Finans Danmark indgår i et samarbejde med Oxford University for at få bedre biodiversitetsdata om virksomheder
16.1.2025 08:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
De næste to år er Finans Danmark en del af et større forskningsprojekt om at forbedre og udvikle data om virksomhedernes biodiversitetsaftryk, som Oxford University står i spidsen for blandt andet i samarbejde med Københavns Universitet. De data skal give banker og kapitalforvaltere et mere reelt billede af virksomhedernes aftryk på naturen – og det er et vigtigt skridt i indsatsen for at integrere naturhensyn både i erhvervslivets og finanssektoren forretningsbeslutninger.
Når naturen og biodiversiteten påvirkes af f.eks. en virksomheds produktion, offentlige infrastrukturprojekter eller naturgenopretningsprojekter, er påvirkningen lokal. Men der finders ikke i dag solide data, der kobler økonomiske aktiviteter med påvirkningen af naturen i et specifikt geografisk område. Det betyder, at der ikke er et optimalt datagrundlag for det arbejde, som virksomheder og finanssektor gør i dag, for at indarbejde hensyn til naturen i forretningen. Derfor har Finans Danmark tilsluttet sig et internationalt forskningsprojekt, som skal bane vejen for solide, brugbare og lettilgængelige biodiversitetsdata.
”Når virksomheder i dag skal vurdere deres afhængighed og påvirkning af naturen, møder de et fragmenteret databillede og det er ofte kun muligt at bruge estimater, som ikke viser den faktiske påvirkning på naturen. Og den usikkerhed gives videre til os i finanssektoren, når der skal gives lån til virksomheder uden solide data om, hvorvidt penge kanaliseres i en mere naturpositiv retning. Det datagrundlag vil vi meget gerne bidrage til at forbedre sammen med Oxford University og en række andre organisationer verden over,“ siger Sinne Backs Conan, Europapolitisk direktør i Finans Danmark, der også har ansvar for biodiversitetsdagsordenen.
Helt konkret skal projektet arbejde med at koble satellitdata, som kan vise og følge naturens tilstand i et givent område til helt konkrete virksomheders aktiviteter og finansielle instrumenter så som grønne obligationer. Projektet bliver struktureret i en række pilotprojekter, som skal undersøge, hvordan satellitdata kan anvendes bl.a. i udformningen af biodiversitetskreditter, vurdering af naturrelaterede finansielle risici, forbedring af biodiversitetsdata om virksomheders værdikæder samt nationale grønne regnskaber. Finans Danmark rolle vil være at bringe bankers og kapitalforvalteres viden og erfaring med i projektet.
Projektet begynder i januar 2025 og løber over to år.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Danskerne er historisk gode til at betale deres terminsydelser på boliglån til tiden29.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Udlån til boligkøb og omlægninger ligger fortsat højt21.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første kvartal fik boligejerne nye lån for knap 92,6 mia. kr. Det er en stigning på godt 12,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investorer tog købspause i marts efter negative afkast20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Krigen i Iran førte til negative afkast i de fleste danske investeringsfonde i marts. Det førte til tilbageholdenhed blandt investorerne, der netto solgte ud af fondene for 1,2 mia. kr. Set over hele 1. kvartal 2026 blev der dog samlet set købt op for netto 37,6 mia. kr.
Det er cool at være bank-baby17.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter holder mest barsel
Rekordmange danskere søger lån til boligkøb15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for marts 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum