Populært event styrkes gennem aftale mellem økologer og mejerier
Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen indgår aftale om det populære familie-event Økodag®. Det betyder, at Økologisk Landsforening sælger rettighederne til Økodag-eventet og varemærket til Mejeriforeningen. Med aftalen er det ambitionen at give endnu flere mulighed for at opleve de økologiske køer komme på græs.

Hvert år fryder tusindvis af danskere sig over at være med til at sende de økologiske malkekøer på græs en forårs-søndag i april. Og i fremtiden skal endnu flere have mulighed for at komme til Økodag®.
Det er ambitionen for Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen.
Med en fælles interesse i økologien har Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen indgået en aftale, som skal sikre udbredelsen af Økodag. Aftalen indebærer, at Mejeriforeningen køber rettighederne til Økodag af Økologisk Landsforening. Det betyder, at Mejeriforeningen i 2026 overtager det fulde ejerskab og ansvar for arrangementet. Økodag vil således også fremover afvikles i et tæt samarbejde med de økologiske landmænd, som lægger gård, køer og græsmarker til begivenheden.
I 2025 slåes dørene op til Økodag søndag den 13. april
Økodag 2025 finder sted søndag den 13. april. Forberedelserne er i gang og fortsætter som planlagt med Økologisk Landsforening i spidsen og i samarbejde med Mejeriforeningen.
Mejeriforeningen har 10 mejerivirksomheder med økologisk produktion som medlemmer. Disse mejerier repræsenterer landets ca. 320 økologiske mælkeproducenter.
”Økologisk Landsforening så rigtigt, da den første Økodag blev afholdt i 2005, lidt som et græsrodsarrangement kan man vist godt sige. Det har siden udviklet sig til en stor folkefest, hvor der er stor interesse fra familier, som vil tæt på økologien og opleve malkekøerne komme på græs. Økodag har altid været en festdag for både køer, landmænd og mejerier. Sådan skal det fortsat være, og vi er glade for på vegne af den samlede mejeribranche at overtage ansvaret for Økodag,” siger adm. direktør i Mejeriforeningen, Henrik Damholt Jørgensen.
”Økodag har i mere end 20 år været et hjertebarn for Økologisk Landsforening, og derfor er vi også meget glade for, at netop Mejeriforeningen i fremtiden skal drive og udvikle Økodag. Dermed sikrer vi, at Økodag forbliver økologisk og styret og arrangeret af de økologiske landbrugere, samtidig med at endnu flere familier får mulighed for at opleve de økologiske køers forårsdans. Der er ingen tvivl om, at den nye ejerform styrker Økodag og økologien," siger Kirsten Bach-Holck, konstitueret adm. direktør i Økologisk Landsforening.
En festdag
For mejerierne og de økologiske mælkeproducenter er Økodag lige så stor en festdag, som den er for de gæster, der år efter år møder talstærkt op.
”Det er unikt, og det skal vi værne om. Vi ønsker at fortsætte og styrke den succes, som Økologisk Landsforening har skabt. Det vil vi gøre sammen med de økologiske mælkeproducenter og mejerier - til gavn for forbrugerne og til gavn for økologien,” siger Henrik Damholt Jørgensen.
”Vi er stolte over at have skabt en begivenhed og gennem mere end 20 år have udviklet et brand i Økodag, som i dag er blevet så værdifuldt og stærkt, at vi i dag står et sted, hvor vi kan sælge rettighederne til eventet og navnet videre for et millionbeløb. Med salget får vi mulighed for fra 2026 at udvikle takterne til en helt ny begivenhed, som bringer forbrugerne tæt på økologien, og som er i tråd med vores strategi. Det glæder vi os til at fortælle mere om," siger Kirsten Bach-Holck.
FAKTA
• Økodag® er en bestemt dag i foråret, hvor danskerne inviteres ud på økologiske gårde for at se køerne blive lukket ud på græs kl. 12.
• Den første Økodag® blev afholdt i 2005 med 10.000 gæster. Siden da har Økodag haft mere end to millioner besøgende.
• Økodag har hidtil været arrangeret af Økologisk Landsforening, og hidtil såvel som fremover sker det i samarbejde med økologiske landmænd og økologiske mejerier.
• Økodag gennemføres med støtte fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
• Aftalen betyder, at Mejeriforeningen køber varemærket og rettigheden til eventet Økodag af Økologisk Landsforening.
• 10 danske mejeriselskaber har økologisk produktion eller salg på basis af mælk fra 320 økologiske landbrug. Det er Arla, Jernved Mejeri, Naturmælk, Løgismose, Mammen Mejerierne, Nordex Food, Them, Thise, Vestmælk, Øllingegaard.
• Mejeriprodukter er den enkeltstående fødevarekategori, der har størst betydning for produktionen af økologiske fødevarer i Danmark.
Kontakter
Line HedeboeKommunikationschef
Tlf:2072 2366lhe@okologi.dkMarie Gang LarsenKommunikationschefMejeriforeningen
Tlf:29462186magl@mejeri.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum