Apollo Rejser

Puls, bæredygtighed og solorejser - her er årets største rejsetrends

Del

2025 bliver året, hvor vi øger bevidstheden, lokalkendskabet og feriepulsen.

2025 tegner til at blive et fantastisk rejseår. Hos Apollo er salget af sommerens rejser allerede i fuld gang, og bookingerne afslører nogle klare rejsetendenser.

”Danskerne er jo faktisk kendte for at være lidt af nogle vanedyr, og derfor ser vi også ofte de samme tendenser gentage sig. Men når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at vi er ved at blive ret solide globetrottere, der bliver mere og mere eventyrlystne, og som ikke er bange for at udvide vores horisont,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Baseret på rejsearrangørens egne salgstal for 2025 indtil videre samt søgehistorik og indsigter fra flere internationale trendrapporter, har Apollo samlet fem af de største rejsetrends for 2025.

1) Vi opdager "dupes" og de autentiske destinationer
Efter en del år præget af jagten på populære og "Insta-venlige" rejsedestinationer, bliver 2025 året for det modsatte. Vi vil ikke længere slavisk følge strømmen af ​​influencers og fylde vores kufferter med perfekte feriebilleder. I stedet vil vi selv være opdagelsesrejsende og eventyrere.

På sociale medier hitter "destination dupes", som, kort fortalt, er mindre kendte alternativer til populære destinationer. Det er ikke kun med til at sætte nye destinationer på kortet, men bringer os også tættere på lokalbefolkningen og den lokale kultur.

Et godt eksempel på en ”destination dupe” kunne være den græske ø Naxos. Øen tilhører samme øgruppe som jetsetter-favoritten Mykonos, men er langt mere uberørt, ægte og, ikke mindst, overkommelig.

2) Vi øger feriepulsen
Er der én trend, der har udmærket sig de seneste år og virkelig ser ud til at nå nye højder i år, så er det træningsrejser og aktive ferier. Blandt Apollos topliste over sommerens mest populære hoteller kan man allerede nu finde flere af rejsearrangørens rene sportshoteller, og rejsearrangørens temabaserede træningsrejser sælger ud med rekordfart.

”Der er ingen anden rejseform, der stiger hurtigere i popularitet end træningsrejser, og der er ingen tvivl om, at danskerne nu begynder at indse, at det er den perfekte løsning for uanset, om man rejser som single, par, vennegruppe eller familie. Træningsrejser åbner op for den ultimative kombination af afslapning og aktivitet og tilfredsstiller en lang række interesser samt behov,” fortæller Glenn Bisgaard.

3) Vi rejser alene
Den øgede efterspørgsel på træningsrejser og, ikke mindst, lysten til at sejle vores egen sø overbeviser også rejseudbyderen om, at vi kommer til at se langt flere solorejsende i fremtiden – og her er det især kvinder, der pakker deres kufferter og drager alene afsted. Hos Apollo er der således næsten dobbelt så mange kvinder som mænd, der forkæler sig selv med en tur helt på egen hånd – og størstedelen vælger en træningstur.

”Kvinder er langt sejere, når det kommer til at rejse alene. Samtidig er kvinder også meget bedre til at samle vennegruppen og tage på ferie sammen – enten til spændende storbyer eller dejlige badebyer. Så hvis jeg skal komme med en opfordring til alle herrerne derude, så er det at lade sig inspirere af kvinderne. Rejs på egen hånd i år, eller arranger en tur med vennerne,” lyder det fra Glenn Bisgaard.

4) Skræddersyede oplevelser
Det er dog ikke kun sportshoteller, der skiller sig ud ift. popularitet. Også koncepthoteller tilpasset andre præferencer og livsfaser bliver mere og mere populære. Børneklubber og voksenhoteller har altid været populære, men nu mærker Apollo også en stigning i salget af hoteller, der opfylder specifikke, personlige interesser såsom gastronomi, design eller et særligt lokalt præg.

Kombinationsrejser fortsætter også med at stige i popularitet. Her får man mulighed for at skræddersy sin drømmeferie ved at kombinere to eller tre forskellige destinationer i løbet af en og samme ferie, og dermed opfylde mange behov på én gang.

5) Bæredygtighed bliver vigtigere
Sidst men ikke mindst bliver 2025 året, hvor endnu flere bevidst træffer mere bæredygtige ferievalg – og bliver mere bevidste om, hvordan vi selv som rejsende kan minimere vores fodspor.

”Der er meget, der kan gøres for at minimere de negative sider af turismen og maksimere de positive - og det ser vi nu, at flere og flere vil gøre. Vi mærker eksempelvis, at flere efterspørger både destinationer, hvor masseturismen brillerer med sit fravær og miljøcertificerede hoteller, samt fravælger all inclusive, fordi de gerne vil støtte lokale restauranter. Det er fantastisk! Samtidig skal vi som rejsearrangører selvfølgelig fortsat arbejde strategisk hen imod et mere bæredygtigt turismeliv og tage vores ansvar alvorligt,” slutter Glenn Bisgaard.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Apollo Rejser

Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye