Blå Kors advarer: "Inflationshjælp udløber i en tid med stigende priser"
20.1.2025 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
De stigende fødevarepriser rammer økonomisk trængte familier og enlige ekstra hårdt, og mange har svært ved at få pengene til at række. Det oplever Blå Kors Danmark, der har uddelt inflationshjælp. En hjælp, som nu forsvinder.

Det bliver dyrere og dyrere at handle i supermarkedet, og det kan særligt mærkes hos de danskere, som i forvejen ikke har mange penge at gøre godt med.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerprisindekset på fødevarer er steget med 4,6 procent i december 2024 sammenlignet med samme tid sidste år.
For at afhjælpe inflationen og de høje priser har Blå Kors Danmark siden efteråret 2023 blandt andet uddelt kasser med basale fødevarer og husholdningsprodukter til familier i hele landet, som en del af regeringens inflationshjælp. I 2024 er der blevet uddelt mere end 15.600 kasser, der svarer til tusindvis af måltider, samt uddelt mere end 100.000 måltider gratis eller til reduceret pris på væresteder.
Ved udgangen af 2024 udløb inflationshjælpen, og det efterlader mange familier og enlige i en stadig presset situation.
"Vi er taknemmelige for den hjælp, vi har kunnet give takket være midlerne fra inflationshjælpen, men behovet for støtte stopper ikke her. Mange familier er stadig pressede og risikerer at være tvunget til at springe måltider over nu, hvor midlerne udløber," siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark, og fortsætter:
"Når priserne på de mest basale fødevarer stiger, og ydelser som fx kontanthjælp ikke følger med, så er der nødt til at ske noget. Der er brug for langsigtede løsninger."
Hjælp til det mest basale
Regeringen har sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige stået bag inflationshjælpen, som blandt andet har omfattet to puljer målrettet børn i udsatte familier og borgere i udsatte positioner. Via Socialstyrelsen har Blå Kors Danmark modtaget 30,9 mio. kroner, hvoraf 24,9 mio. kroner er gået til børn i udsatte familier og 6 mio. kroner til voksne.
Pengene er blandt andet gået til uddeling af kasser med mad og måltider, fællesarrangementer med spisning og ferieoplevelser for børn og unge.
"Inflationshjælpen har givet rigtig mange familier en hjælpende hånd i en svær tid. Familierne fortæller, hvordan kasserne med helt basale fødevarer som pasta, mel og dåsemakrel har lettet deres hverdag," siger Morten Skov Mogensen.
Blå Kors Danmark har uddelt maden via familienetværk i hele Danmark, væresteder og i Barnets Blå Hus, som er et terapitilbud til børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug.
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef og chef for partnerskaber i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
