Vulkanudbrud fik bornholmsk stenalderfolk til at ofre unikke ”solsten”

Gennem historien har vulkanudbrud haft alvorlige konsekvenser for mennesker i form af kulde, manglende sol og lave høstudbytter. I år 43 f.Kr., da en vulkan i Alaska spyede store mængder svovl ud i stratosfæren, svigtede høsten flere år efter i landene omkring Middelhavet med hungersnød og sygdom til følge. Det er dokumenteret i skriftlige kilder fra det antikke Grækenland og Rom.

Sådanne skriftlige kilder har vi ikke fra stenalderen. Men klimaforskere fra Niels Bohr Instituttet kan nu dokumentere ved hjælp af iskerneboringer, at der omkring 2.900 f.Kr fandt et lignende vulkanudbrud sted. Et udbrud, der må have haft lige så voldsomme konsekvenser for de stenaldermennesker, som levede i Nordeuropa dengang, og som var dybt afhængige af deres landbrug.

Den nye viden om klimaepisoden i bondestenalderen har fået arkæologer fra Københavns Universitet, Nationalmuseet og Bornholms Museum til at se deres fund af såkaldte ”solsten” fra stenalderpladsen Vasagård på Bornholm i et nyt lys, og de har netop udgivet en videnskabelig artikel om fænomenet i tidsskriftet Antiquity:

- Vi har længe vidst, at solen var omdrejningspunktet for de tidlige agerbrugskulturer, vi kender til i Nordeuropa. De dyrkede jorden og var afhængige af solen for at få høsten i hus. Hvis solen i en længere periode har været nærmest forsvundet på grund af dis i stratosfæren, må det have været ekstremt skræmmende for dem, siger arkæolog Rune Iversen fra Københavns Universitet, som har deltaget i udgravningerne på den bornholmske stenalderplads anført af Bornholms Museum og Nationalmuseet. Han uddyber:

- En fundtype, som er helt unik for Bornholm, er de såkaldte solsten, som består af flade skiferstykker med indridsede mønstre og solmotiver. De symboliserede frugtbarhed og blev sandsynligvis ofret for at sikre sol og vækst. Netop solsten har vi fundet i store mængder på pladsen Vasagård Vest syd for Åkirkeby, hvor beboerne omkring 2.900 f.Kr. deponerede dem i grøfter hørende til en samlingsplads sammen med rester fra rituelle fester i form af dyreknogler, ituslåede lerkar og flintgenstande. Efterfølgende blev grøfterne lukket til.

Rune Iversen og hans kolleger mener, der er meget stor sandsynlighed for, at der er en sammenhæng mellem vulkanudbruddet, de efterfølgende klimaforandringer og fundet af de rituelle solstensofre.

- Det er nærliggende at tro, at stenaldermenneskene på Bornholm har villet sikre sig mod yderligere forværringer af klimaet ved at ofre solsten – eller måske har de villet vise deres taknemlighed over, at solen var vendt tilbage igen.

Store kulturforandringer
Som om det ikke var nok med en akut klimaforværring omkring 2.900 f.Kr., var de nordeuropæiske stenalderkulturer også ramt af andre katastrofer; nye DNA-studier af menneskeknogler har vist, at pest var særdeles udbredt og dødelig.

I samme periode, hvor stenalderfolkene blev ramt af både klimaforandringer og sygdomme, kan arkæologerne også dokumentere et skift i de traditioner, som de havde holdt fast i længe. Den såkaldte tragtbægerkultur, som var dominerende indtil for omkring 5.000 år siden med sin karakteristiske keramik og jættestuer, forsvandt gradvist.

- På samlingspladsen, vi har udgravet på Bornholm, kan vi også se, at beboerne efter ofringerne af solstenene ændrer pladsens struktur, så de i stedet for offergrave bliver forsynet med omfattende palisaderækker og kulthuse. Hvorfor ved vi ikke, men igen er det nærliggende at tro, at de voldsomme forandringer, de har været udsat for, må spille ind på en eller anden måde, forklarer Rune Iversen.  

Se solstenene på Nationalmuseet
Fire af de bornholmske solsten kan fra den 28. januar opleves i Nationalmuseets udstilling om stenalderen. De viser formentlig den ældste solkult i Danmark, og som vi i bronzealderen kender med blandt andet solvognen, mener Lasse Vilien Sørensen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og medforfatter til forskningsartiklen:

- Solstenene er fuldstændig unikke, også i europæisk sammenhæng. Det nærmeste, vi kommer på en tilsvarende solkult i stenalderen, er Stonehenge i England, som nogle forbinder med solen. Med solstenene er der derimod ingen tvivl. Det er ganske enkelt en helt utrolig opdagelse, som viser, at solofringer er et ældgammelt fænomen, som vi støder på igen med klimakatastrofen i år 536, hvor flere store guldfund er nedgravet som ofringer, slutter Lasse Vilien Sørensen.

Solsten på Bornholm

De såkaldte solsten, der består af små flade skifferstykker med fint indridsede mark- og solmotiver, kendes udelukkende fra Bornholm, hvor de optræder på to lokaliteter på øens sydlige del, Rispebjerg og Vasagård omkring 2.900 f.Kr.  

Begge lokaliteter hører til i den sene del af den stenalderkultur, som er kendt som tragtbægerkulturen, og som blandt andet stod bag opførelsen af de mange dysser og jættestuer, vi stadig kan se i landskabet i hele landet.

Fire af solstenene fra Vasagård kan nu ses på en udstilling på Nationalmuseet.  

Fakta om vulkanudbruddet 2.900 år f.Kr.

- Forskerne kan se, at der har været reduceret indstråling fra solen og deraf følgende afkøling, som kan spores i både USA og Europa omkring 2.900 f.Kr.

- Årringsanalyser af fossilt træ viser tegn på frost i forårs- og sommermånederne både før og efter 2.900 f.Kr, 

- Iskerneboringer fra den grønlandske indlandsis og Antarktis indeholder svovl, hvilket er tegn på forekomsten af et kraftigt vulkanudbrud.