen på alle hospitaler
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum