Ny strategi for den videre udvikling af det regionale socialområde i Region Sjælland
15.1.2025 09:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Med en ny strategi for det regionale socialområde i Region Sjælland gældende for 2025-2028 sætter Regionsrådet en klar retning for, hvordan regionen vil styrke området og skabe bedre rammer for borgere med særlige behov
Regionsrådet i Region Sjælland har vedtaget en ny, ambitiøs strategi for socialområdet, der har særligt fokus på at fremme meningsfulde fællesskaber, styrke samarbejdet med kommunerne og anvende data som grundlag for udviklingen af højt specialiserede tilbud.
- I Region Sjælland ønsker vi at tage et større ansvar for at støtte de mest udsatte borgere i vores samfund. Vi vil udvikle tilbud, der giver mulighed for, at borgere som en del af deres behandling kan indgå i sociale fællesskaber og dermed imødegå en tendens, hvor behandling af de mest udsatte borgere sker isoleret fra andre mennesker. Mennesker udvikler sig i meningsfulde sociale relationer, og det kan derfor have store konsekvenser for menneskers trivsel, hvis den mulighed afskæres, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen.
Hun glæder sig over, at der med strategien er sat en retning for den sociale indsats i regionen, mens der samtidig er dannet det grundlag, som Region Sjælland står på i det videre samarbejde om udvikling af det regionale socialområde i en kommende Region Østdanmark.
Ny tilgang til samarbejdet med kommunerne
Region Sjælland vil med den nye strategi arbejde endnu tættere sammen med kommunerne og dele sin specialiserede viden for at sikre de bedst mulige løsninger for borgerne. Bl.a. for at arbejde på at undgå flest mulige situationer, hvor det er nødvendigt at anbringe borgere i enkeltmandstilbud.
- Vi vil stille vores specialiserede viden om forskellige målgrupper til rådighed for kommunerne og bistå dem i deres arbejde med at finde tilbud til de borgere, der har brug for en højt specialiseret indsats. Vi tror på, at vi opnår mere for borgerne, når vi styrker samarbejdet på tværs af sektorer og vores sociale tilbud, siger Tina Boel, formand for Social- og psykiatriudvalget.
Data skal sikre bedre sociale tilbud
Strategien har også som mål at bruge data til at udvikle og forbedre de sociale tilbud. Det skal ske ved at følge data om borgernes udvikling og spørge borgerne om deres trivsel og tilfredshed.
- Ved at bruge data mere systematisk kan vi blive endnu dygtigere til at forstå borgernes behov og tilpasse vores tilbud. Det handler om at bruge vores viden aktivt, så vi kan skabe bedre resultater og mere kvalitet for den enkelte borger, siger Jan Herskov, næstformand i Social- og psykiatriudvalget.
Fakta om det regionale socialområde i Region Sjælland
Region Sjælland står for drift og udvikling af 13 tilbud, der omfatter bo- og dagtilbud, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, rådgivning, specialundervisning, behandling, forsorgshjem og sikrede afdelinger.
Målgruppen er bl.a. børn, unge og voksne med udviklingshandicap, sindslidelser og autisme, udviklingshæmmede borgere med dom, voksne på forsorgshjem, synshandicappede børn og unge, børn og unge med epilepsi samt børn og unge på sikrede afdelinger.
Det regionale socialområde i Region Sjælland driver ca. 1.000 pladser og har ca. 1.800 medarbejdere.
Kontakter
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand, 93 57 77 26
Tina Boel, formand for Social- og psykiatriudvalget, 21 22 38 66
Jan Herskov, næstformand for Social- og psykiatriudvalget, 20 42 45 46
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne8.4.2026 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Resultater fra Region Sjællands udviklingsprojekt ”Spar på råstofferne” viser, at genanvendelse og cirkulære løsninger kan reducere behovet for nye råstoffer markant, samtidig med at økonomi og CO₂-aftryk forbedres. Projektet bekræfter, at en bæredygtig råstofforsyning er praktisk mulig allerede nu.
Millioner skal sikre flere børn og unge hurtigere hjælp i psykiatrien8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge med psykiske lidelser skal have hurtigere og mere rettidig hjælp i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Derfor har Regionsrådet i Region Sjælland netop besluttet, at der i resten af 2026 samlet afsættes 9,7 mio. kr. til en styrket indsats, som skal sikre bedre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten
Region Sjælland udvider åbningstiderne i lægevagten i Ringsted7.4.2026 19:29:18 CEST | Pressemeddelelse
Længere åbningstider i lægevagtskonsultationen i Ringsted skal give flere nemmere adgang til lægehjælp lokalt og tæt på eget hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum