Så meget steg boligpriserne i 2024
10.1.2025 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Prisen på helårsboliger tog et pænt nyk opad i 2024. Det viser opgørelsen fra december i Boligsidens Markedsindeks.

Pæne prisstigninger over hele landet – sådan ser resultatet ud, når vi opgør salgspriserne for huse og ejerlejligheder i året, der er gået.
Sammenligner vi med december sidste år, steg huspriserne med 5,2 procent, mens lejlighedspriserne steg med 7 procent på landsplan. Både hus- og lejlighedspriserne er steget i alle regioner det seneste år.
”Vi har set en stabil fremgang i salgspriserne det seneste år over hele landet. Det er meget positivt, at alle regioner har haft stigende priser. Det tyder på et harmonisk boligmarked, hvor ingen regioner sakker bagud,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Se udviklingen i salgspriserne for huse i alle landets kommuner
December måned gav kun anledning til ganske små ændringer i priserne på boligmarkedet. Huspriserne stod helt stille på landsplan, mens ejerlejlighederne steg med 0,7 procent.
Status quo for sommerhuse
Salgsprisen på sommerhusene holdt sig i ro i 2024. Fra december 2023 til december 2024 faldt salgsprisen med 0,2 procent på landsplan, og der er ikke store udsving regionerne imellem.
”Der handles fortsat mange sommerhuse, men der er samtidig også kommet flere til salg. Når køberne har flere valgmuligheder, er der også en tendens til, at sælgerne giver større nedslag i forhandlingen, hvilket vi netop ser for sommerhusene. Det bidrager til at holde priserne i ro,” siger Birgit Daetz.
Udvikling i salgspriser fordelt på boligtyper
|
Boligtype |
Salgspris dec. 2024 (kr. pr. kvm.) |
Månedlig ændring |
Årlig ændring |
|
Villaer og rækkehuse |
17.665 |
0,0 % |
5,2 % |
|
Ejerlejligheder |
36.907 |
0,7 % |
7,0 % |
|
Sommerhuse |
22.785 |
-1,8 % |
-0,2 % |
Kilde: Boligsiden
Salgspriserne for sommerhuse faldt mest i Region Hovedstaden, hvor sommerhusene i december kostede 2,3 procent mindre end i december 2023. Sommerhusene i Region Hovedstaden er dog stadig landets dyreste med en gennemsnitspris på 30.526 kroner pr. kvadratmeter.
Den største årlige prisstigning lå i Region Syddanmark, hvor sommerhusene i december kostede 1,7 procent mere end i samme måned året før. Det gør Region Syddanmark til landets næstdyreste region at købe sommerhus i.
Det er en placering, som Syddanmark har taget fra Region Sjælland, der havde de næsthøjeste priser i november. Prisen på et sommerhus i Region Syddanmark lå i december på 22.678 kroner pr. kvadratmeter, mens Region Sjælland var lige i hælene med 22.506 kroner pr. kvadratmeter.
Salgstiden steg i 2024
Det var ikke kun priserne, der steg i 2024; det gjorde salgstiderne også. Mens det kun var en ganske beskeden årlig stigning på 0,8 procent for husene, steg salgstiden for ejerlejligheder med 5,3 procent fra december 2023 til december 2024.
Det betød, at det i gennemsnit tog 134 dage at sælge et hus i december 2024, mens det tog 100 dage at sælge en ejerlejlighed.
Sommerhusene stod for den største stigning. Med en årlig stigning i salgstiden på 16,2 procent landede den gennemsnitlige salgstid for et sommerhus på 136 dage. I december 2023 tog det 117 dage at komme af med sit sommerhus.
Salgstiderne for sommerhuse er dog stadig meget lave sammenlignet med årene før corona, hvor salgstiden lå og svingede omkring 300 dage.
Udvikling i salgstider fordelt på boligtyper
|
Boligtype |
Salgstid dec. 2024 (dage) |
Månedlig ændring |
Årlig ændring |
|
Villaer og rækkehuse |
134 |
3,1 % |
0,8 % |
|
Ejerlejligheder |
100 |
0,0 % |
5,3 % |
|
Sommerhuse |
136 |
7,9 % |
16,2 % |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
Lejlighedsudbuddet vokser, imens huskøberne får færre valgmuligheder5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at udbuddet af ejerlejligheder fortsætter med at vokse ved indgangen til august. Omvendt falder udbuddet af villaer og rækkehuse. Særligt i Østjylland og Østsjælland er huskøbernes valgmuligheder blevet færre.
44,5 milliarder kroner: Lejlighedssalget når nyt højdepunkt i første halvår27.7.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første seks måneder i 2026 er der solgt lejligheder for et samlet beløb på 44,5 milliarder kroner. Det er det højeste beløb, der er registreret i Boligsidens statistik for perioden. Dog holder første halvår 2021 fortsat førerpladsen, når beløbet korrigeres for inflation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum