Fem nye initiativer skal styrke eksport af dansk grøn energiteknologi
Energistyrelsen har givet puljetilsagn om 5,9 millioner kr. i tilskud til fem projekter. Projekterne fremmer den danske energieksportindsats gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private samarbejder. Puljen støtter bl.a. CO2- fangst i Sydkorea.
Som en del af Energiaftalen i 2018 blev der afsat midler til en tilskudspulje "Tilskudspulje til fremme af energieksportindsatsen", som skal styrke eksportindsatsen af dansk energiteknologi. Ansøgningsrunden for 2024, hvor der var afsat 9,3 mio. kr., er nu afsluttet. I alt er der fem offentlig-private partnerskaber, som opfylder puljens formelle ansøgningskriterier. De har samlet søgt finansiering til projekter for 5,9 mio. kr., og der er givet fuldt tilsagn til alle fem projekter.
Projekterne fokuserer på at udforske nye eksportmuligheder ved at sætte dansk ekspertise i spil i bl.a. forundersøgelser, markedsanalyser og matchmaking mellem virksomheder. Projekterne er målrettet sektorintegration i Brasilien, fjernvarme i Tyskland og Frankrig samt CO2-fangst (CCU) i Sydkorea.
Dansk viden og teknologi skal understøtte CO2-fangst i Sydkorea
Puljen støtter bl.a. et projekt, som har til formål at fremme udviklingen og implementeringen af avancerede CO2-fangst-teknologier i Sydkorea ved at fremme samarbejdet mellem industrien, forskning og myndigheder. Sydkorea har gjort betydelig fremskidt inden for teknologi til CO2-fangst, og har i 2024 vedtaget en ny lov på området. Dertil har Sydkorea også en ambitiøs klimastrategi med et mål om opnå CO2-neutralitet i 2050. Landet forventes derfor at vækste på området. Projektet vil gennem barriere- og forundersøgelsesanalyser øge danske virksomheders viden og adgang til det sydkoreanske marked samt øge Sydkoreas kendskab til danske løsninger. Formålet er at accelerere udviklingen og implementeringen af avancerede CO2-fangst-teknologier i Sydkorea med afsæt i dansk viden og teknologi.
Læs mere om tilskudspuljen og få et samlet overblik over de projektpartnerskaber, der har modtaget midler her.
Næste ansøgningsrunde for puljen meldes ud i 2025.
For mere information kontakt: eksporttilskud@ens.dk
Om tilskudspuljen
Puljen blev oprettet som en del af Energiaftalen 2018 og er siden blevet forlænget på Finansloven 2025, så der afsættes 8,3 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028. Formålet med puljen er at bidrage til øget eksport af dansk energiteknologi gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private samarbejder.
Om Danmarks internationale energisamarbejder
Danmark har 25 landesamarbejder om energi, som tilsammen udleder over 70 procent af verdens CO2. Oveni kommer en række landesamarbejder af kortere varighed. Ved at opbygge viden og kapacitet i partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes de politiske beslutningstagere i at træffe bæredygtige og omkostningseffektive energipolitiske beslutninger, der understøtter den globale grønne omstilling.
--
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkErika Akariguame Armengol SlothCenter for Globalt Energisamarbejde
Tlf:+45 51 67 43 06eksporttilskud@ens.dkLinks
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 rykkes til 27. januar22.12.2025 16:11:17 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med CCS-puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 7. januar til 27. januar 2026. Det er fortsat forventningen, at tildelingen af kontrakter sker i april 2026, og den overordnede plan for CO₂-lagring fastholdes ligeledes.
Energistyrelsen godkender første CO2-lager i Danmark18.12.2025 08:29:05 CET | Pressemeddelelse
For første gang bliver der udstedt tilladelse til et fuldskala CO2-lager i Danmark. Energistyrelsen har godkendt, at Nini West-feltet - beliggende omkring 240 kilometer nordvest for Esbjerg - nu må blive brugt til geologisk lagring af CO2.
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 bliver rykket5.12.2025 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 17. december 2025 til d. 7. januar 2026.
Energistyrelsen offentliggør kortlægning af metanemissioner fra danske biogasanlæg26.11.2025 11:03:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang er der udarbejdet en repræsentativ måling af metantabet fra biogasanlæg i Danmark. Kortlægningen viser, at anlæggene i gennemsnit udleder 2,8 procent af det producerede metan. Der er således fortsat behov for fokus på at få branchens metanemissioner ned.
Energistyrelsen åbner udbud på tre nye danske havvindmølleparker20.11.2025 12:41:36 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag udbud på tre arealer til etablering af minimum 2,8 GW havvind. Udbuddene bygger på en grundig dialog med branchen og inkluderer blandt andet støtte og mere fleksibilitet til opstiller for at øge sandsynligheden for kvalificerede bud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum