Den Kongelige Ballet på Jyllandsturné
14.1.2025 10:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Aarhus, Aalborg, Randers, Esbjerg og Vejle inviterer til balletkunst i verdensklasse.

Den Kongelige Ballet pakker tylskørter og tåspidssko for at bringe nogle af ballettens mest elskede værker til Jylland. Med vores nye balletchef, Amy Watson, som engageret konferencier, inviterer fem jyske koncert- og kulturhuse til en uforglemmelig aften, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd.
”Den Kongelige Ballet er hele Danmarks ballet,” siger balletchef Amy Watson. ”Vi er taknemlig over, hvor mange, der ofte tager turen til København for at se os danse, men vi elsker også at komme ud i landet og vise, hvad vi kan.”
Spillesteder og datoer
- Musikhuset Aarhus: 04.02.25 kl. 19.30
- Aalborg Kongres & Kultur Center: 06.02.25 kl. 19.00
- Værket, Randers: 08.02.25 kl. 19.30
- Musikhuset Esbjerg: 11.02.25 kl. 20.00
- Vejle Musikteater: 13.02.25 kl. 19.30
Programmet
Første akt byder på klassiske perler fra 1800-tallet: Livjægerne på Amager – pas de trois af August Bournonville, Blomsterfesten i Genzano – pas de quatre af August Bournonville og Karneval i Venedig – pas de deux af Marius Petipa.
Anden akt præsenterer uddrag fra den anmelderroste forestilling Gotta Dance! – en sprudlende hyldest til dansens glæde og swing-tidens uforglemmelige melodier. Gotta Dance! er koreograferet af kompagniets egen koreograf og solodanser Gregory Dean.
Forestillingen afsluttes med mesterværkry Etudes af den verdensberømte, danske koreograf Harald Lander. Det er første gang Etudes er på turné i Danmark og danses uden for Gamle Scene i København. Etudes er en hyldest til ballettens skønhed og teknik.
Alle værker fremføres med Aalborg Symfoniorkester under ledelse af dirigent Damian Iorio, med undtagelse af div. evergreens til Gotta Dance! af bl.a. George Gershwin og Irving Berlin, der danses til indspillet musik.
Det bliver alt andet end kedeligt, når Den Kongelige Ballet kommer til Aarhus, Aalborg, Rander, Esbjerg og Vejle.
Det Kongelige Teater på turné:
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2025. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet fortsætter med besøg i 24 byer, mens to af vores teaterforestillinger Eks og Sat i verden spiller 48 gange rundt i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester besøger Den Kongelige Ballet fem jyske byer med forestillingen Ballet de Luxe. Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse i Dyrehaven bliver den spektakulære familieforestilling Snedronningen, i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune.
163 turnédage i 2025, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kristoffer Dahl Sakurai bliver ny kunstnerisk leder af Det Kongelige Teaters Balletskole9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tidligere solodanser og nuværende kunstnerisk leder for Tivoli Balletskole skal fra 1. april være kunstnerisk leder for en af verdens ældste balletskoler.
Kongelig sommerturné i 24 danske byer5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med sommerturnéen 2026 fortsætter Det Kongelige Teater sin mangeårige indsats for at gøre scenekunst i verdensklasse tilgængelig i hele Danmark – gratis og under åben himmel.
Operaakademiet opfører La voix humaine og L’heure espagnole4.3.2026 12:04:49 CET | Pressemeddelelse
Årets forestilling med Operaakademiet er to franske enaktere fra det 20. århundrede.
Det Kongelige Teaters børneunivers drager endnu en gang ud til børn i hele landet24.2.2026 12:43:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og barnlige sjæle kan igen i år se frem til at lege i det omrejsende børneunivers Postyrium på hjul, når det besøger 16 danske byer. Fra april til september åbnes scenetæppet til en verden af teatermagi og leg med scenekunsten.
Bodil Jørgensen modtager Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat20.2.2026 13:22:45 CET | Pressemeddelelse
For sin rolle som Sara Levin i Henri Nathansens klassiker Indenfor murene modtager Bodil Jørgensen Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum