NEXT Uddannelse København investerer massivt i ChatGPT-licenser til ansatte
Fremover skal alle ansatte, heriblandt undervisere, kunne bruge ChatGPT i deres arbejde på en af landets største uddannelsesinstitutioner.
Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København tager et stort skridt fremad i den teknologiske udvikling og investerer i ChatGPT-licenser til alle ansatte som en del af en strategi for at anvende kunstig intelligens (AI). Fremover vil det være muligt for NEXTs ansatte at anvende ChatGPT på tværs af både gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, 10. klasse, AMU samt stab-støtte-funktioner.
Investeringen kommer i kølvandet på de nye AI-anbefalinger fra Børne- og Undervisningsministeriet, der legitimerer anvendelsen af AI i skoleregi og understøtter en moderne undervisningspraksis. NEXT-direktør Ole Heinager hilser anbefalingerne velkommen og ser dem som en vigtig milepæl i arbejdet med at forberede både ansatte og elever på den digitale fremtid.
”Vi køber nu licenser til verdens mest alsidige kunstige intelligens, AI-programmet ChatGPT, og alle ansatte får mulighed for at få adgang og erfaring med AI. Alle fag er i gang med at forholde sig til de nye AI-anbefalinger, og vi arbejder hen imod at indarbejde teknologien i undervisningen. Vi har en bunden opgave i at danne og uddanne kommende generationer til både at kunne forstå, anvende og forholde sig kritisk til kunstig intelligens. Vores ansatte og elever har et behov for at kunne navigere i en verden med en stigende AI-tilstedeværelse,” forklarer Ole Heinager, direktør for NEXT.
AI i undervisningen
Planen er, at elever og kursister på sigt skal bruge AI i undervisningen under lærernes vejledning og supervision på NEXTs mange uddannelser. Det første skridt i denne proces er at indarbejde de nye AI-anbefalinger i undervisningen på tværs af fagene.
Hos NEXT har AI-projektchef Peter Bruus allerede kortlagt, hvordan AI konkret kan anvendes før, under og efter undervisningen. Anvendelsesmulighederne inkluderer blandt andet tilpasning af undervisningsmateriale, caseopgaver, multiple choice-quiz, opgavevurderinger eller som stavekontrol. Der er dog stadig mange pædagogiske opgaver, som skal undersøges og afprøves, før AI kan anvendes.
“Vi er i gang med at gøre AI til en del af undervisningen inden for en række pædagogiske opgaver, mens der er andre områder, hvor vi enten skal i gang med at teste AI’s anvendelsesmuligheder, eller hvor vi på sigt overvejer at lave forsøg,” fortæller Peter Bruus, som samtidig understreger, at der er styr på lovgivning og sikkerhed:
”Rammerne for anvendelsen af kunstig intelligens er fastlagt af GDPR, AI-forordningen og ophavsretsloven, og de rammer holder vi os selvfølgelig indenfor. Før medarbejderne kan få licens til at bruge ChatGPT, skal de gennemføre et internt kursus om anvendelse og sikkerhed.”
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Saltbæk TverskovPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:23285322cst@nextkbh.dkBilleder
Links
NEXT Uddannelse København
NEXT Udddannelse København er en stor uddannelsesinstitution med uddannelser på 13 adresser i København og Storkøbenhavn. NEXT udbyder gymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser, 10. klasse samt kursus og efteruddannelse.
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Uddannelsesvalget nærmer sig: Gymnasier og erhvervsuddannelser inviterer indenfor8.1.2025 10:23:45 CET | Pressemeddelelse
Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København inviterer til info- og orienteringsaften på seks gymnasier og en erhvervsuddannelsescampus i januar og februar, hvor flere af arrangementerne ligger i weekenden. Oplev blandt andet det nye stx-gymnasium, der åbner på Frederiksberg i 2025.
Brolæggerfaglærer vinder prestigefyldt undervisningspris20.11.2024 10:56:15 CET | Pressemeddelelse
Nicolai Thorsen har været faglærer hos NEXT Uddannelse København i Glostrup de sidste 15 år. Nu har han vundet Politikens Undervisningspris, som hvert år bliver tildelt landets mest dedikerede undervisere.
NEXT Københavns Mediegymnasium (KMG) får godkendt sin stx-ansøgning - Nye muligheder for unge i København og Frederiksberg fra 20252.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler cirka 500 stx-pladser i København. Med det nye stx-udbud kan flere københavnere gå på et lokalt gymnasium næste år.
NEXT Uddannelse København investerer i den teknologiske udvikling: Ansætter AI-projektchef til ungdomsuddannelser1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens (AI) bliver nu en større del af hverdagen og undervisningen på en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Flere vil være faglærte2.9.2024 10:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København melder om en stigning i optaget på skolens erhvervsuddannelser. Vækst i medicobranchen smitter positivt af på erhvervsuddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum