Sjælden seglstampe i Vestjylland kan spores til ærkebiskop i 1300-tallet

En seglstampe fundet på en mark i Vestjylland har tilhørt Esger Juul, der var den danske kirkes overhoved i begyndelsen af 1300-tallet, vurderer museumsinspektører fra Nationalmuseet og Arkæologi Vestjylland.

Esger Juul blev i 1310 ærkebiskop i Lund og døde fredag d. 17. januar 1325 – for nøjagtigt 700 år siden i dag.

Seglstampen bærer Esger Juuls navn og har desuden to liggende liljer, som er karakteristisk for øvrige segl der kendes fra Esger Juuls virke. Dermed kan der ikke være meget tvivl om, hvem den tilhørte.

Den bærer den latinske indskrift ”S’ ESGERI FILII NICHOLAI IUUL DE DACIA” som betyder ’Segl for Esger Nielsen Juul fra Danmark”. Det tyder på, at den har været anvendt i international sammenhæng. Måske har Esger Juul haft seglstampen med til Rom, da han forhandlede med paven på den danske konge Erik Menveds vegne under dennes strid med Jens Grand, som på daværende tidspunkt var ærkebiskop af Lund.

”Det er spændende, at arkæologien kan føje en ekstra brik til Esger Juuls liv. Vi kommer pludselig meget tæt på et menneske, som levede for 700 år siden og spillede en central rolle i Danmarkshistorien,” siger Lisbeth Imer, der er seniorforsker på Nationalmuseet og har nærstuderet seglstampen.

Måske fra Vestjylland

Seglstampen er fundet på Store Skindbjerg Mark i Dejbjerg sogn – mellem Ringkjøbing og Skjern. Det kan tyde på, at Esger Juuls slægt oprindelig kom fra denne egn. I 1310 skænkede Esger Juul nemlig alt sit gods i Skast herred til kannikkerne i Ribe, og i 1312 tre gårde – også i Skast herred – til Ribe Domkirke.

”Vi ved ikke præcis, hvor Esger Juuls slægt stammer fra i Jylland, men seglstampen peger på, at han måske har haft sit ophav og sin tilknytning til dette område. Denne del af Vestjylland er et område, hvor der i forvejen er ret stor aktivitet igennem flere historiske perioder, så det er da sjovt, hvis også Esger Juul kan knyttes hertil. Det bekræfter jo, hvor stor betydning Vestjylland har haft på forskellig vis gennem danmarkshistorien,” siger Michelle Wølch Staffe, arkæolog og museumsinspektør ved Arkæologi Vestjylland.

Tilhænger af Frans Assisi

Midt på Esger Juuls’ seglstampe ses den hellige Frans af Assisi, der er karakteristisk gengivet iført lang kofte og med hænderne strakt op. Det afslører, at Esger Juul var fascineret af eller tilknyttet den katolske franciskanerorden, hvilket er helt ny viden, der ikke er beskrevet i de skriftlige kilder.

”Ofte er det små finurlige opdagelser som denne, der udgør én af mange bække små, som indimellem gør en stor å og betyder, at vi kan lægge endnu en brik i danmarkshistorien,” siger Lisbeth Imer.

Huller i historien

Generelt finder detektorførere jævnligt seglstamper, der indleveres som danefæ, men det er sjældent, de kan knyttes til ejermanden, eller at stemplerne kan identificeres ud fra de historiske dokumenter, der har overlevet tidens tand.

Det kan Esger Juuls seglstampe heller ikke – i hvert fald ikke i nogen danske dokumenter, og det skyldes, at de fleste historiske dokumenter er gået tabt. Det tydeliggør, at der endnu er meget om datiden, som vi ikke ved, og at arkæologien og historievidenskaben kan hjælpe hinanden med at bygge danmarkshistorien.

”Når vi i dag forsøger at definere fortiden, er det vigtigt at huske på, at der endnu er mange huller, som vi mangler svar på. Heldigvis får vi hele tiden ny viden, som nu med Esger Juuls seglstampe. Måske kan den med tiden føre til en endnu større opdagelse,” siger Lisbeth Imer.

Seglstampen har Esger Juul formentlig båret med en kæde rundt om halsen.

 

Kontakt:

Lisbeth Imer, seniorforsker, Nationalmuseet, 4120 6113

Michelle Wølch Staffe, arkæolog og museumsinspektør, Varde Museum, 5059 9862

Poul Grinder-Hansen, historiker og seniorforsker, Nationalmuseet, 4120 6115