Tornerose vender tilbage efter 13 år
15.1.2025 06:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
... og tidligere solodanser Alban Lendorf vender tilbage i rollen som drømmeprinsen Desiré.

Vågn op til det dejligste balleteventyr, når en af verdens mest berømte balletter, Tornerose, indtager Operaens Store scene. Efter 13 års fravær genopstår koreografen Christopher Wheeldons storslåede version af det klassiske eventyr til Pjotr Tjajkovskijs vidunderlige musik.
"Jeg har selv elsket at danse den svære rolle som prinsesse Aurora," siger balletchef Amy Watson, tidligere solodanser i Den Kongelige Ballet. "Med Tornerose giver Christopher Wheeldon og Det Kongelige Teater vores gæster en vidunderlig oplevelse af en ballet, hvor scenografien, musikken og trinnene når helt eventyrlige højder."
Historien om Tornerose er over 300 år gammel, men stadig sprællevende. Den følger kongedatteren, der velsignes af de gode feer med lykke og skønhed, men rammes af en ond forbandelse, der sender hende ind i 100 års søvn, indtil hendes prins vækker hende med et kys.
Christopher Wheeldon, en af tidens mest originale koreografer, skabte sin version af Tornerose over Marius Petipas originale værk til Den Kongelige Ballet i 2012. Med sin poetiske sans har Wheeldon koreograferet en ballet, hvor både spektakulære korpsscener og intime pas de deux’er udfolder sig med stor skønhed.
En særlig begivenhed venter, når Alban Lendorf, tidligere solodanser i Den Kongelige Ballet, vender tilbage til scenen for at danse rollen som prins Desiré. Lendorf, der er kendt for sin styrke og karisma, vil danse rollen den 26. februar, 4. marts, 18. marts og 21. marts.
Forestillingen anbefales fra 8 år, og i opsætningen medvirker børn fra landets øvrige balletskoler.
Sæt kryds i kalenderen og oplev magien i balletklassikeren Tornerose.
Tornerose spiller på Operaens Store Scene fra den 25. januar til den 22. marts.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider12.11.2026 14:52:00 CET | Pressemeddelelse
Den verdensberømte, danske violinist Nikolaj Szeps-Znaider vender tilbage til Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Sammen med pianisten Robert Kulek spiller han værker af Schubert, Grieg og Kreisler.
Hele Danmarks sangskat bliver levende på scenen4.11.2026 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Sange, som generationer af børn er vokset op med, bliver levende på scenen, når De små synger for første gang bliver til teater i Skuespilhuset.
Den udsolgte anmeldersucces 'Familien Hassan' tager på turné28.10.2026 12:44:59 CET | Pressemeddelelse
Den anmelderroste forestilling, Familien Hassan, som har spillet udsolgte forestillinger i hele spilleperioden på Det Kongelige Teater, tager på turné rundt i landet fra den 2. november.
Det Kongelige Teater præsenterer Evita for første gang27.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Eva Perón blev kun 33 år, men musicalen om Argentinas tidligere førstedame er udødelig. Andrew Lloyd Webber og Tim Rices musical, Evita, får nyt liv i Niclas Bendixens iscenesættelse i Operaen fra den 14. november. Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil deler den ikoniske titelrolle som Evita.
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum