Falske bankbude på spil: Forsøger at franarre ældre borgere betalingskort og koder
9.1.2025 14:50:34 CET | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland advarer: Falske bankbude er lige nu på spil flere steder – senest i Auning på Djursland og i Vorbasse i Sydjylland.

De seneste døgn har Sparekassen Kronjylland og flere andre banker oplevet, at svindlere har kontaktet ældre borgere for at forsøge at franarre dem betalingskort og kode.
Et af stederne er i Vorbasse:
- I Vorbasse har svindlerne ringet til de ældre borgere og udgivet sig for at være fra Sparekassen Kronjylland eller politiet. De har derefter banket på hjemme hos de ældre borgere og udgivet sig for at være ”bankbude”. Under det påskud har svindlerne forsøgt at få de ældre til at udlevere betalingskort og kode. Desværre er det i to tilfælde lykkedes dem at få kortet udleveret, fortæller H.C. Christensen, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Vorbasse.
Tilsyneladende er det primært ældre personer med fastnettelefon, svindlerne går efter.
Del budskabet og hjælp dine ældre
Sparekassen Kronjylland opfodrer til, at man hjælper sine ældre medborgere ved at gøre dem opmærksomme på svindeltypen:
”De svindlere, der er på spil, går primært efter ældre personer. Vi opfordrer derfor til, at man advarer sine gamle forældre, bedsteforældre, naboer og andre, der er i særlig risiko”, siger H.C. Christensen.
Han tilføjer, at hverken politi eller pengeinstitut nogensinde vil kontakte borgere på den måde. Han har derfor en klar opfordring:
”Udlevér aldrig dit betalingskort, koder, kontanter eller oplysninger til fremmede – uanset hvor god deres grund lyder, og hvor hurtigt, de siger, at det skal gå. Er du i det mindste i tvivl, så ring selv op til din bank”, lyder det.
Flere områder er ramt
Flere områder er i øjeblikket ramt af denne type svindel, og Sparekasse Kronjylland har også oplevet tilfælde i Auning på Djursland det seneste døgn. Fra andre banker ses samme mønster, ligesom Sydøstjyllands Politi onsdag udsendte en advarsel. Her opfordrer politiet til, at man - for at undgå at blive ramt i fremtiden - som borger kan fjerne sit telefonnummer fra diverse offentligt tilgængelige telefonnummer-tjenester. Det er nemlig tilsyneladende herfra, at svindlerne ofte finder deres ofres navn, adresse og telefonnummer.
---
Sparekassen Kronjyllands råd til at undgå at blive svindlet af falske bankbude:
- Udlevér aldrig dit betalingskort og oplysninger til fremmede
- Udlevér aldrig dine koder, kontanter eller andre værdier
- Hvis du er i tvivl, så ring selv op direkte til din bank
- Bliver du svindlet, så spær dit kort i net- og mobilbank eller ved at ringe til Nets på: 44 89 27 50
Nøgleord
Kontakter
Maja GollesKommunikationsmedarbejder
Tlf:89 12 25 70mgo@sparkron.dkFølg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle8.4.2026 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland slår rekord med ny udstedelse23.3.2026 13:28:10 CET | Pressemeddelelse
Opnår laveste pris nogensinde for et pengeinstitut, der ikke er SIFI
Historisk udstedelse fra Sparekassen Kronjylland3.3.2026 13:16:07 CET | Pressemeddelelse
Udsteder 450 millioner kroner, men investorerne ville have meget mere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum