Kan gulerødder bruges til behandling af diabetes?
Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at gulerødder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen – en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.

Kan en helt almindelig gulerod være med til at forbedre behandlingen af type 2-diabetes? Det tyder et nyt studie fra Syddansk Universitet (SDU) på. Forskerne bag har fundet, at gulerødder kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen.
Type 2-diabetes rammer millioner af mennesker verden over. Antallet af personer med type 2-diabetes er stigende både i Danmark og globalt, og i Danmark er antallet mere end firdoblet siden 1996.
Behandlingen inkluderer typisk kostændringer og medicin, men mange oplever bivirkninger ved de gængse lægemidler. Ifølge forskerne fra SDU, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet, som har samarbejdet om det netop publicerede studie, kan gulerødder være en naturlig og formodentlig bivirkningsfri måde at supplere behandlingen på.
Effekten af gulerødder på blodsukker og tarmbakterier
Forskerne undersøgte gulerøddernes effekt over en periode på 16 uger på mus, der havde fået fremkaldt type 2-diabetes Her blev musene sat på en fedtholdig diæt, der efterligner menneskers ofte usunde livsstil. Musene blev opdelt i to grupper, hvor den ene fik tilsat ti procent frysetørret gulerodspulver til kosten, mens den anden gruppe fik deres kost uden gulerod. De to fedtholdige diæter var kaloriemæssigt afstemt, så de var ens, og det kun var de bioaktive stoffer fra gulerødderne, som var forskellen. Resultaterne viste, at musene, der fik gulerodspulver, havde bedre blodsukkerregulering, målt via glukosetolerancetests.
En glukosetolerancetest går ud på at måle, hvor godt kroppen kan regulere sit blodsukker, efter at den har fået en bestemt mængde sukker. Hos musene blev det gjort ved at give dem en sukkeropløsning og måle blodsukkeret på forskellige tidspunkter bagefter.
-Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Desuden havde musene flere bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA’er). Disse fedtsyrer er små molekyler, som dannes, når bakterier nedbryder kostfibre, og de bidrager til reguleringen af energiomsætning og blodsukker samt understøtter en sund tarmfunktion.
-Alt hvad vi spiser, har indflydelse på sammensætningen af bakterier i tarmen, uddyber Morten Kobæk Larsen.
-Indtagelse af gulerødder påvirker tarmens bakterier hen imod en sund sammensætning, som gavner musene med type 2-diabetes.
Hvordan virker gulerødder?
Gulerødder indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret. Disse bioaktive stoffer, der dannet ud fra umættede fedtsyrer, findes også i andre grøntsager fra skærmplantefamilien, såsom persille, selleri og pastinak.
-Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU.
-Måske har andre grøntsager tilhørende skærmplantefamilien lignende egenskaber.
Kan gulerødder hjælpe mennesker?
Forskerne er forsigtige med at overføre resultaterne direkte til mennesker.
-Vores studie er udført i en dyremodel, og det næste skridt er at gennemføre kliniske studier, forklarer de. -Sådanne studier er dog dyre, og vi arbejder på at skaffe eksterne midler til i første omgang at kunne udføre et mindre studie med de oprensede bioaktive stoffer, der kan bane vejen for større undersøgelser og dokumentation for en forebyggende effekt, fortæller Lars Porskjær Christensen
De første indikationer, som forskerne har fået fra et lignende studie af gulerødders effekt på tarmkræft peger dog på, at blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt potentielt kan have en gavnlig effekt.
Ifølge forskerne er der en forholdsvis stor variation i indholdet af de bioaktive stoffer i gulerødder, men man kan opnå en passende dosis af de bioaktive stoffer ved at vælge den rette sort af gulerødder uden behov for opkoncentrerede produkter. For eksempel sorten ’Night Bird’, der er en lilla gulerod indeholder forholdsvis høje koncentrationer af bioaktive stoffer.
Hvilken rolle spiller tilberedning?
Tilberedning har betydning for mængden af sundhedsgavnlige stoffer, men de forsvinder ikke helt.
-Selv ved længerevarende stegning eller kogning vil der være rester af de bioaktive stoffer. Rå eller let tilberedte gulerødder ser dog ud til at være det bedste valg for at bevare flest mulige gavnlige stoffer, siger Lars Porskjær Christensen.
Fakta: Hvad er bioaktive stoffer?
Bioaktive stoffer er organisk-kemiske forbindelser af biologisk oprindelse, der påvirker biologiske processer, hvoraf mange produceres i planter og svampe. Bioaktive stoffer kan være gavnlige for mennesker, mens andre kan være skadelige. Mange bioaktive stoffer isoleret fra planter og svampe har fundet medicinsk anvendelse og indgår i lægemidler, hvorimod andre bioaktive stoffer i f.eks. vegetabilske fødevarer anses at have sundhedsgavnlige effekter, der kan bidrage til at forebygge udviklingen af forskellige sygdomme. I vegetabilske fødevarer afhænger de sundhedsgavnlige effekter af bioaktive stoffer af deres virkningsmekanismer, biotilgængelighed og af koncentrationen i vegetabilske fødevarer, hvor sidstnævnte afhænger af parametre som sorter, dyrkning og forarbejdning.
Fakta: Om gulerødder og studiet
Gulerøddernes bioaktive stoffer er hovedsagelig falcarinol og falcarindiol, som gulerødderne producerer for at beskytte sig mod svampeangreb. Falcarinol og falcarindiol er således gulerødderne forsvarsstoffer, der er udover at have effekt mod svampe også har vist sig at have antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber samt at have en cytotoksisk effekt.
Studiet blev udført med 54 mus og finansieret af Odense Universitetshospitals forskningsfond.
Forskerne anvendte økologisk dyrkede gulerødder fra en dansk producent.
Studiet er publiceret i Clinical and Translational Science. Læs mere her: https://ascpt.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/cts.70090
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkLars Porskjær ChristensnProfessor, InstitutlederInstitut for Fysik, Kemi og Farmaci
Tlf:+4565507189lpc@sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Thomas Strøm er udnævnt til professor og forskningsleder i anæstesiologi og intensiv terapi ved OUH og SDU6.2.2025 13:43:44 CET | Pressemeddelelse
Professor, overlæge og ph.d. Thomas Strøm er udnævnt til klinisk professor i anæstesiologi og intensiv terapi i en delt stilling mellem Klinisk Institut ved Syddansk Universitet (SDU) og Anæstesiologisk Intensiv Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).
Patienter med øjensygdom kører bil, selvom de er utrygge4.2.2025 12:43:47 CET | Pressemeddelelse
Øjensygdommen våd AMD påvirker synet. Et nyt studie fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital viser, at hver femte patient, som kører bil og har våd AMD, er utrygge i trafikken.
Ny forskning om borderline personlighedsforstyrrelse4.2.2025 12:19:56 CET | Pressemeddelelse
Psykolog Ole Jakob Storebø har forsvaret sin doktorafhandling om, hvordan man bedst undersøger behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse (BPF). Forsvaret fandt sted den 24. januar på Syddansk Universitet.
International konference om softwarearkitektur kommer til Danmark for første gang4.2.2025 08:43:38 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. marts til den 4. april finder International Conference on Software Architecture (ICSA) sted på Syddansk Universitet i Odense. Konferencen bliver kaldt en af verdens vigtigste af sin slags.
Professor Erik Albæk fylder 70 år31.1.2025 12:07:29 CET | Pressemeddelelse
Professor Erik Albæk fylder den 1. februar 70 år. Han blev i 2005 hentet til Syddansk Universitet for at lede forskningen ved universitetets nyoprettede journalistuddannelse. I løbet af de 20 år, der er gået, er det lykkedes ham at skabe et internationalt højt estimeret journalistikforskningsmiljø. I de første år efter sin ansættelse hjemtog han et betydeligt antal store forskningsbevillinger, som satte ham i stand til at ansætte og uddanne en række unge, kvikke ph.d.-studerende, hvoraf de fleste i dag har stillinger på danske eller udenlandske universiteter. Center for Journalistiks stærke forskningsprofil afspejles i, at Erik Albæk og hans unge kolleger har vundet adskillige internationale priser som anerkendelse af deres forsknings høje kvalitet. Blandt andet modtog han i 2016 sammen med tre kolleger Harvard Universitets prestigefulde ’Goldsmith Book Prize’ for bogen Political Journalism in Comparative Perspective. Erik Albæk er en afholdt underviser, som ofte har fungeret som akade
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum