Gratis foredrag om angstlidelsen OCD
Onsdag d. 5. februar kl. 19:00-21:30 kan du høre om, hvordan man kan få det bedre, når man lider af OCD. Denne aften sætter PsykInfo nemlig fokus på lidelsen til det gratis aftenarrangement 'Når OCD styrer livet' på Næstved Bibliotek. Her fortæller både en faglig oplægsholder og en Psykinfo EN AF OS-ambassadør om OCD.

Angstlidelsen OCD er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger, som er uønskede. Samtidig opleves de som bydende nødvendige for den, der har dem, fordi de hænger sammen med en angst for, hvad der vil ske, hvis man ikke udøver dem.
Det kan opleves som meget opslidende at lide af OCD, men der findes heldigvis veje til at få det bedre.
Denne aften kan du blive klogere på hvad OCD er, og hvordan det kan behandles, når specialpsykolog ved Psykiatrien Region Sjælland Nicole Rosenberg holder et fagligt oplæg om lidelsen. Herefter vil Zacharias, der er blandt PsykInfos EN AF OS-ambassadører, fortælle om sine personlige erfaringer med OCD og hvordan han fik det bedre.
Foredraget er gratis, men kræver forudgående tilmelding via https://tilmeld.events/naarocdstyrerlivet
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder

Links
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Højtlæsning og krea-værksted på biblioteket: Ramadan1.12.2025 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd inviterer Næstved Bibliotek lørdag d. 13. december kl. 11-14 til en hyggestund, hvor børnefamilier kan lave flotte klippe-klisterdekorationer til Ramadan og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Den litterære cocktail – Dickens og Austers jul27.11.2025 11:22:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. december kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar og Næstved Bibliotek til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement, der kombinerer cocktails og litteratur.
Tag med på litterær gåtur om nisser og andre sagnvæsner27.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 15. december kl. 15:30-17:00 inviterer Næstved Bibliotek på litterær vandring i Næstveds gader. Tag med en stemningsfuld og sanselig gåtur, mens mørket falder på og hør historier om nisser, trolde og andre sangvæsner.
Tid til julenoveller25.11.2025 12:36:21 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 12. december kl. 14-14.45 skruer vi op for julehyggen med en juleudgave af oplæsningsarrangementet Tid til noveller på Næstved Bibliotek.
Foredrag: Emotionelt ustabil personlighedsstruktur og relationer17.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad kan skabe stabilitet i hverdagen og i relationen til andre, når man har en emotionelt ustabil personlighedsstruktur? Det kan du blive klogere på i dette gratis foredrag, som Psykinfo – kompetencecenter for recovery afholder hos Næstved Bibliotek onsdag d. 3. december kl. 19:00-21:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum