Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Japan for at styrke samarbejdet om kritiske teknologier
8.1.2025 07:00:00 CET | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Japan for at styrke det dansk-japanske samarbejde om forskning og teknologi. Ministeren skal blandt andet underskrive en erklæring, der styrker samarbejdet om kvanteteknologi.
Både kulturelt og geografisk ligger Danmark og Japan langt fra hinanden, men når det kommer til forskning og innovation deler vi både værdier og ambitioner. Nu rejser uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til Japan for at styrke samarbejdet med et land, der er helt i front på en lang række højteknologiske områder.
Tallene taler deres eget sprog. Japan er det land i verden, der investerer tredje mest i forskning og udvikling, de har fire af verdens 100 bedste universiteter, og i 2022 var deres forskningsbudget 20 gange større end Danmarks. Derudover har de flere af verdens største teknologivirksomheder.
Det er med andre ord en utrolig interessant samarbejdspartner for danske forskere og virksomheder. Især inden for kvanteteknologi, materialeforskning, rumforskning og life science har Japan og Danmark fælles interesserer og høje ambitioner.
Ny aftale på kvanteområdet
Uddannelses- og forskningsministerens besøg skal styrke det bilaterale dansk-japanske samarbejde om forskning og teknologi, og Christina Egelund skal blandt andre mødes med den japanske forskningsminister og besøge nogle af landets førende forskningscentre inden for kvante- og rumteknologi.
Som et af besøgets vigtigste elementer vil uddannelses- og forskningsministeren og den japanske minister for økonomisk sikkerhed, forsknings- og teknologipolitik, internationalt samarbejde, rumområdet og intellektuelle rettigheder undertegne en ny bilateral erklæring om kvanteforskning og -teknologi.
Erklæringen åbner for øget samarbejde og dialog på kvanteområdet på tværs af sektorer, der tæller uddannelse, forskning og innovation, kommercialisering og industri samt sikkerhed.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Japan er med landets stærke forskningsmiljøer og store virksomheder en central og vigtig samarbejdspartner for Danmark. Jeg rejser til Japan for at styrke samarbejdet og knytte tættere bånd mellem vores lande. Vi deler mange værdier og ambitioner inden for forskning og innovation. Inden for kvanteteknologi ser jeg frem til at underskrive en samarbejdsaftale, der giver bedre mulighed for, at danske forskere kan samarbejde med førende japanske kvanteforskningsmiljøer.
Fakta
- Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Japan fra Kina den 8. januar.
- På rejsen deltager også rektorer og prorektorer fra Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet samt Innovationsfondens direktør, Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fondens vicedirektør og Villum Fondens forskningsdirektør.
- Under besøget skal ministeren mødes med det japanske rumagentur, et institut for anvendt forskning og Japans førende kvanteforskningsmiljø.
- Derudover skal ministeren deltage i møder om forskningssikkerhed og mulighederne for at samarbejde inden for life science med relevante danske og japanske aktører.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Klar, parat, skærmstart: Skab gode rammer for dit barns digitale liv21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres en ny kampagne og hjemmesiden GodSkærm.dk, der skal gøre det lettere for forældre at få hjælp til at skabe en tryg digital start for deres børn. Her kan forældre få konkrete værktøjer til at navigere i deres børns møde med den digitale verden.
Omfattende uautoriseret adgang til borgeres CPR-oplysninger5.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CPR-administrationen har konstateret, at uvedkommende har skaffet sig uautoriseret adgang til bl.a. navne og adresser samt CPR-numre på ca. 8,8 mio. registrerede personer (levende, udrejste, døde m.fl.)
Nu bliver det lettere at navigere i digital EU-lovgivning29.9.2026 09:21:08 CEST | Pressemeddelelse
En ny online guide skal gøre det nemmere for virksomheder at få overblik over de digitale EU-regler og finde relevant vejledning.
Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum