Story House Egmont og Disney fornyer langsigtet samarbejde

Del

Mere end 75 års samarbejde fortsætter med en ny aftale, der dækker 27 lande i Europa og udvalgte internationale markeder. Story House Egmont vender tilbage som udgiver af Disney-magasiner i Storbritannien.

Story House Egmont har fornyet sit langsigtede samarbejde med The Walt Disney Company. Story House Egmont vil dermed fortsat udgive magasiner i 27 lande i Europa og på udvalgte internationale markeder med stærke og ikoniske brands og figurer som bl.a. Disneys Anders AndDisney PrinsesserMickey MouseStitchWinnie the Pooh og Frozen, Disney og Pixars Cars og MARVELs Spider-Man. Fra 2025 har Story House Egmont også genvundet positionen som magasinudgiver i Storbritannien for alle Disney-franchisemagasiner. 

Samarbejdet strækker sig over mere end 75 år og går helt tilbage til 1948, hvor Egmont første gang lancerede Anders And-bladet i Skandinavien. Siden da er Disney blevet verdens største licensgiver og Story House Egmont som licenstager hjemsted for en bred vifte af markedsledende brands. 

»Vi er meget glade for at fortsætte vores langvarige samarbejde med Disney. Fornyelsen af aftalen er resultatet af et tillidsfuldt og tæt samarbejde på alle niveauer, med særligt fokus på løbende at forny bladene for at levere alderssvarende indhold, der opfylder behovene hos nutidens børn og tegneseriefans, samt at have stærke salgs- og marketingteams på alle markeder,« siger Marika Bark, direktør for KIDS-området i Story House Egmont. »Samtidig er det at vende tilbage som Disney-magasinudgiver i Storbritannien et bevis på den passion og professionalisme, der gennemsyrer hele vores KIDS-udgivelsesorganisation.«

“Story House Egmont og Disney har et bredt og langvarigt samarbejde i Norden, og jeg er enormt glad for det fornyede samarbejde, der markerer en spændende milepæl i vores 75 år lange historie sammen. Gennem dette samarbejde, der er præget af kreativitet og innovation, vil vi fortsætte med at bringe glæde og tidløse historier til generationer af læsere i hele Norden.” siger Hans van Rijn, administrerende direktør for The Walt Disney Company Nordic & Baltic.

Story House Egmont er en del af Nordens førende mediekoncern Egmont og udgiver magasiner i følgende 27 lande: Tyskland, Schweiz, Østrig, Storbritannien, Irland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Norge, Sverige, Finland, Danmark, Island, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Slovenien, Montenegro, Makedonien, Kina, Australien og New Zealand.

Kontakter

Jesper Eising
Pressechef, Egmont
jesper.eising@egmont.com

Aurora Stark
Director, Communications, Disney
Aurora.stark@disney.com

Line Schjelde Wilhelmsen
Senior Manager, Communications, Disney
line.schjelde.wilhelmsen@disney.com

Billeder

Disney collage
Disney collage
Download
Marika Bark
Marika Bark
Klaus Rudbæk
Download
Hans van Rijn
Hans van Rijn
Disney
Download

Om Story House Egmont

Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye