Aarhus Universitet Science Museerne

Science Museerne klipper navlestrengen til ny udstilling på Steno Museet

Del

Fra moderkager til crash test dummies. Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på forskningens blinde vinkler og inviterer til refleksion.

Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Den er samskabt med både australske og aarhusianske strikkere.
Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Den er samskabt med både australske og aarhusianske strikkere.

En ny og banebrydende udstilling på Steno Museet sætter fokus på en højaktuel problemstilling: Biologiske kvindekroppe har i århundreder været overset i medicinsk forskning. Hvilke konsekvenser har det for diagnoser og behandlinger? Hvordan påvirker den kønslige ulighed os i dag? Hvad betyder det, når sygdomme og organer overses i forskningen, fordi de biologisk set er forbundet med kvindekroppen? 

Lektor Felicity Mae Davis, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, der har taget initiativ og søgt fondsmidler til udstillingsprojektet, fortæller: "Vi står med en reel udfordring: Hvorfor er mandekroppe stadig normen i medicinsk forskning? Endometriose, kvinders smerter og selv grundlæggende samtaler om prævention er blevet overset i årevis. Udstillingen ”Den Oversete Krop” giver stemme til det oversete og udfordrer os alle til at tænke i nye baner."

Pressen er inviteret til åbning af udstillingen "Den Oversete Krop" 21. januar 2025 kl. 15.00-17.00 på Steno Museet i Aarhus. 

En samskabende udstilling i to faser

Udstillingen er planlagt til at åbne i to faser, hvor det er udstillingens første del, der åbner 21. januar 2025. Gennem workshops kan publikum være med til at forme udstillingens næste fase og sætte deres egne spørgsmål på dagsordenen. Dette arbejde skaber grundlag for en større udstilling, der åbner i 2026 med nye temaer og udstillingselementer

"Denne udstilling bliver udviklet sammen med de mennesker, den er skabt til: Vores museumsgæster, herunder i særlig grad elever fra grundskolen og ungdomsuddannelser", siger Ella Paldam, formidlingschef og vicedirektør ved Science Museerne, Aarhus Universitet. "Vi tror på, at samskabelse er nøglen til at skabe en levende og relevant udstilling, hvor unge føler sig hørt og engageret. Det handler ikke kun om at vise forskning, men også om at skabe et rum for samtale og refleksion. Ved at inddrage elever i udviklingsprocessen bliver udstillingen både en fortælling om den oversete krop og en oplevelse, hvor de unges perspektiver er afspejlet."

I udstillingen vil man kunne opleve:

  • Crash test dummy-installation: Tag plads ved siden af en 3D-printet dummy i et bilsæde, og reflekter over, hvordan kvinders sikkerhed overses i trafikken. 
  • Præventionsvæg: En opsigtsvækkende fremvisning af præventionsformer - 12 for kvinder og kun 2 for mænd.
  • Verdens største strikkede moderkage, en ægte moderkage og en testikel: Oplev menneskelige organer tæt på. Hvorfor forskes der langt mere i nogle organer end andre?
  • Endometriose-installation: Endometriose er en sygdom, der rammer op mod 10 % af kvinder, men som først for nylig er begyndt at blive taget alvorligt. Hvordan har det fået konsekvenser for kvinders liv og sundhed? Patienter fortæller. 
  • Den oversete moderkage: Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Den er samskabt med både australske og danske strikkere. Moderkagen er et underforsket organ. Men hvorfor ved vi så lidt om dette livsvigtige organ, når det kan gemme på svar på alt fra graviditetskomplikationer til sygdomme i fremtidige generationer?

Praktisk information

Dato og tid for åbning: Tirsdag den 21. januar 2025, kl. 15.00-17.00. Pressen er velkommen.
Udstillingen er åben for offentligheden fra onsdag 22. januar 2025, kl. 9.00 

Sted: Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C

Læs mere på sciencemuseerne.dk

Bag udstillingen:

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og realiseres i samarbejde med forskere, kunstnere og unge. 

Kontakter

Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil: 93508248. For tilmelding til åbning og nærmere aftale i forhold til interviews m.m.

Projektleder og faglig koordinator for udstillingen Anne Sofie Bomholt, asbl@biomed.au.dk, mobil 27285579

Billeder

Crash test dummy-installation: Tag plads ved siden af en 3D-printet dummy i et bilsæde og reflekter over, hvordan kvinders sikkerhed overses i trafikken.
Crash test dummy-installation: Tag plads ved siden af en 3D-printet dummy i et bilsæde og reflekter over, hvordan kvinders sikkerhed overses i trafikken.
Foto: Kasper Hornbæk Nielsen og Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.
Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.
Foto: Kasper Hornbæk Nielsen og Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
I udstillingen kan man opleve menneskelige organer tæt på, her en testikel.
I udstillingen kan man opleve menneskelige organer tæt på, her en testikel.
Foto: Kasper Hornbæk Nielsen og Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Udstillingen sætter spot på moderkagen som et underforsket organ. Her står museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard med en moderkage, som kan opleves i udstillingen.
Udstillingen sætter spot på moderkagen som et underforsket organ. Her står museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard med en moderkage, som kan opleves i udstillingen.
Foto: Kasper Hornbæk Nielsen og Science Museerne, Aarhus Universitet
Download

Links

Om Science Museerne

Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye