Verdens rigeste 1% har opbrugt sin CO2-andel for 2025 på kun 10 dage
Den rigeste 1 pct. i verden har forbrugt sin andel af det årlige CO2-budget inden for de første 10 dage af 2025, viser nye tal fra Oxfam

Oxfam har i dag beregnet, at den rigeste 1% globalt allerede har opbrugt sin andel af det årlige CO2-budget i løbet af de første 10 dage af 2025.
CO2-budgettet er mængden af CO2, der kan udledes i atmosfæren uden at øge den globale opvarmning med mere end 1,5°C.
Til sammenligning vil det tage den fattigste halvdel af jordens befolkning knap tre år (1022 dage) at bruge sin årlige andel af det globale CO2-budget.
”Vores planets fremtid hænger i en tynd tråd. Verdens rigeste fortsætter med at forbruge og forurene i en sådan grad, at det ødelægger planeten for os alle. Når de har forurenet for et helt år på kun 10 dage, så vil de bruge 36 planeter på et år. Det er helt uholdbart og viser, at klimakrisen i den grad er drevet af de superrige,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Hvis vi skal nå 1,5°C-målsætningen skal de rigeste 1% reducere sine udledninger med 97% inden 2030.
Oxfam har døbt denne dag "Pollutocrat Day" for at understrege, hvordan klimaforandringerne er uforholdsmæssigt drevet af de superrige. Den rigeste 1% er ansvarlig for 16% af alle CO-udledninger, hvilket er mere end dobbelt så meget som den fattigste halvdel af befolkningen tilsammen. Det har ødelæggende konsekvenser særligt for sårbare samfund, der hyppigst rammes af klimakatastrofer som oversvømmelser, tørke og tab af afgrøder.
Oxfam udgav i forbindelse med COP29 i november klimaulighedsrapporten ”Carbon Inequality Kills”, der viser, at udledninger fra den rigeste 1% siden 1990 har forårsaget – og vil fortsætte med at forårsage – tusindvis af milliarder dollars i økonomisk skade, tab af afgrøder og klimaforårsagede helbredsproblemer.
Den økonomiske skade, som lav- og lavere mellemindkomstlande har lidt i løbet af de seneste 30 år er omkring tre gange større end den samlede klimafinansiering, som rige lande yder.
"Rige forurenere skal betale for de ødelæggelser, de forårsager. Vi må beskatte ekstrem rigdom, reducere de rigestes udledninger og forbyde luksusforbrug som privatfly og superyachter, hvis vi skal have en chance for at tackle klimakrisen,” siger Lars Koch.
Oxfam opfordrer regeringer til at reducere udledninger fra de superrige ved at indføre permanente indkomst- og formueskatter på de rigeste 1%, forbyde eller beskatte kulstofintensivt luksusforbrug – som privatfly og superyachter – og gennemføre regulering, der reducerer virksomheder og investorers udledninger drastisk.
Derudover skal de rigeste lande forpligte sig til at mobilisere langt mere i klimafinansiering til de fattigste lande samt betale til fonden for tab og skader.
Nøgleord
Kontakter
Heidi Joy MadsenPresserådgiver
Tlf:20194430hjm@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Oxfam Danmarks reaktion på mulig fredsaftale9.10.2025 12:17:39 CEST | Pressemeddelelse
Oxfam Danmarks reaktion på enighed om første del af mulig fredsaftale.
EU’s milliardærer bliver 15 mia. kroner rigere hver dag9.10.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Oxfam viser, at EU’s milliardærer har øget deres formuer markant i løbet af 2025.
Klimastøtte er en gældsfælde: Rige lande tjener penge på klimahjælp6.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Oxfam og CARE viser, at verdens fattigste lande betaler mere tilbage på klimalån, end de modtager i støtte.
Ny rapport: Mineralerne til grøn energi findes i det globale syd, men profitten havner hos verdens rigeste24.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling risikerer at forstærke den globale ulighed, hvis vi ikke handler nu. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Oxfam.
Oxfam Danmarks reaktion på melding om folkedrab i Gaza16.9.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
En uafhængig FN-undersøgelseskommission har blandt andet konkluderet, at Israel siden oktober 2023 har begået folkedrab i Gaza.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum