Energistyrelsen udgiver eksempelsamling om opstilling af solceller i det åbne land
10.1.2025 11:51:16 CET | Energistyrelsen | Nyhed
Solcelleanlæg på marker spiller en vigtig rolle for Danmarks grønne omstilling, og planlægningen skal ske i samspil med natur og landskab med videre. Ny eksempelsamling præsenterer syv solcelleprojekter, som kommunerne kan lade sig inspirere af i deres planlægning.

I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev politikerne enige om en ambition om at sikre rammevilkårene for at muliggøre en firedobling af elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030. At give mulighed for at opstille solcelleanlæg på marker er et vigtigt redskab til at realisere ambitionen og et væsentligt skridt mod klimamålene.
Som planmyndighed er det landets kommuner, der foretager den nødvendige afvejning af, hvor der kan stilles solcelleanlæg op på marker. For at hjælpe kommunerne med den opgave er der udarbejdet en bekendtgørelse og en vejledning samt en eksempelsamling om opstilling af solcelleanlæg i det åbne land.
Eksempelsamlingen er udarbejdet af Energistyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i samarbejde med COWI og er nu offentliggjort af Energistyrelsen. Den viser eksempler på, hvordan solcelleanlæg kan indpasses i lokalmiljøet under hensyntagen til landskabsværdier og naturinteresser med videre.
Syv eksempler til inspiration
Solcelleeksempelsamlingen indeholder syv konkrete eksempler på, hvordan den grønne omstilling og udbygningen af solenergi kan ske på en måde, der tager hensyn til eksempelvis natur, landskab og naboer, så klimatiltagene sker med skyldig hensyntagen til andre samfundsmæssige interesser.
Eksemplerne rummer løsninger og overvejelser, som opstillere af solcelleanlæg og planlæggere i landets kommuner kan lade sig inspirere af. De er udvalgt med fokus på forskellige temaer, og eksemplerne beskriver hver især den konkrete håndtering af et af disse temaer, ikke hele planlægningsprocessen.
Udviklingen går stærkt, og der er mange projekter undervejs, hvor natur- og landskabshensyn samt multifunktionalitet er i fokus. Frem mod 2026 vil Energistyrelsen udgive supplerende eksempler, så eksempelsamlingen understøtter kommunernes erfaringsudveksling.
--
FAKTA
Solcelleeksempelsamlingen
- Danmark står over for en grøn omstilling, der kræver en markant udbygning af vedvarende energikilder, og det er hurtigere og billigere at opstille solcelleanlæg end en række andre VE-anlæg.
- Udbygningen af solceller kan bidrage med grøn strøm til det direkte elforbrug i Danmark, til produktion af grønne brændstoffer til fly, skibe og tung transport samt til eksport til resten af Europa.
- For at understøtte en forudsigelig og helhedsorienteret tilgang i kommunerne til planlægning for solcelleanlæg er der af Plan- og Landdistriktsstyrelsen udarbejdet en bekendtgørelse og en vejledning for opstilling af store solcelleanlæg i det åbne land.
- Solcelleeksempelsamlingen er udarbejdet af Energistyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i samarbejde med COWI. Den er et supplement til vejledningen. Eksemplerne fremhæver projekter, der er etableret og idriftsat og samlet repræsenterer centrale aspekter af planlægningsprocessen.
--
Mød VE-rejseholdet
- Lokal accept og vellykkede myndighedsprocesser er afgørende for at realisere udbygningen af vedvarende energi (VE). Derfor er der nedsat et tværfagligt team kaldet VE-rejseholdet. Det består af medarbejdere fra Energistyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
- VE-rejseholdet holder workshops og oplæg rundt om i landet for at understøtte kommunernes planarbejde. Det sker blandt andet ved at udbrede gode eksempler som dem i solcelleeksempelsamlingen, og ved at yde vejledning og tilbyde faglig sparring.
- Du kan læse mere om VE-rejseholdets opgaver og arrangementer på hjemmesiden veprojekter.dk. Her findes også yderligere materiale og kontaktinfo til VE-rejseholdet.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum